tirsdag den 5. marts 2013

Ssssshhhh det er en hemmelighed......

Jeg er gået igang med at udtænke fødselsdagsgaver til pigerne - Laura har fødselsdag først. Hun bliver hele 4 år her d.27 marts og Mathilde bliver hele 3 år d. 27 april - tiden går og de bliver bare så store og det er slet slet ikke til at forstå eller at håndtere synes jeg. Jeg føler mig mere og mere som en gammel senstimental kone jo ældre de bliver og så er deres liv endda næsten først lige begyndt :)

Nå men tænker at deres værelser snart skal have en overhaling af en krea hånd fra mig, for nu synes jeg ærlig talt at de skal have nogle ordentlig " færdige " værelser og det går i al sin glans ud på - hjemmesyede og hjemmestrikkede / hjemme hæklede puder, et sengetæppe, en hjemmelavet sættekasse ( enten farmand Claus eller mor her der laver den ), et par hjemmelavede knagerækker - fandt en lækker diy på nogle igår med plastikdyr, træ og spraymaling, noget kunst på en væg, homemade manillaranker og andet krea finurligheder og så har vi snakket om at ønske penge til dem og så købe nogle af Ikeas nye lækre møbler til dem.


Sådan nogle møbler som disse, hvor de fåes i monduler og man selv kan sammesætte dem som man ønsker. De er så lækre og fede og meget vores stil, og så går vi efter noget som pigerne kan have i mange år. Vi hælder nu mest til at det skal være med denne lækre farve
Men de fåes også i en lyserød, hvid og birk.

Så har vi snakket om at give dem denne lille søde seng i fødselsdagsgave fra os, men for at Mathilde ikke skal blive ked af det og skal vente en måned, før det bliver hendes fødselsdag, så har vi snakket om at give dem en hver på Lauras fødselsdag, og når så det bliver Mathildes dag, så får Laura også en gave der.
Pigerne var med i Ikea i weekenden og der så vi den og Laura var helt med på idéen om at få en i gave, og have den stående nede ved siden af sin egen seng, og når så hun skulle sove og havde krammet og nulret bamse, så kunne den komme ned i sin egen seng og sove :) Så tænker at jeg skal hen og syn et par dyner, puder og sengetøj til dem og hækle nogle sengetæpper til dem :)

Tænker også at strikke / hækle nogle kager til pigerne og ellers se hvad jeg ellers kan hitte på i gaver til dem :)

Begge piger er hjemme i år på deres fødselsdage - Laura fordi børnehaven har lukket både mandag, tirsdag og onsdag op til påsken og Mathilde, fordi hun har en lørdag i år :) Og så er det skønne at Claus faktisk uden at have haft det i tankerne har valgt at holde fri om onsdagen d.27, fordi hans kollegaer skulle de andre to dage, så rent faktisk kan vi rigtig holde nogle skønne fødselsdage for pigerne i år og jeg glæder mig så meget!! :0)

Ingen kommentarer: