Jeg må jo tilstå at jeg altid har haft en svaghed for bomuldsgarn, selvom rigtig mange ikke gider strikke i det. Det var det første garn jeg lærte at strikke i af min farmor, fordi det var det billigste materiale hun havde, som jeg kunne øve mig på. Senere har jeg her som voksen fundet ud af, at bomuldsgarn åbenbart er det sværeste at strikke med, idet mange ikke kan få det strikket pænt jævnt som med alle andre garner. Men fordi jeg nu engang har denne svaghed for bomuldsgarn og det oftest kan fås temmelig billigt ( 10 - 20 kr pr nøgle ) som fx i Søstrene Grene, Netto, Super Best, Rema 1000 og Super Brugsen, ja så er det noget garn som de fleste har råd til at investere i :) Jeg har efterhånden fået et pænt lille lager med en masse smukke farver, men der er jo altid nye farver som kan komme til. Jeg har to " klodskasser " kun med bomuldsgarner, hvor den ene er med " pige farver " såsom røde, gule, orange, lyserøde og lilla nuancer og en anden med blå, grønne, hvide, grå og sorte nuancer.
Nu er jeg begyndt at blive temmelig hooked på at hækle, og synes egentlig også at det kører okay for mig, så jeg har fået lidt blod på tanden med at lave flere af de her pengepunge - tænker at så har jeg nogle på lager at give i gaver :) Så derfor var jeg igår henne og lege lidt med farvesammensætninger og her er nogle af de pengepunge jeg kunne se for mig kunne skabes af mine garnfarver :)
En rigtig varm pengepung, der kunne henlede ens tanker på en smuk solnedgang eller solopgang - tænker at der måske skulle laves 2-3 stk af den med pynt - fx en blomst, en sommerfugl og måske en sløjfe uden symbolsk betydning .
En smuk pengepung med henledende tanker på en kold vintermorgen med iskrystaller i luften - en blomst med hvide blade, for at understrege denne vinterstemning, eller et snefnug som pynt.
Denne pung skulle henlede tankerne til forårets kommen med træernes spirende blade - og deraf kunne et blad med en blomst i grønne farver være ideelt pynt eller et æble eller pære.
Denne pung kunne også give en tankerne omkring foråret, hvor den grå og hvide skulle symbolisere vinterens bortgang, og den grønne og brune forårets kommen, og den gulorange og ferskenfarvede de spirende blomster - pynten kunne snildt være noget blomst - måske en sløjfe for at køre udenom symbolikken.
Disse smukke farver havde jeg tænkt kunne henlede ens tanker til efteråret, hvor tingene begynder at blive lidt mindre farverige og lige mere afdæmpet. Igen blade, blomster, en sommerfugl kunne bruges som pynt. Eller en blomme, som jo er et tegn på efteråret.
Disse smukke farver skiller sig noget ud, idet de er mere skarpe i kontrasterne, men tænkte at de kunne symbolisere sommerens sjove og morskab - fx tivoli. Der kunne pynten jo symbolsk sagtens være en ballon eller en luftballon og hvis ikke symbolsk en sløjfe.
Denne pung henleder mine tanker på en have med bær og frugter, så tænker at pynten kunne være i den retning af fx en blomme, et æble, en pære eller kirsebær.
Her er den i en lidt anden variation, som dog ligger tæt op af den forrige - men den kunne henlede ens tanker på havens blomster - fx en valmue, eller rose. Det er dog ikke blomster jeg umiddelbart kan hækle pt, men jeg vil stadig gøre et forsøg på at skabe illusionen af en sådan blomst.
Disse farver supplerer hinanden godt, og får mig til at tænke på de første spæde anemoner, der titter frem efter vinteren. Der kunne pynten være en sol eller anden blomst, da jeg ikke tør kaste mig ud i kreere en anemone.
Igen varme farver der henleder tankerne på sommer, sol og blomster, så det skal pynten nok symbolisere.
Lidt mere kolde farver, som henleder tankerne på is, kulde og naturen. Tænker at der måske skulle pynt med snefnug, iskrystaller eller snemand.
Lidt mindre kulde og is, men stadig tilstede. Dog en grøn og gul til at bløde op - jeg tænker umiddelbart på vinterens exit og forårets kommen. Pynten kunne være et snefnug kontra en sol eller en snedækket blomst kontra en farverig blomst.
Jeg glæder mig i hvert fald til at komme igang med at kreere disse pengepunge, og jeg har nogle flere skønne mønstre fra Politikens strikke og hæklebog, som jeg vil variere pungens udseende med :)
Jeg regner med at når jeg snart skal på weekend hos min barndomsveninde Eva, så vil jeg komme hjem med nogle flere bomuldsgarner i andre farver, for hun bor i Odense og vi skal på shoppe hygge tur om lørdagen. Så jeg skal både et smut i Søstrene Grene og have garn med deres skønne nye farver og så SKAL jeg bare forbi Tante Grøn. Jeg har længe sukket efter deres neon farver i bomuldsgarn og jeg er bare NØDT til at kigge på det, og mon ikke jeg ender med at købe et nøgle eller to. Jeg synes dog at 30 kr pr nøgle er lidt for dyrt til min økonomi, så jeg er nok nødt til at nøjes med kun et par nøgler :( Det bliver så svært så svært at begrænse mig, men lidt er bedre end ingenting :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar