lørdag den 29. juni 2013

Genbrugsfund fra denne uge.

Jeg har været i mange genbrug i denne uge, eftersom Mathilde og jeg havde en mor / datter tur i mandags, Laura og jeg havde en mor / datter dag tur i onsdags og jeg har haft en mig dag idag. Både i onsdags og idag har jeg været i nye genbrugsbutikker i Ballerup og Brøndbyøster.

Her er de ting jeg har fået bragt med mig / os hjem.

Dynebetræk i junior størrelse med prinsesser, eftersom Laura er temmelig sur over Mathilde kun har været heldig at få til både sin junior hovedpude og dyne ( fra to forskellige sæt fundet på to helt forskellige tidspunkter ), men der er bare den lille hage ved det at Laura bruger en voksendyne, så jeg må hen og sprætte det op og lave nyt stort sengetøj af det.



Her er den anden side af dynebetrækket, som jeg tænker skal bruges til pudebetræk.


Her er et andet junior prinsesse dynebetræk med to ens sider, så der kan blive til nyt dynebetræk til dem begge :)


Lækker rund temmelig stor retro dug, som jeg tænker på at lave om til en skøn kjole til mig selv - tænker at det midterste af mønstret skal klippes væk, men forhåbentlig kan jeg redde det og bruge det til noget andet.


Jeg synes mønstret er helt fantastisk og meget smukt og farverne er bare skønne, så glæder mig til at skulle omskabe denne skønne dug til en pragtfuld kjole :)


Det ene nye sted i Ballerup fandt Laura og jeg disse små figurer, som vi tog med hjem.



Og så fandt jeg disse skønne disney figurer, som min lillesøster Mette får af mig, da hun er helt vild med disney - desværre har jeg først nu idag da jeg tog billederne opdaget at Anders mangler en hånd, men tror ikke min lillesøster går så meget op i det.


Mickey er meget slidt ligesom de andre figurer, men det er jo også en charme i sig selv. Alle figurerne skal bare vaskes godt med vand og sæbe.


Laura fik også de to store trolde og en lille en til at sætte ovenpå en blyant ( mangler billede af den ).



Mathildes " baby ", som kan sutte på tommelfingrer - jeg husker jeg selv havde en, fordi jeg selv suttede på tommerfingrer.


I Ballerup fandt jeg også denne ene clipsøreringe ( desværre manglede makkeren ), men jeg kunne ikke stå for den og ved allerede godt efter dagens tur i genbrug, hvad den skal bruges til :0)



Laura valgte i onsdags i Ballerup clipsøreringe til sig selv og Mathilde - her er Lauras egne.


Mathildes i træ.


Vi købte også to gamle perlekæder til dem - den lange er faktisk små perler med rosehoveder.


Gamle halskæder til mig selv.


En dejlig ny bluse til ikke særlig mange penge, men et skønt pift i klædeskabet og rigtig god her om sommeren, da den ikke er tyk :)


En skøn vintage kjole fra Glostrup til 30 kr - dog har damen i butikken set forkert, så gav 40 kr ( hun tog størrelsen ovenover i stedet for prisen nedenunder - men det går til et godt formål og den er stadig et fund ). Den er godt brugt, men stadig skøn og smuk og med lynlås foran i stedet for knapper.

Den anden skønne kjole fra Glostrup er denne prikkede kjole med knapper og bælte til 50 kr.


Mathilde fik også en sød pigekjole i genbrug i mandags til halv pris - tror jeg gav 5 eller 10 kr for den og det var en H&M model. Og så fik jeg købt en sød blomstret kjole i rød / hvid hjemmesyet - tror den er fra 1970 ´erne, men kan jo aldrig helt vide.


Skønne nye pixi bøger til pigerne fra Brøndbyøster til 5 kr for to stk - Claus synes det var lidt dyrt da det er gamle bøger som han siger, men jeg synes nu det var okay billigt netop fordi mange af dem er rigtig gamle ( fra 1960 ´erne - 1970 ´erne ) - hvad synes du er rimeligt for brugte pixibøger ?


Gav også 5 kr for to ælle bælle bøger. Bogen " Den forsvundne ske " er faktisk temmelig sjov, da det er et lille teaterstykke med billeder af hånddukker og bagerst i bogen er der skabelon til en, så man selv kan lave nogle og så bagefter spille stykket op fra bogen :) Hvis du skulle være i tvivl, så er den fra 1970 ´erne :0)


Det blev også til to gamle danske film til mor og far og to Cirkeline film til pigerne - synes dog de var noget dyre, når jeg mest er vant til at købe dem til 2 kr stk eller højst 3 stk for 10 kr.


Laura fik nye knapper, da Mathilde fik en ordentlig blanding om mandagen.


Lauras knapper.


De her knapper er temmelig svære at fotografere, for de har en masse små sider ligesom en diamant.


Mine nye knapper fra idag.


Den hvide nr. 2 fra højre er i porcelæn.



Der er meget forskel på hvad de forskellige genbrug skal have for knapper - den ene i Glostrup tager 1 kr for 4 stk, den anden 1 kr pr stk uanset størrelse, andre steder kan man tage måske 30-40 knapper uanset størrelse og give max 5 kr.


Tror det var alle denne uges genbrug fund, selvom jeg har en fornemmelse af at have glemt nogle flere små ting. Men alt i alt har jeg givet ca. 350 kr for alle disse herligheder.

I weekenden skal jeg til Lolland - Falster og besøge min veninde og vi har snakket om at tage i genbrug i Næstved og mon ikke jeg kan lokke hende til at tage i den i Nykøbing Falster også og så åbner der en i Albertslund på mandag, så mon ikke jeg snart finder nye fund ?! :) Claus mener jeg er afhængig af genbrug og fund derfra, men mener dog også at jeg altid kommer hjem med gode brugbare ting til fornuftige priser, så er jo dejligt at høre han mener jeg gør nogle gode handler :) Alle mine knapper håber jeg jo blandt andet at kunne bruge engang til andet formål end herhjem til.














fredag den 28. juni 2013

Tøj til små trolde og dukker

I onsdags var Claus og Mathilde alene i svømmehallen og Laura og jeg tog derfor på mor og datter hyggetur og eftersom Laura også gerne ville i genbrugsbutikker, og jeg synes det var lidt kedeligt med de samme fra om mandagen, ja så fandt jeg frem til et par stykker i Ballerup. Så Laura og jeg begav os afsted til to butikker i Ballerup, hvoraf vi i den første havde en del gode fund med ud derfra. Bland andet fandt vi tre af de berømte trolde fra dengang de stadig var in - to store og en lille som normalt er til en blyant.

Men ak de stakkels trolde havde jo intet tøj på, så idag mens Claus har været på arbejde igen og pigerne jo stadig har ferie har vi så kreeret tøj og her er dem der er blevet lavet.

Lauras troldepige med en kjole med lidt rynkeeffekt og knap foran.


Og syning der ligner en lukning bagpå. Selve modellen har jeg tegnet så den er godt stor og derfor skal der syes disse snyde lukninger, som giver en del charme og god effekt.


Her er så et sæt undertøj eller shorts / t- shirt eller langærmet bluse og bukser alt efter hvad Laura vil lege det er. Jeg har sat en tynd sløjfe øverst og en knap nedenunder.


Her kan du bedre se bukserne - skal lige siges at det hele er lavet af pigernes gamle bodyer og bluser fra de var helt bitte babyer, og den orange kant faktisk er kanten på en body - ved armen :0) Den fungerer perfekt som elastik.


 Lauras troldedreng i en stribet natdragt eller heldragt med 3 forskellige farver knapper. Den har også en snydelukning foran og bagpå.


Mathildes lille dukke fra genbrugen i mandags har også fået en buksedragt / natdragt, men efter et lidt større mønster. Der er også snydelukning og knapper på en anden måde.


Og så selvfølgelig hul til halen og snydelukning.


Og så Mathildes lille dukke, som var den der fik først stykke tøj lavet af to sommerfugle applikationer jeg havde liggende i fløjl. Den er syet sammen i skuldrene og knapper syet på bagefter og en stofcirkel og knap som pynt på maven.


Jeg har allerede klippet en del mere tøj, som blot skal syes sammen, hvilket jeg gør i hånden, så det tager lidt tid, men er super hyggeligt og sjovt og pigerne er ellevilde over at få noget tøj at skifte med. Og så er fordelen jo ved alt strækstoffet at det ikke trævler og kan tåle at blive hevet og udviddet :)

torsdag den 27. juni 2013

Farverige ting til haven.

Pigerne og jeg fik idag lavet nogle dejlige ting til vores have, så der ikke nu kun er pynte ting indenfor, men også udenfor.

Her er den fine ting Mathilde lavede og selv valgte hvor skulle hænge.


Lauras som hun valgte skulle hænge i modsat side af Mathildes.


Den har jeg lavet til Mathilde, som hænger ved hendes vindue.


Den her har jeg lavet til Laura og hænger ved hendes vindue.


Og den her hænger lige udenfor vores havedør.


Alle fem er lavet af rød bindetråd, forskellige perler, store pailetter, knapper og konkylier fra Jylland, som vi samlede i massevis, da vi var på ferie for et par år siden og fejrede min 30 års fødselsdag.

tirsdag den 25. juni 2013

Billeder efter en aftentur med kameraet.

Her til aften tog jeg en mindre gåtur og greb kameraet med og det kom der blandt andet disse billeder ud af - jeg må hellere øve mig lidt i at bruge det kamera :)

Jeg er jo opvokset på en fynsk bondegård og har altid været vant til at være omgivet af naturen som en bondepige, og dermed også have øjne og ører med mig når som helst og hvor som helst og det gør at jeg næsten dagligt stoppe op og kigger på al natur omkring mig. Jeg elsker naturen og være ude i den og jeg henter så meget fra den og i den at jeg slet slet ikke vil fornægte at den er så stor en del af mig på lige fod med min kreativitet !! Og derfor er der jo også en lille idé bag alle disse billeder ud over at øve mig i brugen af kameraet og gå en tur - billederne skal bruges til noget lækkert på et senere tidspunkt :)

Men indtil da håber jeg du vil nyde alle mine dejlige billeder og motiver og farverne på dem :0) God fornøjelse !

Hybenblomster har den smukkeste pink farve, der er så kraftig for tiden.


Så smukt med de små nye blade kombineret med de store blade på de røde stilke.


Smukt med de dejlige hvide blomster delsvis sprunget ud og hvor der hersker en " kaos " pga det er uberørt af menneskehænder. Noget jeg elsker at se, for her kan alle vilde planter få lov til at vokse i harmoni med hinanden.


Jeg elsker at tage billeder i sjove vinkler og give dem en kant, som ikke nødvendigvis er " pæn " eller som giver en en usikkerhed på hvorvidt jeg ville sætte fokus på blomsterne eller lygtepælen :)



Kløverblomst.



Så smukt med alle de små detaljer på blomsten.


Er lidt sjovt at opdage dyr i naturen og så gå på jagt efter et godt billede. Synes da det lykkedes nogenlunde, for man kan da se en hel del på fluen.


Eller på det her - så pyt med det ikke er helt skarpt, selvom det kunne være rigtig fedt.


Eller dette stankelben.


Jeg fik jo også lige starten på solnedgangen med mig, og jeg ved næsten ikke noget kønnere end at se en solnedgang. De er så smukke, unikke og slet slet ikke til at fange rigtigt på et kamera, for de er så meget smukkere i virkeligheden.



Jeg glemmer totalt tid og sted, når jeg er i naturen og især når jeg oplever en solnedgang !


Svampe er smukke i alle afskygninger og en græsplæne er bare ikke kun en græsplæne, men en helt lille oase af en masse forskellig blomster og planteliv og ej at forglemme dyreliv.


Så smuk var solnedgangen hos os idag.


Og her uden blitz.


Jeg elsker at kunne se detaljerne på ting som fx her de små brune frø i det gule felt af blomsten.


Vores stedmorblomster udenfor døren.


De andre vi har udenfor døren.


Mine smukke orange blomster på væggen i haven.


Claus havde lige vandet, da jeg kom hjem og begyndte at tage billeder, og synes det så så smukt ud på blomsterne med alle vandperlerne.


Så smuk en lilla farve.


Jeg elsker mine dahliaer og alle deres smukke farver.


Men desværre elsker alle de brune dræbersnegle også mine dahliaer :(


Så smukke så de ud efter vanding med vand og jord.


Smukt med bladene, vandet med jord i, midten af blomsterne og alle de grønne blade udenom.


Uskarpt men ufattelig smukt.


Så uskarpt og måske i nogens øjne lige til at kassere, men jeg elsker som sagt ting med kant og det har dette billede.


Ligesom det her - smukt og perfekt på trods af for meget lys og uskarpheder.


Kameraet viser ikke de smukke farver blomsterne har, men jeg kan alligevel godt lide billedet.