fredag den 27. september 2013

Bøger for 5 kr bliver til skøn minikunst

For noget tid siden havde Netto nogle ting, som man kunne bruge i forbindelse med ens hjemmesyltning og hjemmelavet saft og nu har Netto så sat tingene ned i håb om at kunne komme af med det. Jeg har derfor været så heldig at få fat i en hel del af deres syltebøger, som de normalt tager 15kr for, men jeg har kun givet 5 kr stk :) Og det lækre ved disse syltebøger er to ting : de er i temmelig tykt karton og ringene siderne sættes sammen med kan åbnes og lukkes, så man hele tiden kan tilføje nye pap eller kartonark og dermed gøre bogen tykkere :) Det er jo noget jeg i den grad godt kan lide, så derfor fik pigerne for en uge siden da vi skulle have pigeaften en bog hver, som de så selv har kunne gøre med hvad de ville :) Og hvilken lykke og glæde det dog skabte hos dem og hvor de dog gik / går meget op i at pynte dem - det er en fryd for øjet at se hvor personlige de gør dem.

Lauras bog er pyntet med alt mellem himmel og jord.


Vi plukkede blomster på vejen hjem og tog nogle skønne blomster ude fra haven, som vi så kunne presse og lavet noget sjovt med. Laura har selv valgt at bruge maskingtape til at sætte sine ting fast med.


Og hun har tegnet lidt i bogen - synes det er skønt med deres tegninger og synes absolut de skulle tegne nogle i deres bog, så de selv når de bliver ældre kan se hvordan de tegnede - moren skal så lige huske at skrive dato på :)


Jeg fandt en masse gamle billeder printet fra computeren frem og så gik Laura ellers igang med at finde billeder hun meget meget gerne ville have i bogen. Her er et af de første billeder af pigerne sammen - hygge foran tv på en stor sækkepude med mit tæppe :)


Laura da hun var ca 3 mdr gammel. Laura og jeg har sammen pyntet med klistermærker - de er købt i Søstrene Grene og absolut så fede og både pigerne og jeg ELSKER de klistermærker :)


Hun ville også så gerne have dette billede af Mathilde og mig - det har vi også sammen pyntet med klistermærker.


Billeder af Mathilde som baby og så en skøn stedmoderblomst ude fra haven, som faktisk havde sået sig selv imellem fliserne.


Og billede af far skulle der også i selvom det er noget ældre dato - fra før vi fik Laura og sammen med Anton :) Vi havde Anton de første ca 9 mdr af Lauras liv, men det var for svært for ham at håndtere at hun pludselig ville op til ham i hans kurv, så han bor hos sin søster i Odense og vi har stadig mulighed for at se ham :)


Mathildes bog er knap så dekoreret endnu, men det skal nok komme. Her har hun lavet nogle skønne tegninger og kommet lidt klistermærker på :)


Mathilde er en pige der i den grad er blevet glad for at tegne og faktisk er det som regl det første hun gør når hun vågner om morgenen og det sidste hun gør inden hun kommer i seng om aftenen - hun udvikler i den grad sine evner og jeg er så imponeret over de tegninger der kommer pt.


Fordi hun tegner sådan hele tiden købte jeg disse sorte markater med tavleeffekt, så hun kan tegne med kridt på dem - det syntes begge piger var utrolig morsomt :) Mathilde foreslog selv at man kunne sætte papiret med egernerne fast med klistermærker :)


Æbler, hjerter og pink klistermærker - så kan det ikke gå galt :)


Elsker at se deres måder at anvende mine ting på  - deres glæde ved at bruge tingene, som jeg jo sagtens kan genkende fra mig selv :)


Jeg har også været igang med en bog, men fordi pigerne hele tiden gerne vil have min opmærksomhed, så er det ikke blevet til mere end de to sider. Jeg har nogle gamle billeder af min farmor og farfar, som jeg godt vil gøre noget skønt med og derfor er jeg gået igang med denne bog. Jeg tager en del blomster ude fra haven og sætter i, for det er lige dem og i deres ånd :) Her har jeg sat to stedmoderblomster i, som er af egen avl - jeg købte nemlig nogle stedmoder i forsommeren og de kastede frø og små bitte planter kom, som jeg så flyttede og nu har de sat blomster i skøn stor stil og de er så smukke og forskellige :) Så de skal foreviges.


Billede af min farfar og nogle andre jeg ikke kender i færd med at køre ud i marken - man ser op af vejen mod naboen fra gården min farfar voksede op på, min far og også jeg voksede op på. Jeg havde indtil for ca 10 år siden den tro på at mine børn også skulle vokse op der, men sådan blev det ikke idet gården ikke længere er i min families varetægt.

Ingen kommentarer: