onsdag den 28. maj 2014

Have billeder fra idag.

Vores have er i fuld gang og hver dag bliver den bare mere skøn og vidunderlig at være i :) Her har du nogle billeder af det vi kan glædes over hver dag :)
 
Vores hindbær er begyndt at blomstre.

 
Vores salater som vi er begyndt at tage lidt af og som smager fantastisk :) Jeg har sået en kasse med nogle flere, som skal komme op i løbet af sommeren.

 
Vores jordbær er begyndt at komme som du kan se og vi kommer til at få MANGE i år - jum jum hvor skal vi smovse :)

 
Vores kapilær kasser med jordbær.

 
Vores såede vilde blomster er begyndt at blomstre :)

 
Claus har sået en del bønner i spanden, men det er kun denne ene der kommer - men bedre end ingen :)

 
Se lige hvor store vores selv såede agurkeplanter er blevet inde i drivhuset :) Jeg er ret stolt over at Laura og jeg har fået alle de agurkefrø vi såede til at komme og især fordi vi ikke har haft agurker før.

 
Vores tomatplanter vokser helt vildt - vi har fire :)

 
Se lige vores flotte agurker - vi er alle fire helt oppe og køre over at vi har agurker og de bare vokser som de skal :) Der dufter skønt af dem inde i vores lille drivhus :) Mums hvor jeg bare glæder mig til at sætte tænderne i den første!!

 
Et par af vores ærte kasser, som også vokser på livet løs - vi har 5 i år.

 
To hold kartofler - to i poser, 5 i spande, der kan løftes op og derved blive ved med at give og kan give mellem 6-8 kg pr spand og så har svigermor og Bo lige givet os 4 poser mere med kartofler i - godt nok kun 2 kartofler i hver pose. Så vi kommer i den grad til at få kartofler i år og vi glæder os :)


Ingen kommentarer: