tirsdag den 30. april 2013

RETRO GUF :0)

Nøj hvor jeg bare elsker når jeg gør de der køb der virkelig giver en glæde både i hjertet og sjælen, og som kan mærkes helt ind i rygraden :) Sådanne køb har jeg gjort de sidste par dage dels på nettet og dels i genbrugsbutikker i Glostrup.

Se lige hvilket guf der kom idag købt over nettet :) 6 skønne dynebetræk og 3 hovedpudebetræk i ren 70´er idyl :) Jeg har så længe sukket efter at være ejermand af noget retro sengetøj, så jeg kunne sy nogle skønne kjoler til pigerne, men også mig selv og nu fik jeg så endelig muligheden for at købe noget jeg længe har kigget på. Jeg er så spændt som et barn der har fødselsdag på at komme til at kreere nogle skønne kjoler i alle disse skønne stoffer og jeg ved bare at det ikke er sidste gang, at jeg køber noget retro sengetøj :) Men syhhhhh vi siger det ikke til Claus endnu, for han skal lige bearbejdes lidt med resultaterne der kommer ud af mine stoffer :0)


Og så var jeg på visit i de to genbrugsbutikker der ligger i Glostrup igår og lige som jeg var ved at gå ud fra den mindste af dem skinnede denne model mig lige i øjnene og så måtte jeg da lige ind og prøve den og hovsa røg den med mig hjem :) Den er i det her typiske stof fra 60´erne / 70´erne, som er kraftigt og glat - og så er modellen helt klart hjemmesyet, men måske den er fra den tid den skal afspejle ?


Denne lille søde detalje er hele vejen rundt ved halsen. Farven er mere mod den orange skala end billedet antyder. Jeg gav 55 kr for den, hvilket jeg synes var et fund :)


Og se så lige denne lækre sag der hang to bøjler væk fra den blomstrede kjole. Og denne er virkelig et fund og de 70 kr er sådan givet godt ud :0) En ægte 70´er kjole købt i en butik engang i 70´erne.


Der er sådan nogle skønne store lommer i :)


Og et bindebånd man kan tage på eller lade være.


Det er denne butik eller designer, der står bag denne skønne retro sag, men har ikke kunne finde noget omkring det på google - kunne ellers være noget så sjovt, hvis man kunne undersøge hvornår den var fra osv :) Jeg tog den straks på igår, da jeg kom hjem og jeg føler mig så godt tilpas i den, så den skal nok blive brugt flittigt :)


Og så fik jeg lige nogle flere knapper med hjem til samlingen over gamle knapper - de fleste af dem købte jeg i den store genbrugsbutik - 4 stk for 1 kr.



De 7 hvide porcelænsknapper købte jeg i den samme genbrug som kjolerne og gav jeg 1 kr for stk.



Ihhh hvor jeg sådan glæder mig til at komme igang med at sy og forny min garderobe med retro guf :0)

Ingen kommentarer: