mandag den 13. februar 2012

Jeg havde en drøm .... en Jytte Slente drøm

Jeg går ofte på biblioteket for at finde inspiration til strik og låner tit en masse skønner bøger med hjem og det var på den måde at jeg stiftede bekendtskab med denne skønne designer Jytte Slente, som jeg må indrømme bare har fundet en stor plads i mit strikkehjerte!! Den kvinde laver så mange skønne ting, som har en tvist af noget kant, noget skævt, som gør at hendes strik skiller sig ud og er sjov både at strikke men også at gå med :) Jeg fandt hendes bog " Designstrik " fra forlaget Olivia, som bare ikke er til at opdrive i håndkøb, eftersom den ikke produceres mere :( Jeg faldt over denne sjove model, som jeg selvfølgelig ville give et touch af strikkemutters eget design, så jeg strikkede min egen model i ren bomuldsgarn fra Super Best ( samme slags som brugt til Dronningen af Danmark blusen, og den røde / hvide stribet kjole ), og så med to - farvet striber i stedet for Jytte Slentes ensfarvet mønsterdele.

Her er Jytte Slentes model fra hendes bog.


Her er min model :)



Den er ens foran og bagved og er så uhyggelig nem at lave så man som nybegynder kan kaste sig ud i den - man strikker et langt stykke og to nøjagtig samme størrelse stykker og så syer man de to små stykker på det store - en som skulder og en som sidestykke :)


Her er modellen igen men denne gang i Filcolanas Arwetta garn og pinde i rigtige størrelse ud fra min strikkefasthed, hvilket jeg ikke havde fundet ud af endnu da jeg strikkede den grønne til mig selv. Denne model blev givet til Lauras skønne dagplejemor, som afskeds / julegave da hun stoppede her til jul, eftersom hun jo er blevet så stor en pige og begyndt i børnehave :) Tænk sig at min store pige bliver 3 år i næste mdr og at vores yngste bliver 2 år i april - tiden er bare fløjet afsted og føler slet ikke vi har fået nydt dem så meget som vi burde, men er bare så svært når den ene dag tager den anden - så HURRAAAA for digital kamera, så man kan forevige sine børn og de sjove, gode og skønne stunder og oplevelser man får med den både i hverdagen og ved specielle lejligheder :)




Ingen kommentarer: