Vores dejlige Mathilde bliver meget snart 2 år - faktisk d.27 April 2012, og ligesom Laura skal Mathilde også på sin rigtige fødselsdag have besøg af sin dagplejegruppe. I den anledning måtte jeg jo kreere en indbydelse, der var mindst lige så smuk / sød som storesøsters, men har haft en noget dårlig dag, så den blev ikke så voldsom pyntet, som Lauras blev - dog har det alligevel taget sin tid at nå det resultat du kan se her !
Idéen bag kortet var egentlig at videreudvikle det der endte med at være resultatet af Lauras indbydelse - låger der indenunder gemmer på et billede af fødselaren. Tanken blev så hurtigt til et vindue med gardiner og små blomsterkrukker.
Sådan her blev forsiden af kortet - blomsterne er stanset ud som hjerter og sat sammen med en bast snor. Sommerfuglene og den lille vase med pige i vinduet er klistermærker, som jeg har sat på karton for bedre stabilitet og sat på 3d puder ligesom sneglen.
Når vinduet åbnes titter denne smukke badenymfe frem - vores skønne Mathilde :) Her har jeg skrabet sådan noget halløj til scrapbøger på - kan husker det fra jeg var barn - man brugte en ispind og blev ved med at gnide indtil overføringen var på papiret.
Indeni kortet - det gule felt er hvor selve indbydelsen blev skrevet på. Kørte stilen fra kortet videre indeni - dog med en forandring på krukken - et blomsterklistermærke i stedet for en sløjfe.
Modsatte side af kortet indvendigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar