fredag den 14. juni 2013

Pastel blusen til Laura.

Så fik jeg lavet Lauras bluse færdig så hun kunne prøve den på - det eneste jeg mangler er at hækle kanter rundt i hals, ærmer og forneden på blusen og lave en trense til lukning ved halsen.

Her er modellen uden vores datter - den er da ganske sød som den ligger der, meeennnn.....


den kommer altså mere til sin ret, når Laura har den på !! Blusen bliver afgjort mere levende at se på med et stk barn i den :0) Den er blevet præcis som jeg havde tænkt mig og jeg synes idéen med selerne virker rigtig godt. Jeg har selvfølgelig sat knapper på foran, og lavet knaphuller i selerne, så man rent faktisk kan åbne dem som var det en spencerkjole eller overalls. Og så er der ligeledes knapper i selve " bluse " delen, da selve idéen bag blusen er overalls / spencer og bluse indenunder. Selerne er i ribstrik ligesom ærmerne, halsen og nederst på blusen og i den samme grønne farve.


Her ser du ryggen med ranglan og jeg har bevidst valgt at lave en knaplukning i ranglan på ryggen, fordi jeg synes den altid plejer at være foran, og jeg vil godt gøre Lauras bluse lidt sjov og anderledes. Jeg ved godt man normalt har knaplukningen foran fordi det er lettere at knappe den foran, men tænker kan man have en lynlås i ryggen så kan man altså også have en knaplukning i nakken :0) Jeg har valgt at krydse selerne, da det helt klart er med til at give blusen den her sjove kant jeg altid godt kan lide at mikse i mine ting - de her lidt pudsige, sjove, finurlige skævheder, der nok et eller andet sted kendetegner mig som person og kreativ sjæl :)


Selve mønsterdelen nederst består af striber og lusemønster, hvor den cremefarvede går igen hele vejen igennem lusemønstret.

Jeg håber du blev inspireret til at kaste dig ud i dine egne modeller, for det er altså sjovt at kaste sig ud i det og lade garnet og strikkepindene " tale " til dig for hver maske og pind du strikker :0)

torsdag den 13. juni 2013

Hårpynt til pigerne.

Igår fik jeg lige gang i mine strikkede og hæklede lapper og nyindkøbte elastikker til pigerne. Det kom der de her hårelastikker ud af, som de så kan bytte på kryds og tværs og have det sjovt med :)

4 hæklede lapper i forskellige størrelser og hækleteknikker.


Rester af strikkede lapper fra det legetæppe jeg lavede, da jeg var gravid med Mathilde. Nogle af dem ligger syet sammen og skal blot laves til puder og nogle er som her brugt til elastikker og jeg har stadig nogle få tilbage. Knapperne har jeg lavet af fimoler, som altså bare er sjovt at hygge sig med.


To hæklede lapper hvoraf en er i bølgemønster, og hvor jeg har ladet enderne fra de forskellige farver sidde som en sjov detalje.

tirsdag den 11. juni 2013

Meget overraskende.

Dagen idag har været temmelig hård eftersom pigerne deltager i Albertslund Børnefestuge, og derfor skal afleveres og hentes på en stor mark med en masse dagpleje, vuggestue, børnehavebørn og skoleelever. Det er utrolig hyggeligt og temaet i år er Store og små nørder, så der er masser af sjove og spændende aktiviteter dagen lang. Men sådan et arrangement i tre dage, hvor vores hverdag bliver radikalt ændret giver min krop en del ekstra udfordringer som hurtigt kan mærkes, så måtte kapitulere til sofaen mens farmand puttede pigerne for natten. Så efter et par timers lur vågnede jeg op til et meget overraskende syn på facebook - nemlig en konkurrence på Hendes Verden, hvor man kan stemme mellem 6 håndarbejder.

På linket herunder kan du se de 6 kandidater - og surpricen er at min lille runde pude jeg lavede for længe siden af en opskrift af Stine Hoelgaard Johansen er med til afstemningen :) Den hæklede del er Stines opskrift, men resten er eget påfund.

http://www.hendesverden.dk/Handarbejdscommunity/Forside/Manedens-handarbejde/

Jeg er meget stolt og beæret over at være nomineret :)

God aften.

mandag den 10. juni 2013

Dejlige piger og smukke blomster.

Forrig weekend var Claus til aftenhygge med kollegaerne og derfor skulle han have lov til at sove længe dagen efter, så pigerne og jeg pakkede en lille taske hver og tog bussen ned til centret og hyggede lidt.

Ved Netto har de sådan nogle skove sten hugget ud som dyr, hvilket pigerne hyggede sig vældig meget med.


Smuksak :)


Endnu en smuksak :)


Og se lige hvilken skøn buket blomster i vand man vågnede op til morgenen efter kærestens bytur :) De duftede så dejligt og var bare så smukke og jeg kunne jo umuligt blive andet end helt varm om hjertet af bare glæde og kærlighed :) Så tusind tusind tak min elskede for blomsterne og den kærlige tanke der lå bag :0) Jeg elsker dig af hele mit hjerte !!


Snart færdig pigemodel.

Jeg har det sidste stykke tid strikket på en pigebluse, som bliver til Laura. Den er strikket udelukket af bomuldsgarner fra Søstrene Grene i deres nye forårs pastelfarver. Jeg leger lidt med lusemønster, striber, ensfarvet glatstrik, ribstrik og seler.

Her er billede af første del af lusemønstret i den lyserøde farve.


Her har jeg færdiggjort den lilla del af lusemønstret.


Og her er både den blå og turkise del af mønstret færdiggjort. Det var så kroppen på blusen og så til ærmerne.


Status er nu at ærmerne er strikket færdige og monteret på kroppen og ranglan er påbegyndt. Jeg strikker modellen færdig og laver en grøn ribkant i halsen og samler derpå nogle masker på på blusens bagside og strikker to seler, som skal fastgøres foran, så modellen kommer til at ende med at se sådan her ud, som billedet nedenunder viser -


En overalls bluse, men uden lomme foran. Jeg har lavet nogle ændringer i forhold til min tegning, fordi jeg elsker at kunne lave forskellige looks ud fra samme grundmodel, hvilket jeg synes man sagtens kan med min tegning :) Så nu glæder jeg mig afsindigt til at få blusen færdig og se den på Laura, som i øvrigt synes det er ret sjovt med selerne :)


Hvad strikker du for tiden??

Nyt ophæng til hjemmet.

Pigerne og jeg har fået lavet nogle nye ophæng og leget og eksperimenteret lidt de sidste 14 dage - her kan du se de ting det er blevet til :)

Pose fra Søstrene Grene er blevet brugt til at lave en sløjfe med snor, perler og så fandt jeg sidste gang nogle dimser til at sætte på cykelhjulet, som jeg tænkte man kunne bruge til meget mere end det. Det er rosen, hvis du skulle være i tvivl :)


Lauras blomst hun lavede igår :)


Og hendes hus på den ene side -


Og den anden side. Læg mærke til hvor sød hun er - mens jeg fandt bogstaverne i hendes navn fandt hun dem i mor og derfor står der både Laura og Mor på huset - dejlig datter jeg har :0)


Perlehjerte jeg har lavet, som hænger i Lauras ene vindue.


Et til i nr. to vindue og så selvfølgelig .....


et hjerte mere i det 3. vindue :)


Og så ville hun lige have de her to hængende på væggen op over hendes seng :)


Mathildes hus set på den ene side -


og her på den anden side, hvor jeg også fik hendes navn på :)


Mathildes flotte fisk på den ene side


og her den anden side med en masse øjne, for den skulle jo kunne se :0)


Ophæng jeg har lavet til Mathilde af sådan en cykelhjulsdims fra Søstrene Grene, ligesom


den her også har sådan to cykelhjulsdimser. Jeg tænker at jeg også vil prøve at lave nogle strikkede hårelastikker og sy dem på i stedet for en knap eller lignende.



Vintage er flyttet herhjem !

Næsten lige hjemvendt fra en tur til Kbh derindebar et besøg hos mit nye favorit sted af dem alle - nemlig den lille men meget meget skønne vintage butik " Genbrugen " på Vesterbrogade. For 14 dage siden da jeg var i Kbh sidst var anden gang jeg var dernede og der købte jeg jo to skønne 70 ´er kjoler med lange ærmer - idag var udbyttet så lidt anderledes og lidt mere sommerligt :)

Jeg faldt over denne skønne 70´er model - dog skal det lige siges at farvet er noget mere lyse og klare end hvad billedet antyder.


Og så denne skønne sommerkjole med godt vidde i skørtet.


Begge kjoler tror jeg er hjemmesyede, for har ikke kunne finde noget mærke eller se at der har været et, men det gør absolut ikke kjolerne mindre skønne og smukke og vintageagtige af den grund :) Jeg gav den nette sum af 120 kr for begge kjoler, hvilket jeg synes var et fund !!! :) Så er du til vintage og kjoler fra 1950 ´erne og til 1980 ´erne og har lyst til at tage turen til Vesterbrogade i Kbh, ja så giv dig selv den oplevelse at kigge derned, men hav mindst en time eller to til rådighed, for man kan hurtigt tabe både tids og stedsfornemmelsen ;)