mandag den 16. april 2012

En bluse til svigermor.

Eftersom min svigermor snart havde fødselsdag ( 20. marts ) besluttede jeg mig for at strikke hende en cardigan efter eget design. Jeg valgte dette grå og multifarvet strømpegarn og valgte hen af vejen stilen - eneste jeg vidste på forhånd ud over garnet var at den skulle lukkes sammen med sådan en " sikkerhedsnål " - ved ikke hvad sådan en hedder.

Her er starten på blusen - tog lidt flere masker på for at lave et lille skød og lavede så et fantasi mønster, som skulle gå igen et eller andet sted.



Jeg var ikke så god til at huske at tage billeder undervejs denne gang, så billederne hopper direkte til ranglanindtagningerne. Som man kan se har jeg ført fantasi mønstret videre ved ærmerne.


Jeg har strikket nogle retstrikket riller hist og her på cardiganen, og den stil har jeg kørt videre på ærmerne, for at bryde det multifarvet glatstrik.




Jeg har forsøgt at skabe ro og balance i strikket ved at lave ranglan med retstrik.



Her er så den næsten færdige cardigan - næsten idet det sidste ærme manglede en ekstra kant. Her har jeg lukket cardiganen på en måde.


Her er den lukket på en anden måde - faktisk er der uanede muligheder for hvordan den skal bæres - man kan se den der " sikkerhedsnål " jeg nævnte øverst i indlægget.


Jeg har samlet masker op ved både ærmerne og forneden på blusen og strikket kant i retstrik - ærmerne med multifarvet og grå garn og afsluttet med 3 pinde multifarvet og forneden med grå og multifarvet garn og afsluttet med 3 pinde grå. Kanten rundt ved siderne og op i nakken har jeg også samlet masker op og strikket frem og tilbage i retstrik og på samme måde som jeg ærmerne.


Halskraven kan sættes på flere forskellige måder alt efter hvor nålen sættes.


Det færdige resultat, som svigermor for øvrigt blev utrolig glad for, og som sad som en drøm på hende - man skulle tro den var syet på hende så godt passede formen hende :)

fredag den 13. april 2012

Magisk nøgle bliver til en cardigan i vendestrik

Jeg gik igår igang med at vikle en masse forskellige farver bomuldsgarn op til et nøgle, idet jeg blev så inspireret af at have hæklet mit blomster frynse tørklæde. Jeg havde lyst til at strikke noget meget nemt og lige til denne gang, så jeg valgte en vendestrikket cardigan fra Hanne Meedoms ene bog - en oprindelig opskrift fra Flittige Hænder årgang 1937 :) Jeg har dog valgt at tilføje 8 masker mere end opskriften.... Jeg er dog temmelig spændt på hvordan udfaldet bliver, for der står ingen str i opskriften og Hanne Meedom har heller ikke tilføjet noget, så må bare strikke og håbe resultatet bliver vellykket og ellers ikke at jeg kan fikse den brugbar :)



Her er hvad der er på pinden indtil videre, så venter i spænding på hvordan cardiganen bliver, men også hvordan farverne spiller ind, når jeg først er færdig med den - selvom jeg har viklet nøglet op, så farverne burde passe lidt sammen, så bliver udfaldet ofte lidt anderledes end først antaget :)

onsdag den 11. april 2012

Der er noget i luften.... kærlighed du store kærlighed.

Kærlighed og hjerter er lig med forår og sommer - forelskelsens sus, hjertes banken, blodets varme. Så hjerterne fandt også vejen i vores hjem og landede på dette smukke " træ " med eget design igen :) Denne gang har jeg kun lavet stribet hjerter, og dog og dog så lavede jeg et enkelt ensfarvet pink hjerte, for at understrege en symbolik - dette ene hjerte er nemlig hjertet i vores hjem og i vores hjerter !


Nogle af hjerterne har farvekombination efter nogle af mine hama blomster.




Man kan da kun synes de pynter og får smilet frem på læben med alle de smukke farver ;)

En fugl i vores hjem.

Jeg har skam også designet mine egne fugle i hama, som også er kommet på " et lille træ ", for fugle er jo ligesom blomster indbegrebet af forår - en ny tid der er på vej, en begyndelse på noget.


Der er både ensfarvede og stribede fugle.



Dejlige grønne blade :) Kun så smukke som moder natur har skabt dem !



Mit lille hama træ.

Nu er foråret endelig på vej og derfor synes jeg også at dette skulle afspejles i vores hjem, så den sidste lange tid har stået på hama perler i lange baner :) Jeg forsøgte før påske at lave noget påskepynt og var godt igang, men nåede desværre ikke at blive færdig, men så når det at blive færdig til næste års påske.

Nå men som sagt er jeg gået lidt meget hama amok og virkelig fået mit indre legebarn mere ud end normalt - SKØNT ;) Her er nogle billeder af mine egne blomster design, som vi alle synes i den grad pifter vores hjem op og viser vores familie :) Håber du vil nyde billederne og de smukke farver, der vælter frem på skærmen :)








Man kan da kun blive i godt humør af at kigge på sådan nogle skønne farver på nogle grønne grene :)

Mit første hækleprojekt

Jeg har af flere omgange forsøgt mig udi hæklingens kunst, men hver gang opgivet på halvvejen, fordi jeg ikke forstod en opskrift eller kunne lave ind og udtagninger. Så denne gang besluttede jeg mig for at kaste mig ud i mit eget design og derved ikke skulle have problemet med at følge og forstå en opskrift. Det startede med en masse skønne farver bomuldsgarn, som jeg har liggende og som jeg egentlig elsker at strikke med - ved rigtig mange strikkere hader at strikke med ren beomuldsgarn - fik at vide sidste år da vi var på ferie i jylland og jeg var inde i en skøn lille garnbutik, at det sværeste garn man kan strikke med er ren bomuld. Kvinden der ejede den lille butik havde dyb respekt for mit strik i bomuld, og sagde at det faktisk var det eneste garn hun ikke kunne strikke med, og at det efter hendes erfaring som garvet strikker og garnejer kkun var rigtig dygtige strikkere, der kunne strikke i det garn. Spørg lige om jeg var pavestolt, for jeg har lært at strikke i bomuldsgarn af min farmor, da jeg var en lille pige :)

Nå men altså jeg fattede en hæklenål str.3,5 og gik igang med at hækle mine egne blomster i 4 farvekategorier - ses på følgende billeder.

Her er de gule / orange / røde.


De grønne.


De lyserøde / lilla.


Og de blå.


Her er de alle sammen - alle 56 stk.


Her er de spredt ud på sofabordet.


Så tog jeg ellers bare en blomst tilfældigt og syede den sammen med en ny tilfældig blomst og stille og roligt fik jeg bygget et tørklæde op - ved at sy lidt i den ene ende og tilføje lidt i den anden ende :) Jeg valgte dog at bruge 55 blomster i stedet for de 56 oprindelige.

Her er resultatet af mit første hækleprojekt, som vel og mærket er mit eget design. Jeg har lukket det ved at putte den ene ende igennem en af de lidt større huller mellem nogle blomster.



Man kan også lade det ligge løst eller lave det mere åbent ved halsen, så det bliver mere en krave :)


Her er det i fuld bredde og længde, så man bedre kan se hvordan blomsterne er tilfældigt placeret.


Jeg har syet nogle knapper på nogle af blomsterne hist og her og tilføjet frynser med henholdsvis 8 og 9 snore på skift i hver af dem.




Denne knap var i en pose oppe på min farmor og farfars loft, som jeg fik lov at få efter min farmors død i sommers og jeg ved at min farmor i mange år klippede knapperne af slidt tøj osv og gemte dem, og ud fra farven og designet tror jeg denne knap er fra 1970´erne, så den har nok en del år på bagen :)


En ny knap købt sammen med en masse andre gule i en lille taske i netto.


Endnu en fra min farmors gemmere :)


Endnu en fra netto.


En til fra min farmors gemmere.


Og den sidste fra netto. De andre knapper man kan se hist og her på billederne er fra bilka mener jeg.


Og mine flotte frynser med et væld af skønne farver :)