onsdag den 21. maj 2014

Vores have anno 2014

I år har vi været rigtig godt med fra start i haven og det har allerede lønnet sig en hel del. Derfor har jeg lyst til at vise jer nogle billeder af vores ca.100m2 oase, hvor vi lever rigtig meget af foråret og sommeren og som vi i den grad alle fire nyder i stor stil.
 
Den hvide kommode har pigerne længe haft mulighed for at bruge, og nu har jeg sat deres legeting ned i skufferne, så de er gemt lidt af vejen, men samtidig kan pigerne sagtens lege med dem og også bruge kommoden som en ovn :) Lidt blomster og et søskende engelpar - den orange skål er et byt fra drivhuset - der er også en mindre skål i sættet.
 
 
Vores lilla spisebord, som vi havde oppe i lejligheden har stået ude i haven siden vi flyttede ind i gårdhaven og det er blevet flyttet lidt rundt - nu står det her på skellet ved pigernes sove og legeværelse. De fire lerkrukker til venstre i billedet er madløg. Jeg har forsøgt i år at lave nogle små hyggesteder rundt om i haven og flere kommer til eller bliver forbedret, for elsker at gå og hygge i haven og gøre den mere brugbar og hyggelig :) Senere på sommeren kan vi tænde stearinlys foruden vores solcellelamper.

 
Denne kasse med tilhørende jernholder har vi taget ind i haven fra foran hoveddøren - det er påskeliljer Claus købte tidligere på året. Vi har endnu en med tagetes, som muligvis skal også skal op og hænge. I den lyserøde og blå plastikkasse vokser der ærter og tænker at når de bliver store nok og har brug for støtte bliver de bundet op til jernholderen i blomsterkassen. I spanden står en løjtnantens hjerte fra Netto.

 
I år har vi gjort et godt køb i form af et vægdrivhus og vi er rigtig godt tilfredse med de foreløbige resultater. Desværre stod solen lidt forkert, så du kan ikke helt se planterne derinde ordentlig. Vi har købt en agurkplante, som nu er i blomst og ellers har Laura og jeg selv sået og dyrket nogle agurkefrø, som stille og roligt er på vej inde i varmen :) Så hvis alt går vel får vi vores egne agurker i år og måske længe hen på året :) Derudover har vi købt fire tomatplanter - 3 forskellige slags, en sød snackpeber og en citromelisse. Vores tomatplanter er også i blomst nu og der dufter skønt inde i drivhuset :) Derudover har vi fjernet nogle fliser, så vi har fået et blomsterbed til venstre for drivhuset - der er spanske margueriter, dahliaer og andre skønne blomster i smukke farver. Den sjove blomsterplastik holder til venstre i billedet har jeg sået vilde blomster og i den orange skål vokser en blomst der har overlevet vinteren udenfor.

 
Jordbærplanter, radiser, vilde blomster og liljer.

 
Vores hindbær i spanden ind mod drivhuset og foran i den sorte spand har vi sået bønner, der gerne skulle blive omkring 6 meter høje og have snore at klatre på. På stativet i den lille brune lerkrukke vokser mine stedmoderblomster, som jeg købte sidste år og som selv kastede frø og som har overlevet med blomster på hele vinteren. De små lyserøde og grønne plastikbøtter, som vi sidste år havde hængende på væggen huser nu vilde blomster.

 
I år har vi også sået krølsalat og iceberg salat og tror faktisk vi i aften skal prøve at smage lidt af vores krølsalat for første gang - jeg regner med at så krølsalat et par gange mere hen over sommeren, så vi kan være nogenlunde selvforsynende de næste 3 mdr. I spanden står vores solbær, som jeg har købt i Netto, og som lader til at have sat et enkelt bær allerede, så kunne da være sjovt  hvis der kom nogle solbær i år. Vores rabarber trives også rigtig godt ligesom vores jordbær - vi købte 9 planter sidste år og hver gang de lavede udløbere kom jeg dem i jorden, så resultatet blev at vi har fået mellem 80-90 jordbærplanter i år. Vi har nu fire kapilærkasser og to spande med jordbær plus en spand og den der blomsterformet stabelkasse med skovjordbær. Derudover har vi to poser med kartofler, og 5 spande med kartofler, hvor vi forhåbentlig kan høste mellem 6-8 kg pr spand. Vi har to plastikkasser med gulerødder, 5 spande med ærter og en masse madløg så vi glæder os så meget til sommerens kommen og alle de herligheder vi kan nyde i vores have. Og så har vi sået solsikker ude bagved, hvor vi håber at bare en bliver til noget, så vi kan tage kernerne og bruge dem til bagning osv :)

 
Ude foran ved hoveddøren har jeg lavet denne lille hyggekrog - Laura har været så glad for disse ballerinaer og jeg har ikke kunne få hende til at smide dem ud, så nu har jeg valgt at bruge dem som hygge, hvilket hun er meget meget glad for :) Stedmoderblomsterne i skoene og i kruset ved siden af er også overlever fra sidste år som har stået hele vinteren.

 
Årets første høst af egne radiser. Der begyndte at komme en masse fluer, så nu har jeg klippet bladene af og så håber vi også på at vi undgår de går i stok, da de så vil bruge mere krudt på selve radisen end bladene - sidste år såede vi også radiser, som slet slet ikke blev så store og som gik i stok med det samme.

 
Hvordan ser din have eller altan ud og har du også nogle lækkerier du går og venter på at kunne indtage ?! :)

Ingen kommentarer: