søndag den 26. februar 2012

Billeder i scrapform

Dette fotoalbum lavede jeg til Lauras første dagplejemor, for at markere at hun havde været hos hende i 1 år. Billederne kan godt være lidt uskarpe, da jeg ikke kunne finde vores kamera og derfor måtte tage med min mobil :( Håber du vil nyde billederne og måske finde inspiration til at lave dine egne fotobøger eller mapper, for man behøver absolut ikke bruge en formue på at købe rigtige scrapbøger - jeg har selv planer om at lave en masse sider og sætte dem løbende ind i nogle A4 papirslommer og så komme mine scrapbilleder i ringbind - på den måde kan man også blive ved med at udvide og man kan rokere rundt på dem efter de er lavet :)

Dette var forsiden - det første professionelle billede taget af vores ældste datter Laura - hun var lidt over 1 år. Stjernerne skulle symbolisere at hun er en stjerne i sig selv - den største af dem, som også er den mest farvestrålende skulle være hende blandt alle andre stjerner - børn :)


Hendes første fastelavn nogensinde - jeg var med henne i legestuen - gravid med Mathilde :)









Første sommerfest i legestuen - Mathilde var næsten lige blevet født på det tidspunkt så jeg bar hende i en vikle :) En fantastisk opfindelse på trods af det kun består af et stykke 5 meter stof.




Se i højre hjørne på kvinden med det røde stof viklet rundt om kroppen - det er mig med lille Mathilde :)



Dagplejernes dag på Torvet i Albertslund - temaet var klovne.



Julearrangement for alle dagplejegrupper i kommunen.


Mathilde der sidder med den store røde hagesmæk og de hvide plyssko i venstre nederste hjørne :)



Alle materialer jeg har anvendt i denne bog har været klistermærker, papirer fra blandt andet Bilka, Panduro Hobby, dem der fulgte med bogen købt for en 20´er i en butik med alt mellem himmel og jord, brads, egne udstansede ting, og konfettifigurer. Ingen af materialerne har været specielt dyre, idet jeg ALTID køber mine ting på udsalg / tilbud eller i forskellige sjove butikker med alt mellem himmel og jord som fx Tiger, Søstrene Grene, Løvens Hule osv.

Anderledes julepynt

Forrig jul fandt jeg mønstret på disse noget anderledes kræmmerhuse på CC Hobby´s hjemmeside og måtte da straks prøve at lave sådan nogle med de materialer jeg havde liggende. Jeg valgte selvfølgelig at lave nogle små ændringer, for at give dem mit eget personlige touch og det kom til udtryk ved blandt andet papirerne, men også at jeg havde udstanset en blomst på det lille ombuk og yderligere tilsat en anden udstanset blomst lidt forskudt. Det kom der disse resultater ud af - nogle lavede jeg i meget små kræmmerhuse.


Nærbillede af de to størrelser - mener jeg her brugte en hel side fra de helt store papirbøger fra Bilka til den største og en halv til den mindste, men er ikke sikker.




Her lavede jeg de små ud fra resterne af papirerne til de store. Jeg har anvendt dobbeltklæbende tape og en enkelt brads.



De næste to sæt - den røde og den guld er mere juleagtige end de forrige.





Og her er så nogle jeg lavede til denne jul vi lige har paseret, som Lauras dagplejemor Gitte fik i afskedsgave, da Laura stoppede i december. Papirerne er en blanding af Bilkas skønne udvalg og så Tigers skønne pakker med stykker i smukke mønstre og print. Tilsat brads og guldklistermærker med forkskellige mønstre - man kan skimte at jeg også har sat dem på nederst på kræmmerhuset - hankene er lavet ud fra en halv strimmel til papirstjerner, som de fleste altid giver sig i kast med i december og så pyntet med papir matchende kræmmerhusenes bund.

Ting til hjemmet

Her har jeg taget nogle af de ting jeg har lavet til vores hjem / pigerne, men ikke alle ting har jeg fotograferet. Der vil komme til at være flere billeder herinde efterhånden som jeg får lavet noget nyt til vores hjem - vi går nemlig igang med en større gennemgang af vores bolig i den uge vi går ind i, for vi synes vi trænger til forandring !

Mine første hæklede stykker, som jeg synes var utrolig sjove at lave, men som jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle bruge til.



Efter at have hæklede en hel del valgte jeg at hækle dem sammen til en stor bold, fylde den med indmaden fra en Ikea pude og komme en lille bjælde ind i midten.

Den ene side.


Den anden side.


En uglepude lavet efter en tehætte fra et Hendes Verden blad - måtte da lige forsøge at lave en med flisofix for første gang - regner med at skulle lave nogle flere i forskelligt design indenfor de næste par uge - måske jeg skulle give mig i kast med at strikke en også ?? :)


Min første mulepose - flere er blevet lavet sidenhen og pigerne leger flittigt med dem, fordi man kan komme så mange ting i dem :)


De her kugler måtte jeg prøve at lave efter at have set dem i et Hendes Verden blad - faktisk det første blad jeg købte og som fangede min interesse, så jeg nu køber det næsten hver mandag :) Så fantastisk et blad med mange skønne ting :)


Nærbillede af dem liggende på bordet.

Et par bluser af stof

Jeg havde lyst til at forny min garderobe med nogle farver, og i stedet for at strikke var humøret til at sy - en ting jeg desværre ikke får gjort så meget som jeg gerne ville, da min fibromy gør det vanskeligt for mig at klippe, sidde og sy og være kreativ ved min maskine :(

Men jeg fik lavet denne skønne grønne bluse til mig selv og lavede lidt ekstra spræl på den med dette skønne stribede stof fra Stof 2000 og nogle forskellige knapper og tilsatte nogle broderede stjerner med knapper i.



Her anes de broderede stjerner med knapper.


Her er en bluse jeg lavede til en veninde, men desværre var den for lille, men den var hyggelig at lave alligevel. Det var første gang jeg lavede mit eget skråbånd med en skråbåndsfolder fra Stof og Stil. Jeg hæklede to firkanter som jeg syede på som lommer, og der hvor jeg startede op på selve lommen syede jeg en knap på :)



Nærbillede af lommen.

onsdag den 22. februar 2012

" Solskin over de orange trapper "

Så blev min orange cardigan endelig færdig :) Og jeg må sige at jeg er tilfreds med resultatet og sagtens kunne finde på at strikke den præcis samme model bare i andre farver :) Det var rigtig sjovt at skabe denne model - jeg har stadig brugt samme Drops model som ved mine andre cardigans - altså maskeantal, ind - og udtagninger og delsvis pindstørrelse. Men som du kan se på billederne så har jeg leget lidt meget med forskellige effekter, som har givet en rigtig god helhed :) Garnet er to forskellige slags - det orange jeg har brugt mest er Red Heart Baby fra blandt andet Super Brugsen og Kvickly, og det orange og gule/orange i bærestykket er akrylgarn købt på et kræmmermarked på Fyn for nogle somre siden :)

God fornøjelse med at se på alle mine billeder af min skønne nye cardigan, som jeg har givet navnet  "Solskin over de orange trapper"

Her er starten på min cardigan hvor man kan fornemme at jeg har påbegyndt trapperne delvis i system - tykke som går op på venstre side under ærmet og tykke / tynde på højre side.


Her ses modellen lukket sammen som den vil se ud når den er færdig - set forfra.


Set bagfra. 


Bagfra hvor udtagninger er påbegyndt og man kan se det færdige trappemønster.


Forfra til knaphuller, hvor man tydeligt ser forskellen mellem de tykke og de tynde trapper.


Bagsiden igen.


Et nærbillede af de tykke og tynde trapper, som er lavet med glatstrik og retstrik imellem trinene.


Venstre ærme strikket på og også med trappemønster forneden i kanten dog med variation fra de andre - nemlig at den ender med en spids bestående af 3 tynde trin.


Set bagfra.


Begge ærmer sat på og så skal der konstrueres et bærestykke og laves ranglanindtagninger.


Man kan tydeligt se trapperne på henholdsvis ærmerne og forneden på cardiganen og se hvordan vekslen mellem tykke og tynde giver blusen liv.


Bærestykke påbegyndt med to størrelse pinde - den samme som hele modellen er strikket med og en 1,5 str størrer - de to nøgler der skiller sig ud blev strikket sammen på den største rundpind.



Her er så det færdige resultat som jeg har glædet mig sådan til at vise jer - jeg har lavet en lille ekstra detalje og strikket to lange retstrikket bånd, som så kan bindes sammen til en sød sløjfe og sat to forskellige slags røde knapper fra Netto i - en rund med et knæk på overfladen og en firkantet med en forhøjning. Så her er det færdige resultat set fra forsiden.


Og set fra bagsiden.


Her har jeg den på og som man kan se så bliver en smule af ens skulder vist og giver den dels et lidt ungdommeligt look, men også det sommerlook som den orange farve leder ens tanker hen på :)


Nærbillede af nogle af detaljerne man kan se - fx knapperne og bærestykket.


Nærbillede af bærestykket og det retstrikkede bånd, man kan binde som sløjfe.


Jeg håber at min cardigan har givet nogen inspiration og lyst til at kaste sig ud i sine egne designs eller muligvis har lyst til at prøve min efter med noget garn der ligger derhjemme og venter på et nyt spændende projekt :) For mit vedkommende er der allerede opstået nogle nye designs mens jeg arbejdede på denne og vores ældste datter Laura har flere gange indenfor de sidste par uger spurgt mig sødt om jeg ikke nok snart vil strikke til hende og Mathilde, så tror de næste par kreationer skal gå til dem, men jeg kan da afsløre at jeg blandt andet har i tankerne noget med bærestykke med to tråde, der bliver strikket som en maske hver og igen som to masker i én - forstod nogen den??? :)