torsdag den 13. marts 2014

Jeg har været meget stille....

Hej alle.

Jeg har været meget meget stille - faktisk usædvanlig stille siden december, hvilket skyldes at jeg er kommet i arbejdsprøvning 3 gange om ugen for at finde ud af om jeg kan komme i fleksjob. Jeg startede d.9 december og skulle faktisk være stoppet her d.7 marts, men jeg var så heldig at blive forlænget i 5 uger, så jeg først skal stoppe d.14 april :)

Men selvom jeg er meget træt og har fået mange mange flere symptomer pr dag, så når jeg stadig indimellem nogle kreative ting - både herhjemme og på arbejdet :)

Her er nogle billeder af hvad jeg blandt andet har lavet i de sidste tre måneder. Jeg håber at du får en god oplevelse og kan fornemme at jeg stadig er i live :)

 
Vindmøller eller som pigerne og jeg har døbt dem - blomster foldet af origami papir fra Tiger, sugerør, maskingtape, perle fra Søstrene Grene, og toiletrulle som vase.
 
 
Lauras hænder som ansigtet på en ugle - jeg har sat pailetbladene fra Tiger på med obbeltklæbende tape, men synes ikke de sidder så godt fast som jeg ønsker, så tror de får en klat med limpistolen.
 
 
Foldede origami blomster, hvor jeg skal have høje fyrfadsstager i med lys - er nemlig tiltænkt som hyggelige lyspynt :)

 
Smykker til min veninde Eva.

 
Origami blomster som en krans til ophæng.

 
Endnu et sæt smykker til min veninde Eva.

 
 
Kæmpe origami blomst - den er lidt for stor og klodset, men ville se hvordan den så ud.
 

 
Armbånd lavet af mine ruller med tråd, som min maskine ikke kan tage, men som jeg har gemt i en del år. Har sat perler imellem og trukket det hele på to elastiksnore.
Halskæden er lavet af en træperle fra Tiger, som jeg synes lignede en trådrulle. Den har jeg viklet sytråd rundt om og sat to perlevedhæng fra Panduro Hobby på som strikkepinde - men de er temmelig bøjelige og ikke så gode nede i den anden ende, så skal have fat i nogle tandstikker som er runde.

Ingen kommentarer: