fredag den 27. april 2012

Mit Dhaniya halsrør fra Charlotte Kaae

Så fik jeg her til aften lagt sidste hånd på mit halsrør af Charlotte Kaae, som jeg bare laver nogle absolut skønne ting med pragtfulde farver ;) Jeg har som sagt brugt Kauni garn i stedet for Filcolanas, men synes jeg absolut ikke gør noget. Farverne er lidt dumme når der ikke er dagslys, men det er altså lilla, grøn og lime jeg har brugt :)

Sådan ser halsrøret ud, når det ligger ubrugt - er faktisk temmelig stolt over resultatet for er første gang jeg har haft succes med flerfarve strik - alle andre gange har man kunne se den bagved liggende tråd for meget og jeg har fået strammet snorerne bagved for meget, så det har trukket strikket sammen :(


Nærbillede af det smukke mønster, som er så lige til når man først har fået det indstuderet :)



Halsrøret i aktion :) Jeg synes stadig der er nogle af de bagved liggende snore, der er for løse når jeg ikke anvender garnet og det skal strikkes med rundt, men med øvelse burde jeg nok lære det en dag :)


For øvrigt er det en rigtig dejlig dag idag, for vores Mathilde er blevet hele 2 år og derfor har jeg haft begge piger hjemme, så vi sammen kunne holde en dejlig fødselsdag med hjemmelavede boller, muffins, kakao og pandekager til aftensmad :)

torsdag den 26. april 2012

Mathildes første perleplade værk.

Mathilde er i disse dage on and off plaget af sine 2 årstænder, så i mandags inkasserede hun sig lige til en hygge fridag sammen med mor :) Og ja så skulle vi jo have tiden til at gå og eftersom jeg havde haft hygge weekend på Fyn sammen med min barndomsveninde Eva, så havde jeg jo selvfølgelig været i Søstrene Grene og Panduro Hobby i gågaden og bragt nye forsyninger af krea ting med hjem :) Mathilde og jeg kastede os derfor over perleplader med disse smukke nye neon perler købt i henholdvis Søstrene Grene og Panduro Hobby.



Her er Mathilde igang med at sætte perlerne på plade - hun er bare så dygtig og så dejlig !! Er første gang hun reelt har siddet og kun været optaget af at putte perlerne på pladen og vælge farver osv. Spørg lige om jeg studerede hende med et KÆMPE smil på læben :) Meget stolt mor der bare nød det magiske øjeblik det var !!! :)


Vores dejlige dejlige Mathilde pige :)


Hun mener så ikke at der er nogen grund til at lægge det til side, så det kan stryges - vi skal jo rydde op efter os og det har hun jo så evig ret i - men putte hvad så med alle perlerne du har spildt på gulvet ??!! :)



Hun var så koncentreret og fordybet i det at det var en sand fornøjelse og jeg hjalp hende så minimalt lidt.

Ugleting fundet hist og her.

Som du nok har fundet ud af, så er jeg ret vild med ugler i alle afskygninger, og jeg er begyndt dels for sjov skyld, men også som inspiration at tage billeder af ugler, når jeg støder på dem :) Her er nogle af de ugler der er " fløjet " forbi min vej på det sidste.

Denne skønne keramik ugle til fyrfadslys fandt jeg i en Kvickly i Odense, da jeg besøgte min veninde i weekenden.


Servietterne fandt jeg også derinde.


Tørklæde fundet i Søstrene Grene i gågaden i Odense.


Ligeledes fundet i Søstrene Grene i Odense.


Disse søde børneringe - hvorfor de kun bør være til børn begriber jeg absolut ikke - fandt jeg i en ny tøsebutik på Odense Banegård. Den kan varmt anbefales til alle der har mulighed for at komme forbi den - den er fuld af smykker, tasker, sko osv !!!


Lille pige pung ligeledes fra Butikken på banegården.


Og denne nuser pung hang ved siden af - bemærk lige at den har en unge imellem vingerne :)


Hvorfor ikke bage en ugle kage??? Fundet i Netto - og grundet overvejet om jeg skulle købe den ... meeeennnn 50 kr og så i metal..... jeg bager helst med silikoneforme.


Smykke fundet i Føtex.

Charlotte Kaae på tapetet.

Jeg har længe haft et godt øje til den fantastiske strikkedesigner Charlotte Kaae ( http://knittingbykaae.blogspot.com/p/workshops.html ), der har lavet en skøn bog ved navn " Krydret Strik " :) Hun laver de skønneste ting og tør bryde den traditionelle opfattelse omkring farvesammensætning, som jeg også har det med ikke at holde mig indenfor :) Nå men hvorom alting er, så skal jeg på søndag d.29/4 til workshop med hende i Uldstedet i Lyngby og jeg glæder mig super meget !!! :) Tror det bliver så fantastisk spændende, udfordrende, givende, berigende, oplivende og bare skønt at møde hende, strikke hendes pulsvarmere, suge hendes viden til mig og møde andre skønne strikkekvinder :)

Jeg fandt for noget tid siden denne skønne model netop af Charlotte inde på Filcolanas hjemmeside og har forsøgt at strikke den en gang før, men det gik totalt i vasken med det flerfarvestrik :(

Så i lørdags da jeg var i Tante Grøn hjemme i Odense købte jeg disse skønne nøgler Kauni, og besluttede mig for mandag aften at kaste mig ud i Charlottes halsrørsmodel igen.


Men men men det funkede bare ikke helt sådan som jeg gerne ville med den boblekant...... Jeg har aldrig prøvet at lave en sådan før, så var i sig selv en dejlig udfordring, men kunne godt mærke at fibromyen drillede lidt oppe i hovedet på mig, for selvom jeg læste og læste og læste opskriften igen og igen så lignede min første boblekant bare ikke den i opskriften :( Gik på Charlottes hjemmeside og fandt en rettelse til netop kanten og så fangede jeg fidusen og så kørte det bare derud af :)


Her er første look af mit halsrør, som jeg har valgt ikke at lave i magiske nøgler som Charlottes opskrift er i - synes der mangler en del farver eller også skulle jeg have købt to nøgler Kauni i flerfarvet skift :) Men tror jeg også jeg kommer til at gøre i nær fremtid, for det er stadig noget vidunderligt garn at strikke med :)


Og tjek lige mit flerfarvet strik - det VIRKER faktisk !!!! :) Er sgu lidt stolt af mig selv, for alle forsøg på at strikke flerfarvet har hidtil mislykkedes, men her er det faktisk okay i fastheden, og man kan ikke rigtig se de bagved liggende snore, som hele tiden har været mit problem.

mandag den 16. april 2012

Indbydelse til Mathildes 2 års fødselsdag.

Vores dejlige Mathilde bliver meget snart 2 år - faktisk d.27 April 2012, og ligesom Laura skal Mathilde også på sin rigtige fødselsdag have besøg af sin dagplejegruppe. I den anledning måtte jeg jo kreere en indbydelse, der var mindst lige så smuk / sød som storesøsters, men har haft en noget dårlig dag, så den blev ikke så voldsom pyntet, som Lauras blev - dog har det alligevel taget sin tid at nå det resultat du kan se her !

Idéen bag kortet var egentlig at videreudvikle det der endte med at være resultatet af Lauras indbydelse - låger der indenunder gemmer på et billede af fødselaren. Tanken blev så hurtigt til et vindue med gardiner og små blomsterkrukker.

Sådan her blev forsiden af kortet - blomsterne er stanset ud som hjerter og sat sammen med en bast snor. Sommerfuglene og den lille vase med pige i vinduet er klistermærker, som jeg har sat på karton for bedre stabilitet og sat på 3d puder ligesom sneglen.


Når vinduet åbnes titter denne smukke badenymfe frem - vores skønne Mathilde :) Her har jeg skrabet sådan noget halløj til scrapbøger på - kan husker det fra jeg var barn - man brugte en ispind og blev ved med at gnide indtil overføringen var på papiret.


Indeni kortet - det gule felt er hvor selve indbydelsen blev skrevet på. Kørte stilen fra kortet videre indeni - dog med en forandring på krukken - et blomsterklistermærke i stedet for en sløjfe.


Modsatte side af kortet indvendigt.

En bluse til svigermor.

Eftersom min svigermor snart havde fødselsdag ( 20. marts ) besluttede jeg mig for at strikke hende en cardigan efter eget design. Jeg valgte dette grå og multifarvet strømpegarn og valgte hen af vejen stilen - eneste jeg vidste på forhånd ud over garnet var at den skulle lukkes sammen med sådan en " sikkerhedsnål " - ved ikke hvad sådan en hedder.

Her er starten på blusen - tog lidt flere masker på for at lave et lille skød og lavede så et fantasi mønster, som skulle gå igen et eller andet sted.



Jeg var ikke så god til at huske at tage billeder undervejs denne gang, så billederne hopper direkte til ranglanindtagningerne. Som man kan se har jeg ført fantasi mønstret videre ved ærmerne.


Jeg har strikket nogle retstrikket riller hist og her på cardiganen, og den stil har jeg kørt videre på ærmerne, for at bryde det multifarvet glatstrik.




Jeg har forsøgt at skabe ro og balance i strikket ved at lave ranglan med retstrik.



Her er så den næsten færdige cardigan - næsten idet det sidste ærme manglede en ekstra kant. Her har jeg lukket cardiganen på en måde.


Her er den lukket på en anden måde - faktisk er der uanede muligheder for hvordan den skal bæres - man kan se den der " sikkerhedsnål " jeg nævnte øverst i indlægget.


Jeg har samlet masker op ved både ærmerne og forneden på blusen og strikket kant i retstrik - ærmerne med multifarvet og grå garn og afsluttet med 3 pinde multifarvet og forneden med grå og multifarvet garn og afsluttet med 3 pinde grå. Kanten rundt ved siderne og op i nakken har jeg også samlet masker op og strikket frem og tilbage i retstrik og på samme måde som jeg ærmerne.


Halskraven kan sættes på flere forskellige måder alt efter hvor nålen sættes.


Det færdige resultat, som svigermor for øvrigt blev utrolig glad for, og som sad som en drøm på hende - man skulle tro den var syet på hende så godt passede formen hende :)

fredag den 13. april 2012

Magisk nøgle bliver til en cardigan i vendestrik

Jeg gik igår igang med at vikle en masse forskellige farver bomuldsgarn op til et nøgle, idet jeg blev så inspireret af at have hæklet mit blomster frynse tørklæde. Jeg havde lyst til at strikke noget meget nemt og lige til denne gang, så jeg valgte en vendestrikket cardigan fra Hanne Meedoms ene bog - en oprindelig opskrift fra Flittige Hænder årgang 1937 :) Jeg har dog valgt at tilføje 8 masker mere end opskriften.... Jeg er dog temmelig spændt på hvordan udfaldet bliver, for der står ingen str i opskriften og Hanne Meedom har heller ikke tilføjet noget, så må bare strikke og håbe resultatet bliver vellykket og ellers ikke at jeg kan fikse den brugbar :)



Her er hvad der er på pinden indtil videre, så venter i spænding på hvordan cardiganen bliver, men også hvordan farverne spiller ind, når jeg først er færdig med den - selvom jeg har viklet nøglet op, så farverne burde passe lidt sammen, så bliver udfaldet ofte lidt anderledes end først antaget :)

onsdag den 11. april 2012

Der er noget i luften.... kærlighed du store kærlighed.

Kærlighed og hjerter er lig med forår og sommer - forelskelsens sus, hjertes banken, blodets varme. Så hjerterne fandt også vejen i vores hjem og landede på dette smukke " træ " med eget design igen :) Denne gang har jeg kun lavet stribet hjerter, og dog og dog så lavede jeg et enkelt ensfarvet pink hjerte, for at understrege en symbolik - dette ene hjerte er nemlig hjertet i vores hjem og i vores hjerter !


Nogle af hjerterne har farvekombination efter nogle af mine hama blomster.




Man kan da kun synes de pynter og får smilet frem på læben med alle de smukke farver ;)

En fugl i vores hjem.

Jeg har skam også designet mine egne fugle i hama, som også er kommet på " et lille træ ", for fugle er jo ligesom blomster indbegrebet af forår - en ny tid der er på vej, en begyndelse på noget.


Der er både ensfarvede og stribede fugle.



Dejlige grønne blade :) Kun så smukke som moder natur har skabt dem !