onsdag den 28. august 2013

Hygge onsdag med bærplukning

Pigerne har haft hjemmedag idag- en ting vi er begyndt at lave som tradition at de er hjemme om onsdagen og hygge og slappe af. Idag valgte vi at tage cykeltraileren og pakke den med madpakker, drikkelse, guf og fryseposer og så gik vi ellers bare ud i det blå.

Jeg lovede pigerne at tage hen til blandt andet et sted jeg har fundet, hvor der er masser af mirabella blommer i børnehøjde så pigerne selv kunne fylde hver sin frysepose :)


Total hygge på vej mod bærplukning udstyret med hjemmesyede puder, tæpper, hjemmesyede frugtposer, tasker, bøger osv.



Laura med sin pose blommer.


Mathilde med sin pose blommer.


Begge piger gik meget op i det og var så glade og stolte.


Laura fik den idé at komme nogle i hendes bluse og ja .....


så skulle Mathilde også prøve :)


Laura viser stolt sin fangst :)


Her er så dagens fangst efter 4 timers tur ud i det blå - 5 poser blommer primært mirabella blommer, 1 pose store blommer, 1 pose hyldebær, 2 poser brombær og 3 poser æbler. Så skal der bare laves syltetøj og andre lækkerier af tingene og tror vi skal have købt nogle frosttætte kasser eller noget, hvor tingene kan overvintre i så vi kan have et godt lager vinteren igennem :)

Kauni sjal eller tørklæde i vendestrik

I forrig weekend da min veninde Eva var på besøg sad jeg og så på Drops hjemmeside og opdagede at de havde lagt de nye opskrifter ud, som endnu ikke er kommet ud i butikkerne og i den forbindelse faldt Eva og jeg over en af de nye opskrifter. Et vendestrikket sjal eller tørklæde bestående af 9 vifter og en bredde på 230 cm. Eva og jeg var begge vældig begejstret for det og da jeg for længe siden lovede hende noget tørklæde i Kauni garner, men aldrig nåede at få lavet et ja så blev vi enige om at jeg lavede sådan et sjal / tørklæde i mine Kauni garner.

Her er så det færdige resultat dog med kun 6 vifter, da Eva og jeg mente at 9 blev lidt for voldsomt eftersom Eva nok mest vil bruge det som et tørklæde.

Jeg har brugt 5 ensfarvede Kauni garner og min rest af den regnbuefarvede Kauni, som jeg fik for 2 år siden da jeg blev 30 og Claus, pigerne og jeg var i sommerhus i Jylland.


Laura som en skøn lille model - hun meldte sig endda ganske frivilligt - skønt :)


 Laura med sjalet i stedet for som et tørklæde.


Set bagfra.


Jeg kunne godt tænke mig at lave det til mig selv, men så bliver det nok ikke i Kauni, da jeg egentlig synes det kradser, så hellere Drops Alpaca garn, som jeg synes er noget så blødt og skønt og i smukke smukke farver. Eller også i mit foretrukne garn - bomuld.

tirsdag den 27. august 2013

Lækker syltetøj

Alle de skønne brombær, ribs og blommer vi fire tøser fik plukket i lørdags blev brugt til at lave den skønneste syltetøj, som fik mig til at gå på jagt efter flere bær og frugter igår. Så jeg tog cyklen og poser og begav mig rundt i Albertslund efter de dejlige bær og frugter og kom hjem med en masse skønne ting - blandt andet lidt over 500gram brombær, lidt over 200 gram ribs og næsten 2 kg blommer og en masse æbler af forskellig art.

Så jeg gik straks igang med at lave vores skønne velsmagende brombær - ribs og blomme syltetøj med mandler.

Min brombærfangst igår :)


Her med ribs i.


Og her er syltetøjet fra fangsten igår og fra i lørdags plus den del af hyldebær / æblesaft, som Kathrine og jeg også lavede i lørdags og vi delte om søndagen da hun kørte hjem - vi havde lavet hyldebærsaft så det var over halvt oppe i den store flaske fra Rema 1000. Jeg elsker at lave syltetøj og andre lækkerier af alle de skønne bær og frugter som vokser frit omkring i vores natur og som mange ikke skænker en tanke. Og hvis ingen plukker dem så går de blot til, for dyrene kan umuligt spise alle de dejlige råvarer, som uanset hvad vokser rundt omkring os. Nu kan min lille familie og vores gæster få en masse dejlige oplevelser i løbet af vinteren :)

Frugtposer

Da Kathrine var på besøg havde hun inderligt en bøn til mig om at sy en ny frugtpose til hendes dejlige søn Emil og eftersom hun ingen symaskine har ej heller stof, så ville jeg da med glæde gerne gøre det. Så jeg lavede 3 forskellige til ham, så han har nogle af skifte med, hvis nu en skal til vask og alt efter hans lyster :)

Kathrine valgte stofferne ud fra mit lager og så gik jeg ellers igang med at fabrikere.

Den første model blev denne med træknapper, snegle og prikker og hans navn.


Den anden blev med hunde og ensfarvet stof og hans navn på skråbånd hele vejen rundt.


Jeg valgte så at lave den anden side modsat med stoffet og så snorelukning i siden.


Den sidste lavede jeg i monster stoffet fra et dynebetræk jeg for længe siden købte i en genbrug i Taastrup - hans navn er også på den.


Tøserne blev temmelig kede af det, så igår morges inden de skulle i børnehaven blev der valgt 4 forskellige slags stoffer og jeg gik i krig med en frugtpose til dem hver.

Mathildes ser sådan her ud og hun har selv valgt stofferne og hvilken rækkefølge de skulle syes sammen.


Her er Lauras frugtpose med hendes valg af stoffer og rækkefølgen af dem.

Rov i naturen

I weekenden havde vi besøg af min veninde Kathrine, som ikke har været på besøg i meget lang tid - faktisk havde hun slet ikke set vores " nye " hjem selvom vi har boet her i over 1 år nu. Så mens Claus var på arbejde i lørdags tog vi fire tøser på rov ud i naturen rustet med vores cykeltrailer lavet om til en gåvogn, poser, drikkelse og spise, lange bukser og jakker og godt humør.

Her er hvad vi kom hjem med - blommer i alt 2,479 kg og derudover en del hyben og æbler. Aftenen før havde Kathrine og jeg været på et par timers aftengå tur og i halv mørke og mørke fundet brombær og ribs.


Laura og tante Kathrine igang med en lækker lækker æble tærte af æbler vi havde plukket.


Pigerne igang med at skylle blommer i massevis :) Nogle af dem blev brugt til syltetøj og resten ligger stadig i køleskabet.


Den skønne æbletærte med æblebåde i bunden og et hjemmelavet låg af blandt andet solsikkekerner, havregryn, lurpak smør, brun farin, kanel, kokos og vist også et par ting mere. Mine Kold bøtter jeg har arvet efter min farmors død, som hun brugte til bagning.


Mathilde igang med blommerne.


Sådan blev vores skønne tærte, men desværre slog vores relæ fra, så vi ved reelt ikke hvor lang tid den havde fået og derfor var æblerne stadig med bid i.


Vi havde købt en dejlig chokoladeis, som vi lavede til lidt soft ice og kom ovenpå og mums hvor var det lækkert :)


søndag den 18. august 2013

Skønne bøger

Igår var Eva og jeg i City2 og hygge og i den anledning var vi et smut inde i deres boghandel, hvor jeg måtte hive min mobil frem og tage et par billeder - tænkte at jeg nok var nødt til at fotografere de bøger jeg godt kunne tænke mig i fødselsdag.

Den her bog står vældig højt på listen over enten fødselsdags eller julegave ønske.


Den her bog er så smuk og vældig inspirerende og lige noget for mig og min krea sjæl.


Utrolig smuk bog med fortolkninger af gamle opskrifter fra 1930 ´erne - 1950 ´erne.


Bagsiden på bogen.


En anden meget krea inspireret bog.


Ny skøn bog jeg også meget meget kunne tænke mig at have herhjemme.


Denne bog købte jeg selvom pigerne er alt for store til at kunne passe modellerne, men måtte bare eje den.






Forstår du hvorfor jeg bare måtte eje den ??? :)

Evas bog

Min veninde Eva er lige taget hjem her til eftermiddag efter en skøn weekend med en masse hygge, krea og shopping. I weekenden lavede jeg på Evas bog - en magen til den grønne hun havde givet mig for 14 dage siden. Jeg har lavet den nogenlunde efter samme princip som min egen, hvor Eva har valgt papir og tape og en smule mønster.

Sådan kom hendes forside til at se ud.


Siden når man åbner bogen. 


Og lommen bagpå, hvor det øverste med neonklistermærker faktisk lidt ligner noget fra en gammel fotostrimmel :) Eva blev meget glad og tilfreds og var jo det vigtigste :)

torsdag den 15. august 2013

Strikkede køkkenhåndklæder

Claus havde længe efterspurgt nogle hjemmestrikkede håndklæder til køkkenet, så vi ikke altid behøvede tørre hænder af i viskestykkerne, når vi lavede mad. Jeg synes personligt det er et kedeligt projekt og har udskudt det så mange gange, men for noget tid siden gik jeg alligevel igang efter at have købt noget lækkert multifarvet bomuldsgarn i Netto.

Her er bagsiden af det ene håndklæde som er strikket i det multifarvede garn og så delvis en grøn og delvis en lyserød fra Søstrene Grene, så jeg hele håndklædet igennem har strikket med to tråde.


Forsiden af håndklædet viser et skønt mønster jeg lavede og for at gøre det mere pænt indrammede jeg det med en retstrikket kant, som kom med helt fra starten af.


Det andet håndklæde er også i et multifarvet garn hele vejen og to andre ensfarvede garner halvt om halvt. Mønstret er ens både for og bag.

En guldsmed

For lidt over en uge siden ville Laura og jeg gå hjem fra børnehaven, mens Claus og Mathilde ville tage bussen, men de valgte at gå hjem alligevel og pludselig gik vi på hver sin side af Roskildevejen uden lige at ane det :) Da vi endelig kom over på samme side af vejen havde Claus og Mathilde fundet noget så smukt som en guldsmed og de havde selvfølgelig taget den med i tasken. Den har så ligget til tørre, da den var i hel perfekt stand og jeg har fået den indrammet i en smuk gammel guldramme vi havde liggende. Det er da en lidt sjov ting at have stående i sit hjem og en guldsmed er bare sådan et smukt dyr og vi har faktisk mange i vores nærområde hvor vi bor :) Og så har Mathilde også et evigt minde om turen med hendes far og hun snakker næsten dagligt om at de fandt den på stien :)

En dagbog.


Da jeg var på Fyn for 14 dage siden fik jeg denne skønne neon grønne bog af min veninde Eva, som hun havde været så sød at købe til min i Rema 1000 :0) Jeg blev bare så glad over at hun havde tænkt på mig og bogen er bare så lækker. Selve omslaget er ikke i det sædvanlige skinnende pap halløj som " kina " bøger normalt er i, men i lækkert blødt materiale. Bogen i sig selv er jo skøn, men jeg kan bare så godt lide at gøre tingene personlige, så jeg var igår aftes igang med papir, saks, dobbeltklæbende tape, klistermærker og maskingtape. Her er så resultatet :) 


Jeg tog sådan en sort dims fra nogle kalendre jeg købte i Tiger sidste år, som vi ikke nåede at få lavet og givet, og eftersom der står 2012 kan de ikke bruges til kalender mere. Men derfor er der ingen grund til at smide dem ud, for de kan sagtens bruges til andre ting som fx det her projekt :)


Jeg kom dobbeltklæbende tape på forsiden og kom noget lækkert papir fra Søstrene Grene på og klippede på bagsiden hullet i midten ud, så det så sådan her ud.


Efterfølgende satte jeg rammen fast med dobbeltklæbende tape på dagbogen og sat maskingtape hele vejen rundt i kanten af bogen og rammen. Men før rammen kom på bogen satte jeg et stykke sort / hvid papir på midten af rammen. Så gik jeg igang med neon cirkler fra Søstrene Grene og lavede en blomst og til sidst nogle cirkler i hvert hjørne. Så blev forsiden pludselig meget mere mig og meget mere person ! :)


Inde i bogen lavede jeg også en side med pynt, hvor jeg tog tre forskellige stykker papir og satte på med dobbeltklæbende tape, så papirerne overlapper hinanden. Rundt i kanten er maskingtape og hjerterne er lavet ved at klippe et hjerte  som skabelon og sætte klistermærkerne på den og så forsigtigt løfte dem over på papiret og efterfølgende ligge de orange og de gule ovenpå de pink og grønne og lukke hullerne. Til sidst kom de gule og orange klistermærker på.


Bag i bogen er der en skøn lomme til små papirer eller foto og den fik også lige en forvandling med et stort stykke papir, maskingtape og klistermærker. Maskingtapen har jeg ladet gå om bagpå i siderne så der ingen skarpe kanter er for øjet.


Hjertet jeg havde klippet som skabelon har jeg efterfølgende pyntet på den ene side med en masse neoncirkler lavet som mosaik mønster.


Den anden side har det skønne papir fra Søstrene Grene og nogle små neon hjerter. Meningen er at der skal et lille hul i hjertet og en snor, så det kan bruges som et manilla kort til en lille tekst og jeg ved præcist hvad der skal stå :)


Det var så min nye dagbog, som blev noget mere sjov og personlig.