tirsdag den 27. marts 2012

Mit første junior sengetøj.

Jeg har længe haft lyst til at kaste mig ud i at sy et junior sengesæt, men har ikke helt turde. Men nu skulle det være eftersom Laura snart havde fødselsdag og blev 3 år ( bliver hun idag ). Jeg har en masse skønt stof liggende, men ikke nok til at jeg kunne lave sengetøj i en slags eller to slags, så jeg har haft gang i resterne og eftersom jeg heller ikke havde nok til at lave to ens sider, så har jeg lavet to forskellige sider så hun alt efter humør og interesse kan vende sin dyne og pude som hun lyster :)

Første side med grønne nuancer - fødselsdagsbarnet selv der står og kigger :)


Sneglestoffet er en rest fra en skøn mor i Mathildes mødregruppe :) Ellers stof fra Stof og Stil.


Lukningerne består af disse tre forskellige farvede bånd fra Føtex - lige så på puden, men uden den lilla.


Anden side af sættet som er den lilla side.


Stoffet med bær er igen fra Trine fra mødregruppen og resten fra Stof og Stil. Hvis nogen har bemærket det, så er der nogle skævheder i stoffene, men er helt bevidst fra min side, fordi jeg ikke synes at alting behøver være så snor lige og ret, men gerne må have noget kant og se hjemmegjort ud :)


I hvert fald er Laura vældig glad for sit nye sengetøj og mor her er møg jaloux og ville gerne hoppe under dynen ;) Næste gang et junior sæt skal sys bliver til Mathilde, som har fødselsdag om præcis 1 mdr, så må nok hellere snart til at klippe osv så jeg har lidt at løbe på :)

Forskellige ting til hjemmet.

Så fik vi billeder i denne sjove store ramme, som Claus for længe siden købte i Føtex - som ekstra sjov har jeg hængt nogle ugler med perler og anden sjov på - den lilla ugle havde et lille uheld imorges, hvor den brækkede den ene vinge og som Mathilde sagde - den har av av mor.


Denne store ramme indeholdt før et billede med kattemotiver med opdeling som mit uglebillede, men efter at have set på de katte i snart 6 år og faktisk haft skræk over dem, synes jeg vi trængte til noget nyt - og ugler kom der - den hvide baggrund er kattebilledets bagside - men jeg har ikke limet uglerne på for hvis nu vi vil bruge kattemotiverne en anden gang.


Papiret som baggrund er alle tre fra Tiger.




Og en sort skøn lysestage har lige fået pustet nyt liv i sig med nogle sommerfugle fra Tiger - en blandet pose med alt muligt skønt tingel tangel :) De er bundet op med bomuldsgarn og kun i det ene hul for at få mere " liv " i dem :)

Lidt nyt på kommoden i gangen.

Så fandt jeg ud af hvad der manglede på kommoden, for at helheden mere kunne træde frem.... kan du se det??


Lysene har fået en lille fugl - modellen er fra stof og stils hjemmeside, papiret er fra Tiger, ligesom perlerne og de små sommerfugle - dog er den pink hama perle fra Fætter BR. Jeg har brugt bomuldsgarn til at binde dem op på lysestagerne med. Bemærk den blå glimmer sommerfugl - en hårclips som begge piger er ellevild med og som Claus synes var så sød på lyset - skøn mand jeg har der også bidrager med en kant i vores hjem ;)


Fuglene er ens på begge sider og indeholder begge en kontrastfarve, som samtidig ses i den anden fugl.


Et ugle billede mere, men denne gang en model jeg fandt på en hjemmeside med wallstickers.... har gemt siden fordi den har så mange mange skønne og fede billeder af ALT mellem himmel og jord !!! Sidens navn kommer på senere. Jeg har så selvfølgelig for mig ændret nogle ting på uglen, og så har jeg som en sjov detalje og noget der samtidig viser hvem jeg er - tegnet et garn nøgle og nogle strikkepinde :) Så hvis du ikke har gættet det endnu så ja skal uglen symbolisere mig - som Claus sagde den mangler bare brillerne ;) Jeg har også farvelagt den sorte baggrund, idet firkanterne oprindelig er hvide.



Nye ugle puder eller bamser til pigerne....

Jeg har haft idéen med at lave nogle flere uglepuder, men da jeg sad og syede dem kunne jeg godt se at de var lidt for små og måske mere var nogle ugle bamser.... den første med prikket bryst er jeg ikke helt tilfreds med, fordi den hurtigt bliver meget lille da 0,5 cm gik på syningen og den har fået et grimt indhak hvor den er syet sammen efter fyldet.


To ugler skeler til hinanden....


Så er jeg mere tilfreds med denne ugle, som er Mathildes, hvor jeg har syet den sammen på forsiden så syningen vender ud og ikke indad og den gør den dels stadig holder størrelsen, man kan fylde den ud og sy sammen på maskinen uden en grim skæv kant, men synes også den får et mere råt look, som egentlig ser mere fed ud :) Bedøm selv :) Jeg regner med at denne model bliver til en DIY på et tidspunkt - selve modellen er min egen hele vejen igennem og har flere i tankerne :)

Tre små hylder.....

Jeg så for noget tid siden på Jysk ´ hjemmeside disse super fede hylder og Claus var heldigvis meget enig med mig i at dem måtte vi se nærmere på.... han kørte i Jysk og kom hjem med et sæt til 50 kr - hvilket fund :) Det er de er sorte gør dem ekstra fede, fordi de bliver mere markeret på vores knækket hvid væg :) Og så ellers nogle farver på, som jo kendetegner vores hjem og os som personer... Her er én måde hvorpå de kunne arrangeres, men muligheden for at skifte " udstilling " er stor og mange :)

Mit lille ugle billede har fået en plads i den største hylde og to igen skæve, men skønne plastik glas fra Føtex med ugler på snor bundet rundt om :)



Et ugle billede mere og en porcelænskat, som Claus har passet på i mange år - synes lige den var sød af sætte ind i den mellemste hylde :)


To ugler mere og det første billede vi har fået taget af vores piger sammen hos en professionel fotograf - blev taget sidste år i dagplejen :) Er de ikke bare for skønne, dejlige, pragtfulde, søde og lige til at knus elske og kysse kramme ?? :) Er så glad for jeg er deres mor, så jeg kan nyde deres selskab og nærhed hver eneste dag :)



Nærbillede af vores smukke piger - Laura bliver faktisk 3 år idag og Mathilde bliver 2 år om nøjagtig en mdr :) Så store piger vi pludselig har - det er slet ikke til at forstå som tiden bare flyver afsted om man vil det eller ej :)


Hylderne som de hænger ved siden af hinanden, men de kunne også være fede forskudt eller lidt tilfældigt hist og her på væggen eller to sæt spredt ud på en væg :)

Mine postkort billeder fik et hjem.

Så fandt jeg endelig ud af, hvor jeg skulle sætte mine skønne Ikea postkort billeder henne - nemlig på en hylde i stuen halvt over sofaen og et lille bord :)


Foråret er jo på vej så selvfølgelig skal der knald på farverne og min dejlige mand kom igår aftes hjem med disse skønne påskeliljer, så selvfølgelig skulle et par i en skøn grøn vase fra Bilka, som vi har brugt til barnedåb :) Det forreste dåbsrør er Lauras og det bagved er Mathildes :)


Skønne plastik glas eller isbægre fra Føtex med super dejlige farver - som du måske kan se er de lidt skæve, hvilket jeg først opdagede da jeg kom hjem, men som Claus og jeg blev enige om, så er de sgu da mere charmerende end hvis de var snor lige :)


Er de ikke flotte og så har jeg tilføjet nogle hama ugler - den pink er med selvlysende perler på brystet :)


søndag den 25. marts 2012

Ugler på snor

Så fik vi endelig tid til at sætte nogle hama ugler på snor sådan en skøn søndag - ja ved det godt solen skinner så skønt så det er synd at være indenfor.... men men men når man ikke er så heldig at have en have at boltre sig i er det bare svært at være udenfor at lege med to små krudtugler, når så mors helbrede ikke holder til særlig meget :( Så hyggen har været indenfor med en masse kreativt såsom perler, ugler på snor, tegne, bage boller med havregryn og gulerødder og høre musik :)
Mine ugler har jeg hentet inspiration forskellige steder på andre blogge, og de to store har jeg så sat mit eget ekstra præg på i forhold til den lille ugle, hvor mulighederne for forandring ikke er så store.

Jeg købte for noget tid siden perler i Tiger, som absolut er et favorit sted at købe kreative ting til pigerne og mig :) Jeg købte blandt andet disse blomster og sommerfugleperler, men også de blanke plastikfigurer, som kan bruges til alle mulige formål, såsom disse ugler på snor.


Nærbillede af uglen.



Nærbillede af tingene på snoren.



Her er en stor skøn ugle jeg har lavet om på for at gøre den mere sjov og flere muligheder byder sig, når man først leger lidt med mønstre og farver.




Fx synes jeg det giver en fed effekt at give uglerne blå øjne i stedet for de traditionelle hvide.



Her er den sidste ugle jeg indtil videre har fået på snor idag - nu må vi se om flere kommer på idag eller må vente til en anden dag.


Også denne ugle har jeg ændret i forhold til den jeg fandt på en blog..... jeg har indtil videre denne model i to andre farvesammensætninger og mønstre, som også skal møde noget snor :)


Den pink hama perle er så fed så fed og gennemsigtig uden at være hel gennemsigtig - oprindelig havde jeg nogle mega fede pink perler og mente jeg havde købt dem i Fætter BR, men men men da jeg kom hjem med dem her opdagede jeg at de oprindelige nok ikke lige var fra Fætter BR alligevel.... så jagten er stadig igang for at finde ud af om det så er Toys r´us eller Ikea.....





mandag den 19. marts 2012

Flere cirkler i vores hjem

Jeg startede oprindeligt med at sætte disse skønne cirkel wallstickers op ude i vores køkken, for at skabe lidt mere spænding i det eftersom det kun består af en masse hvide over og underskabe fra gulv til loft. Vi har fjernet to af lågerne i overskabene, så man nu kan se ind i dem for også at skabe lidt mere luftighed i måden køkkenet præsenterer sig på. Det ene skab er tilegnet mine allerskønneste bagebøger og deriblandt gudebogen !!! Min farmors håndskrevne opskriftbog, som hun fik da hun gik på husholdningsskole i sin tid. Den har endda nogle små hilsner i fra nogle af de piger hun gik på hold sammen med og en masse skønne bageopskrifter, som hun igennem et langt liv skrev ind - dels fra hendes egen mor og bedstemor, men også nabokoner, veninder og bekendte og fra ugeblade. Nogle af dem kan jeg huske jeg har læst højt for hende, og bagefter hjulpet hende med at bage :) En bog der for mig er GULD værd !!! Dertil hører også nogle af hendes skønne og virkelig meget retro forklæder, men dem og så bogen og mine andre skønne bagebøger må I have til gode til det bliver lyst og lyset er bedre at tage billeder i :)

Første køkkenlåge i vores køkken - cirklerne er spontant anbragt alt efter mit humør :)


Endevæg til forrig billedes køkkenlåge.


Endevæg mod stuen.


Køkkenlåge hvor forrig billeds endevæg støder op til.


Skabslåge ind til varmerør osv - ser så kedelig og trist ud ude i gangen, så den fik også lige en gang cirkler.


Pigerne synes også det var så sjovt med de cirkler, så nogen af dem jeg ikke brugte fik de lov at sætte op på deres spejle på værelserne :)

Vores badeværelse / toiletter har også fået en overhaling

Vi er så heldige at have et stort badeværelse med toilet og et andet seperat toilet ved siden af i et lille rum. Det lille gæstetoilet har hele tiden været pyntet med de tre små lærreder og med sommerfugleuroen og sommerfuglene på fliserne hist og her. Jeg har blot tilføjet blomsten i den skønne limegrønne metalskjuler og de to søde lysestager med fyrfads. Claus så i en Netto reklame de søde ophæng til fx håndklæder, som man kan fæstne på dørene, så dem købte jeg fluks en pakke af.


Vores skønne uro eller også kaldet vindspil, som bare spiller så smukt, når man kører fingrene igennem den :) Købte den i sin tid i Bilka fordi vi ventede Laura, og ville derfor have den hængende i nærheden af babyen, men den endte hurtigt ude på gæstetoilet.


En skøn frø som enten kravler ned fra døren eller op af døren.


Skønne lærredsbilleder jeg i sin tid købte på tilbud til 10 kr stk i Netto - jeg kunne bare ikke stå for dem, for inderst inde er jeg jo også en god gammel romantiker, hvilket andre ting i vores hjem også bære præg af - fx har jeg to store gulvstager fra Super Brugsen med franske liljer - de er nok mindst en halv meter lang med smukke hvide porcelænsblomster osv - de er til store lys. Og jeg har også andre smukke lærredsbilleder, en hvidmalet kridttavle med en besked Claus skrev til mig for snart 6 år siden :) En lille hvidmalet mini kommode med blomstermotiver osv.




Vores badeværelse har i den grad fået et pift hele vejen rundt og har derfor fået en blomst også men i en pink metalskjuler, og to super smukke lysestager, som vores ældste datter Laura har malet da hun gik i dagplejen.


Er de ikke bare utrolig smukke og flotte ?? :)



For meget meget længe siden da der endnu var en Kvickly i City 2 købte Claus 3 pakker af disse cirkler - wallstickers som kan sættes på alle tænkelige måder. Jeg kom i tanke om dem, da jeg prøvede at finde ud af hvad jeg kunne gøre for at pifte badeværelset op og de var oplagte. Så her er resultatet af cirkler i udbrud på kolde hvide fliser.




Derudover har vi sat et limegrønt badeforhæng op og den anden frø som var makkeren i pakken fra Netto.