Jeg har på det sidste haft glødende hæklenål, for må indrømme at jeg faktisk er blevet bidt af en gal hæklenål nu og ikke kun strikkepinde :) Det er så sjovt at se hvilken forskel strik og hækling kan give og fedt at kunne kombinere dem og på den måde skabe nogle flere ting med større glæde.
Her har jeg givet mit i kast med mine lækre bomuldsgarner, som jeg jo bare er så vild med og uanset hvilke andre garner jeg prøver mig med, så er det bare mine bomuldsgarner jeg konstant vender tilbage til igen og igen :0) Jeg har et nærende ønske om en dag at købe noget af Tante Grøns lækre bomuldsgarner i de mange fantastiske skønne og smukke farver, men jeg kan jo på ingen måde begrænse mig, og økonomien er bare ikke til at kunne købe alt det jeg lyster. Så enten må der spares op eller også kun købe lidt af gangen og så bliver det gemt væk til lagret er stort nok.
Denne smukke sag bliver hæklet på nål nr.2,5 med et væld af lækre friske pigefarver købt rundt omkring i Super Best, Rema 1000, Super Brugsen og nogle garnbutikker. Som sagt er mit lager af bomuldsgarner ofte bygget op over køb af de noget billigere bomuldsgarner fra supermarkeder, Søstrene Grene og deslige, men det bliver det nødvendigvis ikke spor ringere af i kvaliteten!!!
Denne skønne sag håber jeg at blive færdig med om nogle dage og kunne vise jer her på bloggen - kan afsløre at den er til Laura og at hun i spænding venter på den bliver fædige og Mathilde håber også det snart sker, så jeg kan gå igang med en til hende :0)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar