onsdag den 11. april 2012

Mit lille hama træ.

Nu er foråret endelig på vej og derfor synes jeg også at dette skulle afspejles i vores hjem, så den sidste lange tid har stået på hama perler i lange baner :) Jeg forsøgte før påske at lave noget påskepynt og var godt igang, men nåede desværre ikke at blive færdig, men så når det at blive færdig til næste års påske.

Nå men som sagt er jeg gået lidt meget hama amok og virkelig fået mit indre legebarn mere ud end normalt - SKØNT ;) Her er nogle billeder af mine egne blomster design, som vi alle synes i den grad pifter vores hjem op og viser vores familie :) Håber du vil nyde billederne og de smukke farver, der vælter frem på skærmen :)








Man kan da kun blive i godt humør af at kigge på sådan nogle skønne farver på nogle grønne grene :)

Mit første hækleprojekt

Jeg har af flere omgange forsøgt mig udi hæklingens kunst, men hver gang opgivet på halvvejen, fordi jeg ikke forstod en opskrift eller kunne lave ind og udtagninger. Så denne gang besluttede jeg mig for at kaste mig ud i mit eget design og derved ikke skulle have problemet med at følge og forstå en opskrift. Det startede med en masse skønne farver bomuldsgarn, som jeg har liggende og som jeg egentlig elsker at strikke med - ved rigtig mange strikkere hader at strikke med ren beomuldsgarn - fik at vide sidste år da vi var på ferie i jylland og jeg var inde i en skøn lille garnbutik, at det sværeste garn man kan strikke med er ren bomuld. Kvinden der ejede den lille butik havde dyb respekt for mit strik i bomuld, og sagde at det faktisk var det eneste garn hun ikke kunne strikke med, og at det efter hendes erfaring som garvet strikker og garnejer kkun var rigtig dygtige strikkere, der kunne strikke i det garn. Spørg lige om jeg var pavestolt, for jeg har lært at strikke i bomuldsgarn af min farmor, da jeg var en lille pige :)

Nå men altså jeg fattede en hæklenål str.3,5 og gik igang med at hækle mine egne blomster i 4 farvekategorier - ses på følgende billeder.

Her er de gule / orange / røde.


De grønne.


De lyserøde / lilla.


Og de blå.


Her er de alle sammen - alle 56 stk.


Her er de spredt ud på sofabordet.


Så tog jeg ellers bare en blomst tilfældigt og syede den sammen med en ny tilfældig blomst og stille og roligt fik jeg bygget et tørklæde op - ved at sy lidt i den ene ende og tilføje lidt i den anden ende :) Jeg valgte dog at bruge 55 blomster i stedet for de 56 oprindelige.

Her er resultatet af mit første hækleprojekt, som vel og mærket er mit eget design. Jeg har lukket det ved at putte den ene ende igennem en af de lidt større huller mellem nogle blomster.



Man kan også lade det ligge løst eller lave det mere åbent ved halsen, så det bliver mere en krave :)


Her er det i fuld bredde og længde, så man bedre kan se hvordan blomsterne er tilfældigt placeret.


Jeg har syet nogle knapper på nogle af blomsterne hist og her og tilføjet frynser med henholdsvis 8 og 9 snore på skift i hver af dem.




Denne knap var i en pose oppe på min farmor og farfars loft, som jeg fik lov at få efter min farmors død i sommers og jeg ved at min farmor i mange år klippede knapperne af slidt tøj osv og gemte dem, og ud fra farven og designet tror jeg denne knap er fra 1970´erne, så den har nok en del år på bagen :)


En ny knap købt sammen med en masse andre gule i en lille taske i netto.


Endnu en fra min farmors gemmere :)


Endnu en fra netto.


En til fra min farmors gemmere.


Og den sidste fra netto. De andre knapper man kan se hist og her på billederne er fra bilka mener jeg.


Og mine flotte frynser med et væld af skønne farver :)



tirsdag den 27. marts 2012

Mit første junior sengetøj.

Jeg har længe haft lyst til at kaste mig ud i at sy et junior sengesæt, men har ikke helt turde. Men nu skulle det være eftersom Laura snart havde fødselsdag og blev 3 år ( bliver hun idag ). Jeg har en masse skønt stof liggende, men ikke nok til at jeg kunne lave sengetøj i en slags eller to slags, så jeg har haft gang i resterne og eftersom jeg heller ikke havde nok til at lave to ens sider, så har jeg lavet to forskellige sider så hun alt efter humør og interesse kan vende sin dyne og pude som hun lyster :)

Første side med grønne nuancer - fødselsdagsbarnet selv der står og kigger :)


Sneglestoffet er en rest fra en skøn mor i Mathildes mødregruppe :) Ellers stof fra Stof og Stil.


Lukningerne består af disse tre forskellige farvede bånd fra Føtex - lige så på puden, men uden den lilla.


Anden side af sættet som er den lilla side.


Stoffet med bær er igen fra Trine fra mødregruppen og resten fra Stof og Stil. Hvis nogen har bemærket det, så er der nogle skævheder i stoffene, men er helt bevidst fra min side, fordi jeg ikke synes at alting behøver være så snor lige og ret, men gerne må have noget kant og se hjemmegjort ud :)


I hvert fald er Laura vældig glad for sit nye sengetøj og mor her er møg jaloux og ville gerne hoppe under dynen ;) Næste gang et junior sæt skal sys bliver til Mathilde, som har fødselsdag om præcis 1 mdr, så må nok hellere snart til at klippe osv så jeg har lidt at løbe på :)

Forskellige ting til hjemmet.

Så fik vi billeder i denne sjove store ramme, som Claus for længe siden købte i Føtex - som ekstra sjov har jeg hængt nogle ugler med perler og anden sjov på - den lilla ugle havde et lille uheld imorges, hvor den brækkede den ene vinge og som Mathilde sagde - den har av av mor.


Denne store ramme indeholdt før et billede med kattemotiver med opdeling som mit uglebillede, men efter at have set på de katte i snart 6 år og faktisk haft skræk over dem, synes jeg vi trængte til noget nyt - og ugler kom der - den hvide baggrund er kattebilledets bagside - men jeg har ikke limet uglerne på for hvis nu vi vil bruge kattemotiverne en anden gang.


Papiret som baggrund er alle tre fra Tiger.




Og en sort skøn lysestage har lige fået pustet nyt liv i sig med nogle sommerfugle fra Tiger - en blandet pose med alt muligt skønt tingel tangel :) De er bundet op med bomuldsgarn og kun i det ene hul for at få mere " liv " i dem :)

Lidt nyt på kommoden i gangen.

Så fandt jeg ud af hvad der manglede på kommoden, for at helheden mere kunne træde frem.... kan du se det??


Lysene har fået en lille fugl - modellen er fra stof og stils hjemmeside, papiret er fra Tiger, ligesom perlerne og de små sommerfugle - dog er den pink hama perle fra Fætter BR. Jeg har brugt bomuldsgarn til at binde dem op på lysestagerne med. Bemærk den blå glimmer sommerfugl - en hårclips som begge piger er ellevild med og som Claus synes var så sød på lyset - skøn mand jeg har der også bidrager med en kant i vores hjem ;)


Fuglene er ens på begge sider og indeholder begge en kontrastfarve, som samtidig ses i den anden fugl.


Et ugle billede mere, men denne gang en model jeg fandt på en hjemmeside med wallstickers.... har gemt siden fordi den har så mange mange skønne og fede billeder af ALT mellem himmel og jord !!! Sidens navn kommer på senere. Jeg har så selvfølgelig for mig ændret nogle ting på uglen, og så har jeg som en sjov detalje og noget der samtidig viser hvem jeg er - tegnet et garn nøgle og nogle strikkepinde :) Så hvis du ikke har gættet det endnu så ja skal uglen symbolisere mig - som Claus sagde den mangler bare brillerne ;) Jeg har også farvelagt den sorte baggrund, idet firkanterne oprindelig er hvide.



Nye ugle puder eller bamser til pigerne....

Jeg har haft idéen med at lave nogle flere uglepuder, men da jeg sad og syede dem kunne jeg godt se at de var lidt for små og måske mere var nogle ugle bamser.... den første med prikket bryst er jeg ikke helt tilfreds med, fordi den hurtigt bliver meget lille da 0,5 cm gik på syningen og den har fået et grimt indhak hvor den er syet sammen efter fyldet.


To ugler skeler til hinanden....


Så er jeg mere tilfreds med denne ugle, som er Mathildes, hvor jeg har syet den sammen på forsiden så syningen vender ud og ikke indad og den gør den dels stadig holder størrelsen, man kan fylde den ud og sy sammen på maskinen uden en grim skæv kant, men synes også den får et mere råt look, som egentlig ser mere fed ud :) Bedøm selv :) Jeg regner med at denne model bliver til en DIY på et tidspunkt - selve modellen er min egen hele vejen igennem og har flere i tankerne :)

Tre små hylder.....

Jeg så for noget tid siden på Jysk ´ hjemmeside disse super fede hylder og Claus var heldigvis meget enig med mig i at dem måtte vi se nærmere på.... han kørte i Jysk og kom hjem med et sæt til 50 kr - hvilket fund :) Det er de er sorte gør dem ekstra fede, fordi de bliver mere markeret på vores knækket hvid væg :) Og så ellers nogle farver på, som jo kendetegner vores hjem og os som personer... Her er én måde hvorpå de kunne arrangeres, men muligheden for at skifte " udstilling " er stor og mange :)

Mit lille ugle billede har fået en plads i den største hylde og to igen skæve, men skønne plastik glas fra Føtex med ugler på snor bundet rundt om :)



Et ugle billede mere og en porcelænskat, som Claus har passet på i mange år - synes lige den var sød af sætte ind i den mellemste hylde :)


To ugler mere og det første billede vi har fået taget af vores piger sammen hos en professionel fotograf - blev taget sidste år i dagplejen :) Er de ikke bare for skønne, dejlige, pragtfulde, søde og lige til at knus elske og kysse kramme ?? :) Er så glad for jeg er deres mor, så jeg kan nyde deres selskab og nærhed hver eneste dag :)



Nærbillede af vores smukke piger - Laura bliver faktisk 3 år idag og Mathilde bliver 2 år om nøjagtig en mdr :) Så store piger vi pludselig har - det er slet ikke til at forstå som tiden bare flyver afsted om man vil det eller ej :)


Hylderne som de hænger ved siden af hinanden, men de kunne også være fede forskudt eller lidt tilfældigt hist og her på væggen eller to sæt spredt ud på en væg :)