onsdag den 31. oktober 2012

Flere gaver til Josefine.

Disse ting fik Josefine også i eftermiddags, da vi var til afslutning hos Mathildes dagplejemor.

Fire hama fugle i mit eget design, og jeg har endda udvidet med en prikket fugl - som Laura sagde, " så er den faktisk rigtig fin og meget sød mor " og det vil jeg give hende ret i :)


Blomster i eget design - også i en ny version end hidtil :)


Kortet til Josefine - Laura mente at vi skulle lave havets dyr tema, og ja så fandt vi noget papir og pynt i fællesskab.


Og som en sidste gave fik Josefine også de to røde billeder med hendes navn :)

Scrapbogen til Josefine.

Idag havde Mathildes legekammerat Josefine sidste dag i dagplejen. Derfor blev der her i eftermiddag holdt lidt hygge hos Annemette, og helt naturligt havde vi gaver til Josefine og hendes familie. En af gaverne var denne scrapbog jeg har arbejdet på i en lille uges tid. Jeg har også ladet pigerne - mest Mathilde lave noget til bogen. Billederne er nogle jeg alle har taget til forskellige arrangementer i dagplejen.

Her ses Josefine.


Arrangement med temaet gul - tingene blev udstillet på biblioteket.


Mathildes tegning til Josefine.


Julehygge 2011.


Mere julehygge.


Fastelavn 2012 - Mathilde var klovn i home made tøj med tilbehør :)


Fastelavn.


Fastelavn.


Lauras kreation til Josefine.


Mathilde holdt sin 2 års fødselsdag.


Mathildes kreation til Josefine.


Mathildes fødselsdag.


Mathildes fødselsdag.


Mathildes fødselsdag.


Mathildes kreation til Josefine.


Børnefestuge i Albertslund 2012.


Børnefestugen.


Børnefestugen.


Mathildes kreation til Josefine.


Temaet tal - tingene har lige været udstillet på biblioteket.

Ny hue til mor.

Jeg fik igår lavet en skøn hue til mig selv af to slags garner jeg havde liggende i gemmerne - det sorte som er noget microfiber og det multifarvet, som er strømpegarn. Modellen jeg strikkede er fra et af de nye Drops kataloger - nr.140. Jeg skulle bruge en str. 4,5 og 7, men pga min strikkefasthed brugte jeg en 5 og en 7,5. Og med sådan nogle store pinde, så bliver man jo temmelig hurtigt færdig :)

Her er det færdige resultat, som jeg allerede har taget i brug idag :)


Jeg er rimelig sikker på at denne model godt kunne blive lavet igen i noget andet garn, for den er super sød og meget feminin. Desværre har jeg bare et meget lille hovedmål så den er blevet lidt stor i omkredsen, selvom jeg tog den mindste i opskriften.



Laura har allerede bedt mig om at strikke en model til hende, så det må jeg hellere få gjort :) Garnet er også fundet frem.

tirsdag den 30. oktober 2012

Min baby kjole / bluse færdig.

Så fik jeg lagt sidste hånd på den lille fine baby kjole / bluse til Mathildes dagplejemor Annemette. Hun venter sig jo en lille pige, som jeg fik at vide igår skal hedde Emilie. Og kunne jeg så lige endnu mere klart og tydeligt se en lille pige i denne lækre strik - jeps det kunne jeg for Emilie er jo bare et så smukt og yndigt navn, og den vil da bare stå godt til hende :) Hun bliver da en skønhed uden lige med charme :)

Jeg har jo som sagt lavet en del ekstra på min version i forhold til grundopskriften - kan du ikke huske hvordan den så ud eller har du ikke fulgt med på min blog, så er her lige et billede af den opskrift jeg er gået ud fra.


Her er så min færdige model til lille Emilie.


Jeg har tilføjet hæklede bånd på hvert ærme, så Annemette kan gøre dem lidt stramme eller lave dem løse.


Derudover har jeg også hæklet et bånd og sat på ved skørtet, for at markere det lidt mere og give det lidt ekstra pynt. Som du kan se har jeg leget lidt med ind og udtagninger på skørtet efter en idé jeg fik. Derudover har jeg hæklet to gange stangmaske kanter både forneden på skørtet, i ærmerne og i halsen.


Her ser du ryggen af kjole / blusen.




Mønstret på ryggen er lusemønster, som også går lidt om foran, hvor der er blomster. Mønstret på blomsterne er fra et af de nye Drops kataloger.


Jeg er vældig godt tilfreds med det færdige resultat, og håber jeg kommer til at se lille Emilie i det, når hun engang er kommet ud og stor nok til at kunne passe modellen, som er en str.3 måneder.

mandag den 29. oktober 2012

Perlehygge på en søndag.

Hele weekenden har jeg været fuldstændig kvæstet og ingen energi haft og bare sovet og sovet og atter sovet. Jeg er så glad for, at jeg har en dejlig mand, der bare kan se på mig, når min krop i den grad strejker og mener at jeg har været for hård ved mig selv !!! Tusind tusind tak min elskede skat, fordi du tog dig af pigerne og lod mig sove alt det jeg havde brug for !! Elsker dig mere end ord kan beskrive !!!

Igår oppede jeg mig dog lidt i et par timer af et par omgange, hvilket pigerne nød for det betød perlehygge.

Laura fik lavet disse to skønne ting - jeg bliver hver gang dybt imponeret over hendes fantastiske evne til at sætte farver sammen :) Glæder mig sådan til hun bliver større og kan gå igang med at strikke og hækle og se hvad hun kan drive de ting til :)


Og hun nåede da også lige mens vi ventede på aftensmaden at lave denne perleplade :)


Mine blomster fra forleden dag :)


Mathilde er begyndt at gå meget op i farver og at sætte ting i kategorier - farveopdelt eller størrelse eller mønsteropdelt :) Hun er bare blevet så god til disse ting :)


Mit navneskilt - pigerne mente at der skulle stå mor og far og ikke vores navne :) Jeg har lavet mønster inden imellem navnene i stedet for kun hvid.


Laura har allerede sat sig på det til hendes værelse, hvilket gjorte Mathilde meget ked af det, så må nok igang med en til til hende - men hvad gør man ikke for sine guldklumper ?! :)

Mit hæklede tørklæde.

Det er ved at være nogen tid siden, at jeg løftede sløret for et nyt hækle projekt, som jeg har gang i. Det er et tørklæde efter eget design og lige ud af hovedet.

Her får du nogle billeder af hvor langt jeg er nået - det får lov til at ligge lidt indimellem, for er temmelig hårdt pt at hækle, og så hækler jeg det i forskellige farver og sektioner.

Det bliver et meget stort og dejligt tørklæde - det kommer nok til at sno temmelig meget, men er kun skønt :)


Det er delt op i tre sektioner, men alligevel bliver det samlet ved at jeg hækler 3 striber der går hele vejen hen over alle tre sektioner.

Her er den første del.


Den anden del.


Den trejde del.


Lige lidt hvor der ikke er blitz på kameraet.



Jeg er igang med den sidste del af mønstret, og skal bagefter det lave striberne hele vejen hen. Jeg ved ikke endnu hvor stort tørklædet skal ende med at blive, men jeg regner med at det i hvert fald skal have hele mønstret mindst to gange mere. Der går meget garn til og mange farver, men jeg er overbevist om at det bliver ganske smukt og unikt :)

fredag den 26. oktober 2012

Babykjolen til Annemettes baby.

Nu har jeg fået strikket kjolen færdig og syet den sammen og mangler kun at hæfte de sidste par ender og så ellers lave halskant, ærmekanter og kanten forneden på skørtet. Jeg tænker dog at jeg ikke vil strikke det, men hækle noget :)


Er temmelig tilfreds med resultatet indtil videre, og kan sagtens se en sød lille pige i den engang til foråret :)


Den grå jeg har været igang med de sidste par dage fik jeg af pindene her for nogle timer siden og skal blot syes sammen og laves samme detaljer som kjolen. Dog har jeg opdaget at den grå bluse er blevet strikket på de forkerte pinde, så den er ikke lige så bred som kjolen, der er i str.3 mdr. Så tænker at den grå bluse mere passer til en nyfødt eller en str.56 /62 alt efter hvor lille / stor en baby det bliver. Lidt bittert, men den er stadig brugbar bare ikke så længe som ønsket :)