onsdag den 11. april 2012

Mit første hækleprojekt

Jeg har af flere omgange forsøgt mig udi hæklingens kunst, men hver gang opgivet på halvvejen, fordi jeg ikke forstod en opskrift eller kunne lave ind og udtagninger. Så denne gang besluttede jeg mig for at kaste mig ud i mit eget design og derved ikke skulle have problemet med at følge og forstå en opskrift. Det startede med en masse skønne farver bomuldsgarn, som jeg har liggende og som jeg egentlig elsker at strikke med - ved rigtig mange strikkere hader at strikke med ren beomuldsgarn - fik at vide sidste år da vi var på ferie i jylland og jeg var inde i en skøn lille garnbutik, at det sværeste garn man kan strikke med er ren bomuld. Kvinden der ejede den lille butik havde dyb respekt for mit strik i bomuld, og sagde at det faktisk var det eneste garn hun ikke kunne strikke med, og at det efter hendes erfaring som garvet strikker og garnejer kkun var rigtig dygtige strikkere, der kunne strikke i det garn. Spørg lige om jeg var pavestolt, for jeg har lært at strikke i bomuldsgarn af min farmor, da jeg var en lille pige :)

Nå men altså jeg fattede en hæklenål str.3,5 og gik igang med at hækle mine egne blomster i 4 farvekategorier - ses på følgende billeder.

Her er de gule / orange / røde.


De grønne.


De lyserøde / lilla.


Og de blå.


Her er de alle sammen - alle 56 stk.


Her er de spredt ud på sofabordet.


Så tog jeg ellers bare en blomst tilfældigt og syede den sammen med en ny tilfældig blomst og stille og roligt fik jeg bygget et tørklæde op - ved at sy lidt i den ene ende og tilføje lidt i den anden ende :) Jeg valgte dog at bruge 55 blomster i stedet for de 56 oprindelige.

Her er resultatet af mit første hækleprojekt, som vel og mærket er mit eget design. Jeg har lukket det ved at putte den ene ende igennem en af de lidt større huller mellem nogle blomster.



Man kan også lade det ligge løst eller lave det mere åbent ved halsen, så det bliver mere en krave :)


Her er det i fuld bredde og længde, så man bedre kan se hvordan blomsterne er tilfældigt placeret.


Jeg har syet nogle knapper på nogle af blomsterne hist og her og tilføjet frynser med henholdsvis 8 og 9 snore på skift i hver af dem.




Denne knap var i en pose oppe på min farmor og farfars loft, som jeg fik lov at få efter min farmors død i sommers og jeg ved at min farmor i mange år klippede knapperne af slidt tøj osv og gemte dem, og ud fra farven og designet tror jeg denne knap er fra 1970´erne, så den har nok en del år på bagen :)


En ny knap købt sammen med en masse andre gule i en lille taske i netto.


Endnu en fra min farmors gemmere :)


Endnu en fra netto.


En til fra min farmors gemmere.


Og den sidste fra netto. De andre knapper man kan se hist og her på billederne er fra bilka mener jeg.


Og mine flotte frynser med et væld af skønne farver :)



4 kommentarer:

MB sagde ...

Hej Lene.
Sikke en hyggelig blog du har og sikke et FEDT tørklæde! Det giver virkelig blod på tanden til selv at få lært at hækle :o)
KH Marie

Unknown sagde ...

Godmorgen Marie.
Tak skal du have og tak fordi du vil være ny fast læser af min blog :) Jeg har også fået blod på tanden mgt hækling, men tør alligevel ikke helt kaste mig ud i at læse opskrifter - men SKAL helt sikkert gøre det snart, for det åbner nogle flere muligheder end "kun" strik :)
Knus Lene

49tine sagde ...

Hej Lene

så har jeg meldt mig til at følge din fine blog :-)
kh
Tine

Unknown sagde ...

Hej Tine.

Tusind tak skal du have og håber at det bliver sjovt og inspirerende at følge min blog :) Jeg regner med at lægge nogle billeder fra workshoppen i søndags ind om nogle dage - tog nogle af Charlottes pulsvarmere og regner med at tage af mine pulsvarmere - bliver nu nok mere svedbåndsstørrelse pga garn, men sådan er det :) Fik du forresten købt hendes bog?? Jeg nåede det ikke men fik bestilt den hjem, så glæder mig til Claus kan hente den :)
Knus Lene