mandag den 23. juni 2014

Nyt fra drivhuset og loppemarked i Albertslund

Det er vist ingen hemmelighed længere, at jeg er stor fan og bruger af Drivhuset i Albertslund ( vores genbrugsstations byttecentral ) og jeg kommer der regelmæssigt, dels fordi vi har samlet en masse ting igennem tiden, men også fordi det er sjovt og hyggeligt at tage derned og bytte sine lidt " triste " ting med nogle mere " friske" ting, som man så selv synes er guldfund :) Jeg synes altid jeg kommer derfra med nogle lækre ting og nogle gange er de mere lækre end andre.

Forrig gang kom jeg hjem med en lille vase fra W. Germany, et svensk stort fad, den lille abe, som sutter finger ligesom Bølle bamserne, stofophæng til bakker og den skønne grønne kurv, som nu har fået hårbøjler som indhold :)


En skøn sangbog med gamle billeder, en sød børnebog med alfer og en skøn Jane Aamund bog.


Igår var der et stort loppemarked her i Albertslund på en gård ved navn Birkelundgaard, og der var vi henne, da det ligger tæt på os. Vi kom hjem med mange gode og skønne ting for ingen penge - pigerne købte også dejlige ting for deres lommepenge. Laura fik fx en skøn sølvring fra 1940´erne eller 1950´erne i børne størrelse til kun 5 kr, fordi den var til hende selv :) Hun købte også et par clipsøreringe og nogle hårting. Mathilde købte også clipsøreringe, et lille klokkeblomst kamera og et smykkeskrin med en sommerfugl og musik.

Der stod et ægtepar med en masse skønne ting af forskellig slags og da Laura så disse dåser var manden hurtig og sagde hun kunne få dem for 5 kr - det vi så først fandt ud af da vi fandt hendes 5 kr frem, var at den runde dåse havde to andre indeni og dem kunne Mathilde få alle sammen ( altså alle 3 ) for også 5 kr. Så disse super søde børne dåser har pigerne selv købt :)


Se lige et skønt Bavaria stel jeg faldt over - der er 9 tallerkener, men de to af dem er med skår og revne - resten af stellet fejler intet ud over lidt almindelig slitage :) Jeg fik pruttet prisen ned på 40 kr for det hele plus 6 små teskeer og så plastkassen de var i.


Her er den lilla del af stellet.


Den blå


og den orange del - der er ikke helt lige mange tallerkener, underkopper og kopper i de forskellige farver.


Teskeerne som fulgte med i købet :)


Denne italienske vase fandt Claus hos det samme ægtepar, som pigerne købte de brune dåser af - jeg fik denne skønne turkise vase for 10 kr - måske husker du jeg fandt et fad / askebæger sidste år, da jeg besøgte en lille biks efter et besøg på Frederiksberg Hospital. Jeg elsker blomsterne og farverne!


To skeer som Claus også fandt - tupperware, som kan bruges til mange ting i køkkenet :)


Er de ikke bare skønne sommerlige og retro ??? Den orange med appelsinerne er min ynglings og med drejelåg - de skal bruges til at drikkes saft af, når først sæsonen for syltning og kogning af saft og syltetøj starter :) Jeg fik dem begge for en 20´er, så jeg var rigtig godt tilfreds :)


Skøn skøn dåse fra Irma tror jeg - fik jeg også for en 10´er hos det samme ægtepar som de andre dåser og den turkise vase :)


Puslespil med samme skønne type pige, som på Lauras dåse - fundet i genbrug idag. Jeg tænker at det skal laves og sættes i ramme - håber blot alle brikker er der :)


Fra Drivhuset idag - 8 dejlige spisebrætter.


Det her pragtfulde sæt var også nede i drivhuset idag, og jeg har set flere tilsvarende på nettet og misundt det langt væk, så kunne bare ikke modstå at komme det ned i tasken og få det med hjem :)


Den her var det første jeg fik øje på og synes rigtig meget om mønstret - der er ikke noget mærke eller stempel på det, så ved ikke helt hvem der har lavet det og så er jeg lidt i tvivl om dets formål - min egen idé er små askebægre og en holder til når de ikke er i brug. Nogen der ved noget om dem???


Her er de stablet.


Og så bemærkede jeg på bordet ved indgangen til drivhuset en stor pose med en masse dejlige smykker og jeg fik hende der arbejdede dernede idag til at åbne posen og jeg faldt altså for de her fire skønne halskæder, som også kom med mig hjem :)


Ude i " containeren ", hvor man frit kan tage bøger og sommetider også møbler faldt jeg over denne dejlige havebog og så en biografi med Jørgen Ryg. Nu har jeg en hel del biografier med de fantastiske dejlige gamle danske skuespillere, men ikke nogen med Jørgen Ryg og faktisk stod en igår på loppemarkedet og solgte den og jeg var ved at købe den, men lod være - så godt jeg lod den ligge :)


Se lige det her smukke fantastiske skønne teak træs spejl jeg slæbte hjem på cyklen idag nede fra Drivhuset :)  Jeg var bare solgt med det samme !!! Jeg er sådan lidt spøjs, for jeg elsker alt mere eller mindre fra 70´erne pga farverne og den energi der lå i tingene fra dengang, men samtidig er jeg vild med de mere klassiske og stilfulde ting fra 50´erne og 60´erne i alle henseender - så jeg prøver at blande tingene lidt med hinanden på den gode måde :)


En skøn urtepotte dog uden kæderne den oprindelig er født med :)


Skønt motiv.


Lidt børne film blev det også til fra " containeren ".


Min lillesøster Mette elsker Peter og Dragen, så tror hun skal se den næste gang hun kommer og besøger os :)


Hat fra H&M fundet i genbrug for 5 kr - så kan pigerne også være fine med hat på ligesom mig :)


Et par lækre Hallgren sko til den nette sum af 20 kr - kun en smule slitage ved den ene rem, men ellers skønne at have på. Efter jeg har fået fibromyalgi kan jeg ikke rigtig gå i høje hæle, men de her hæle har en tilpas højde og er med bred hæl, så jeg kan holde ud at gå med dem :) Så tror jeg skal lede efter den type sko fremover i genbrug - også til vinterbrug :)


Ingen kommentarer: