mandag den 24. juni 2013

Sankt Hans aften 2013

Vores Sankt Hans i år blev faktisk så hyggelig som noget kunne være. Claus far har været indlagt på sygehuset i en uge og været meget meget syg og pludselig begyndte det at gå rigtig godt, så igår havde han overlov i et døgn fra hospitalet og den valgte han at tilbringe sammen med os - så er man da bare en skøn far / farfar / svigerfar !!! :0) Så han var her ved middagstid og spiste frokost sammen med os og vi havde aftalt med pigerne, at vi skulle lege biograf og spise popcorn og se den gamle version af " Otto er et næsehorn ", fordi Laura og jeg jo for noget tid siden var inde og se den nye animerede version, og jeg jo fandt bogen i en genbrug - nu har Laura og jeg så snart læst hele bogen, så det var oplagt at se den gamle version, som mor og far er vokset op med :) Og farfar var jo bare med på at hygge osv.

Bagefter gik vi en tur, mens maden stille stod og simrede og da vi kom hjem satte vi os til bords med alle disse herligheder - kylling, grøntsager, kogte kartofler og pommes frites i ovnen, brun sovs, franske kartofler og dejlig frisk hjemmebagt brød. Mums mums mums hvor vi bare spiste og nød det hele som min dejlig mand af en skøn kok havde tilberedt :0)


Til dessert havde jeg og senere Claus lavet denne skønne ret. Jeg startede med at koge rabarber af egen avl sammen med nogle købe jordbær, men der manglede noget, så Claus kom nogle frosne hindbær i og mere sukker og vaniljesukker. Så ristede han noget mørkt rugbrød i sukker og piskede flødeskum og så fik vi det hele som en skøn sommerlig dessert.


Da pigerne var faldet omkuld kl.20.15, og det lige havde regnet kom denne smukke regnbue til fuld skue hen over vores gårdhave, og jeg har bare noget med regnbuer, så jeg fes ud i små regnvejr og strømpesokker og tog et par billeder med mobilen.


Så alt i alt en utrolig dejlig Sankt Hans :)

Ingen kommentarer: