mandag den 7. maj 2012

Den Kaaeske bluse.

Min egen fortolkning af en Charlotte Kaae bluse tager stille og rolig form både i mit hoved, men også via rundpinden. Jeg har nu besluttet mig endeligt for at det skal være en kjole / tunika i stedet for en bluse, da jeg altid kan strikke en sådan en. Jeg regner med snart at kunne lukke af til ærmegab og påbegynde det første ærme.....

Mathilde lagde sig på strikketøjet, da jeg skulle fotografere det i det sidste eftermiddagslys fra vores stue - sove sove sove sagde det kære barn blot - hun vokser en del for tiden, så hun er så træt det pus !! :)


Det er nu også dejlig blødt at ligge på, så forstår godt hun ikke ville rejse sig - er jo ren Kauni uldgarn :)


Her er så et billede UDEN min skønne yngste datter :) De rapporter med lime/ turkis, lime/pink og lime/lilla skal gå igen oppe ved pindene og så regner jeg med der skal lukkes til ærmegab derefter. Man ser bedst det " mørke " stykke, som jeg kalder den del med den pink som bundfarve, oppe på det første billede. Til at starte med var jeg egentlig ikke særlig tilfreds med den grønne og pink del, men så kom den pink og lilla på, og så var den anden pludselig meget lækker, men så var den pink og lilla det pludselig ikke indtil den pink og turkis kom med og nu synes jeg helheden bliver meget skøn, idet jeg gentager starten, men med en variation - den første store rapport med lime og grøn er på 7 gange mønster, den pink og grønne på 5 gange mønster og den lime og grønne igen bliver på 3 gange mønster, hvor resten er på 2 gange.


Jeg føler mig ret sikker på, at resultatet nok skal blive godt, og at det nok skal blive en kjole / tunika jeg kommer til at bo i, og nok skal vække en del opsigt ude i det danske land :) Regner da med at jeg skal have den med til Fanø, når vi skal på ferie :)

Ingen kommentarer: