fredag den 20. september 2013

Kaffe Fassett

Jeg slog for længe siden tilfældigt over på DK4 og faldt over et program med en ældre herre, som havde en fantastisk udstråling, og som stik mod normen strikkede og var utrolig dygtig til det. Manden var Kaffe Fassett og jeg var solgt lige fra første færd. Den mand er så karismatisk og så dygtig til at anvende farver og lave grafiske mønstrer. Jeg er dybt dybt fascineret af ham og et stort ønske er en dag at kunne komme til et af hans arrangementer, for jeg tror mit hovede ville eksplodere i hans nærvær. Den mand forstår at bruge farver og tør det og det er jo det jeg selv elsker og forsøger at gøre så vidt som muligt hver dag. Jeg forsøger at omgive mig med farver i vores hjem og i mit tøj og det er sjældent jeg er nedtonet og kun er i sorte og grå nuancer.

Jeg håber du vil nyde billederne af Kaffe Fassetts lækre designs og måske finder ud også inspiration i dem, som jeg gør :)





















Inspiration fra nettet.

Tit når jeg trænger til ny inspiration så går jeg på kanalrundfart på nettet på diverse blog og firmahjemmesider. Jeg elsker at google på et bestemt ord og se hvad der kommer frem af billeder og så plejer tingene at eskalere derfra. Her er nogle billeder forskellige steder fra, som i den grad inspirerer mig. Jeg gemmer billederne på computeren og printer dem senere ud og sætter dem i nogle mapper jeg har, som pigerne og jeg så kan bladre i og lave enten noget magen til eller på anden måde anvende det i andre sammenhænge.

Jeg er svært begejstret for Rie Elise Larsen og Rice ting - dels fordi deres ting er så smukke farvemæssigt og motivmæssigt, men også fordi deres ting bare er mig. Desværre er økonomien ikke til det, så jeg ejer intet af deres skønne ting, men havde vi muligheden for uden at tænke på økonomi at bo som vi virkelig ønskede så ville det klart være med ting fra de to skønne kvinder bag mærkerne.

De her utrolig skønne ophæng kunne i den grad sagtens kopieres, men også give inspiration til nogen a la lignende med andre figurer.

De her servietter er fulde af dejlige motiver, som man sagtens kunne overføre til andre ting.


Ligeledes de her servietter.


De her muffins er da for søde både som de filtophæng de er, men også som hårspænder, tasker til små piger, pengepunge osv og lavet i andet materiale end filt - fx stof eller fimoler.


Søde svampehårspænder af filt.


De her super super søde julekugler fandt jeg for ikke så længe siden på en blog og jeg faldt pladask for dem, og må indrømme at jeg i den grad er nødt til at lave nogle til mig selv til jul !!!



De her stofhuse er bare så skønne og virkelig inspirerende.


Skønne kaniner, som Laura og Mathilde jo har forelsket sig vildt i som kæledyr, så indtil de bliver store nok til at få en levende kanin jager jeg regelmæssigt kaniner på nettet, som jeg kan forsøge at lave til dem som erstatninger. Og så er det jo rart at have nogle idéer til julegaver og pakkekalendergaver til dem. Har besluttet mig for at deres pakkekalendergaver i år skal være hjemmelavede eller indeholde ting fra mine skattekamre - altså små kits til dem.


Skøn stjerne fra Rie Elise Larsen.


Hendes æsker er jeg også bare vild med og synes bare de er så fede, så tror på at jeg nok skal få lavet nogle. Kender du også det at du bliver vildt inspireret over ting du ser hist og her og tænker wow det må jeg hjem og lege lidt med, men at du så alligevel ikke når det fordi der mangler timer i døgnet !???

 Den her fra Rie Elise Larsen er bare sjov og så nem at gå til, så tænker at pigerne og jeg måske skal hen og lave nogle i weekenden.


Dem her fra Rie Elise Larsen er også bare sjove og egentlig meget nemme at kopiere og kunne være så søde at have hængende på nogle grene i en vase eller en troldegren hen over sofaen.
De her skønne kaninpiger er jeg faldet så meget for, og jeg går som en gal og tænker på hvordan jeg kan lave nogle a la lignende, for jeg ved at pigerne ville blive så begejstrede for dem. Jeg tror egentlig godt jeg ville kunne lave dem nogenlunde magen til, men problemet ville være ansigtet, da jeg ikke har nogen maskine til at brodere og synes bare ikke man kan brodere i hænderne på sammen måde, så udtrykket kommer til sin ret - men samtidig vil de blot få udtryk a la homemade og det kan jo også være en charme i sig selv :)


Vaffelhuer, som egentlig heller ikke er særlig svære at strikke efter.


De her knager er bare så underholdende og meget lette selv at lave og så kan ens børn få nogle knager, som ingen andre har da de ikke kan købes og de kan selv være med til at lave dem.


En anderledes og fed sættekasse.


De her dyr er da for lækre i skønne neonfarver og så kan man jo enten lege med dem eller have dem som pynt. Jeg elsker når man støder på ting, hvor der er tænkt ud af boksen.



Garncykel

Da vi var på Fyn i sidste uge og var i Tarup Centret var Laura og jeg på kig i en skøn forretning med alle mulige lækre ting - den butik købte jeg mit multifarvet garn og glimmergarn i. Butikken hedder Ting & Kram og har forskellige specialiteter. Der er utrolig hyggeligt og foruden en masse skønt garn havde hun også piftet en cykel op - det er jo blevet så populært at yarnbombe.

Laura og jeg blev hurtigt enige om, at jeg måtte tage nogle billeder af cyklen.


Laura ville også meget gerne være med på billedet, så her er vores smukke 4 årige datter.


Nede i kurven lå noget hæklet af smukke cirkler hæklet sammen til blomster.


Selv ringeklokken havde fået en make - over, hvilket Laura syntes var temmelig sjovt.

1979 modeller til at sy.

Igår da jeg var i genbrugen i Glostrup faldt jeg også over et gammelt Burda syblad fra 1979, som jeg måtte have med hjem - jeg gav kun 2 kr for det og 2 kr for strikkebladet. Her er nogle skønne kjoler som måske skal afprøves til pigerne.


Jeg er især vild med den røde forklædekjole, som jeg helt sikkert skal have tegnet mønstret på og syet til pigerne, for jeg ved at de dels vil se så skønne ud i sådan en, men også at de begge vil elske den. Det er lige dem :)


Jeg er nu også begejstret for de andre tre kjolemodeller og synes at selerne med hænder er så søde.


Laura syntes at de her to kjoler og


de her to kjoler var flotte og nogle hun godt kunne tænke sig, så mon ikke at jeg må kaste mig ud i dem :) Hvad gør man ikke for sine dejlige piger ;) Elsker at være deres mor - Laura sagde følgende forleden aften da jeg lå i hendes seng og puttede med hende ved sengetid : " mor, hvorfor kysser du mig hele tiden så meget ?" Jeg : " det er fordi når man rigtig godt kan lide nogen så vil man gerne kysse dem, holde dem i hånden, kramme dem og være sammen med dem " Laura : " Mor, jeg ved godt hvorfor - det er fordi du elsker mig ". Og mens hun sagde det lyste hendes øjne som små diamanter. Så dejligt når ens datter bare ikke er det mindste i tvivl om at hun er elsket og er noget særligt !!!! :0) Jeg voksede lige en halv meter i den lille seng og fik tårer i øjnene af bare lykke :)


Laura var meget begejstret for nattøjet her og især de sko man kan sy til - læg mærke til de hvide med lyserødt pynt, som pigen med det todelte sæt har på.


Her er jeg mest til den gule kjole til venstre, så den kunne jeg godt forestille mig blev lavet til kjoler her.


Jeg har længe ledt efter modeller fra 1960´erne og 1970´erne, så jeg var meget glad for at finde det her blad selvom det var fra 1979 og meget meget miserabelt.

torsdag den 19. september 2013

1975 som strik

Eftersom jeg alligevel var i Glostrup slog jeg lige et smut forbi min lokale genbrug og fandt to dejlige blade - et strik og et sy. Her er nogle billeder fra strikkebladet, som er fra 1975 - op til flere modeller er jeg nødt til at svinge på mine pinde og lave til pigerne, for de er bare PRAGTFULDE !!!! :)

Denne model skal bare være en del af pigernes garderobe.


Og denne model.


Denne er en tænker, men den er absolut også yderst skøn.


Den her er jeg bare vild med.


Den er da bare for skøn, så den er jeg også nødt til at lave til pigerne.


Laura lavede øjne så store som Rundetårn, da hun så den her natkjole med lange strømper til - hendes eneste kommentar var at sådan en skal jeg bare lave til hende.


Lækker hæklet sag den kjole - nok ikke lige en jeg kaster mig ud i pt men forhåbentlig en dag.


Skønne bluser - især den hvide er jeg ret begejstret for.


Lækker grøn kjole, som jeg også godt kunne tænke mig at kaste mig over.


På det her skønne billede er jeg faldet pladask for den blå sag og kunne jeg så godt tænke mig at lave til vores piger.


Skøn hæklet poncho.


Skøn kjole med hønsestrik - også en model jeg sagtens kunne se vores piger i.


Hønsestrik :)


Den her kjole er lidt sjov.


Det her sæt er jeg egentlig temmelig begejstret for pga bukserne, men ikke rigtig garnet og dets farver.


Skøn kjole og nederdel.


Den her kjole bluse er jeg også bare nødt til at kaste mig over til pigerne.


Dejlig kjole.


Det her sæt er bare så skønt med kassebukser og biler - ihhh hvor kunne jeg godt finde på at lave sådan et sæt til pigerne og så bytte bilerne ud med blomster eller noget andet skønt - mon jeg ville få dem til at gå med det ?! ;)


Så sjove drengemodeller.


Jeg synes buksedragten er sjov.


Også de her bluser.


Jeg må indrømme at jeg jublede højtlydt mens jeg kiggede bladet igennem inde i genbrugen, for det var absolut et strikkeblad der bare tiltalte mig i stor stil og jeg kunne med det samme se mine piger i halvdelen af modellerne ;) Så det kribler i fingrene for at kunne bruge vinteren på at strikke 1975 ´er modeller til pigerne :0)