Jeg er sikker på de fleste strikkere kender dette problem, at man har så mange projekter man gerne vil lave på én gang og så går man ofte død undervejs i en eller flere af dem, og så ligger de bare og man husker ikke hvor man var nået til i opskriften eller hvilken det måske var..... Sådan halvfærdigt strik har jeg også liggende og disse billeder er endda kun nogen af dem.... De fleste af dem bliver jeg nødt til at trævle op, for jeg kan ganske enkelt ikke huske hvor i opskriften jeg var nået eller også er pigerne blevet for store til de bluser jeg var gået igang med ( tænker mere på nogle af de andre ting jeg ikke har billeder af ).
Denne bluse fra drops gik jeg igang med da Mathilde var ganske lille spæd og nu bliver hun 2 til april, så må nok sande at den skal trævles op og så bliver det skønne strømpegarn fra palopeshop brugt til noget andet skønt strik i stedet :) Det var en bluse til mig selv.
Mit første egentlige forsøg på at hækle en poncho til mig selv også i skønt strømpegarn fra palopeshop, men så havde jeg ikke så meget garn, så den ligger endnu, men skal klart gøres færdig..... har dog tænkt lidt på om jeg skulle hækle den så meget som muligt og så afslutte den og bruge den som et fedt halsrør eller noget lignende og tror jeg faktisk jeg vil gøre, for det er sådan et smukt garn og frisker op på en hvilken som helst påklædning :)
Så meget fylder det der ligger.
Denne dejlige bog købte jeg i Netto for længe siden - skønt at man kan købe pragtfulde strikkebøger i Netto af og til til priser langt under boghandlernes oprindelige priser - mener jeg gav omkring 50kr for den. Er Lene Holme Samsøe der har lavet denne ligesom den skønne de har i Netto i denne uge, som jeg selvfølgelig fluks købte og nu har liggende her ved siden af mig i givende stund :) Hun laver nogle pragtfulde strik !!! Men denne børnestrik har nogle ganske vidunderlige ting, som man jo kan tage lidt fra hist og her og lave til sit eget mix, så det forsøgte jeg i en bluse til Mathilde, men nåede aldrig længere end på de næste to billeder af to grunde - 1 : garnet fra Super Best - Bumbo bomuldsgarn var pludselig udgået og ind kom et helt andet bomuldsgarn knap så blødt og i helt andre farver :( Og 2 : så har jeg virkelig af flere omgange bakset med mønsterstrik strikket på bagsiden og jeg må hver gang efter en masse kampe sande at det kan jeg bare ikke forlige mig med :( Og jeg er bare ikke så sikker på min strik endnu at jeg tør kaste mig ud i at strikke en hel trøje i mønsterstrik og bagefter klippe den op :( Men mon ikke jeg en dag vil turde kaste mig ud i også det :)
Blusen jeg er gået ud fra i Lene Holme Samsøes bog mener jeg hedder noget med Werner frøer og er bare så sjovt at strikke frøer og det er et nemt og dejligt mønster, som jeg helt sikkert vil hen og strikke snart :) Efter at have strikket disse 3 rækker frøer opgav jeg og ville oprindeligt så have kørt resten af blusen med striber og lusemønster, men så begyndte det hele af strække sig for meget sammen og mangel på garn gjorte det umuligt at fuldende den. Nu har den ligget så længe at Mathilde ikke kan passe den, så under alle omstændigheder må jeg hen og trævle den helt op.
Men den er ikke blevet strikket helt forgæves, for fik da øvet mig lidt i mønsterstrik og tvunget mig ud på usikker grund :)
Et sjovt mønster jeg bare måtte afprøve fra en bog jeg har liggende - skulle have været til en taske, men men men nåede aldrig længere, så den bliver nok også bare trævlet op en dag ved lejlighed.
Skøn bluse fra Hanne Meedom, som jeg ville have lavet af noget dejligt garn fra Netto, men efter at have strikket meget mere end på de næste to billeder måtte jeg blankt sande at pindestr var forkerte til min strikkefasthed og dermed blev målene for små :( Det tog total modet fra mig så den røg langt væk i en skuffe da andet forsøg også kiksede for mig. Så den skal trævles op og laves noget andet skønt af til mig selv :)
Men det har bare sådan nogle skønne farvenuancer, som jeg bare ikke kunne stå for i Netto - de har garnet regelmæssigt synes jeg og har brugt det før i andre farver til blandet andet Mathildes kjole med det grå/sorte og de små mørkerøde knapper :)
Lauras halsedisse som jeg gik igang med efter huen med øreklapper og jeg er næsten færdig med den, men den er på stand by - men skal nok blive færdig om end ikke så Mathilde kan bruge den til næste vinter, hvis alt går helt galt :)
Garn igen fra Netto.
Forsøg på mønsterstrik endnu engang - en cardigan til Laura med hjerter i selvlavet magisk nøgle og med grå bundfarve. Men stadig samme problem som hidtil - voldsom svært at strikke på vrangsiden :(
Og mit eksperiment af en cardigan til mig selv, som faktisk kun mangler det sidste ranglan og hals som enten krave eller kant og så hæfte mange mange ender og sy sammen hist og her og med knapper i, men men men løb lidt sur i den så den ligger lidt endnu tror jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar