Jeg har haft brug for nogle lette kreative opgaver i denne uge, og eftersom at Mathilde snart skal i børnehave, så er jeg gået igang med endnu et stykke babystrik - igen en dejlig cardigan i vendestrik.
Jeg har taget udgangspunkt i noget lækkert stof jeg har liggende, som jeg tænker jeg vil sy en lillepige kjole af, og så ville det jo være lækkert at kunne give den lille pige en strikket sag på hen over kjolen. Så jeg har forsøgt at vælge nogle farver, der passer i stoffets farveskala.
Alle farverne pånær den sorte er ren bomuldsgarn - den sorte er microgarn.
Den pink farve bruger jeg til at hækle kanter med og jeg tænker at der skal nogle bindebånd i også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar