tirsdag den 11. juni 2013

Meget overraskende.

Dagen idag har været temmelig hård eftersom pigerne deltager i Albertslund Børnefestuge, og derfor skal afleveres og hentes på en stor mark med en masse dagpleje, vuggestue, børnehavebørn og skoleelever. Det er utrolig hyggeligt og temaet i år er Store og små nørder, så der er masser af sjove og spændende aktiviteter dagen lang. Men sådan et arrangement i tre dage, hvor vores hverdag bliver radikalt ændret giver min krop en del ekstra udfordringer som hurtigt kan mærkes, så måtte kapitulere til sofaen mens farmand puttede pigerne for natten. Så efter et par timers lur vågnede jeg op til et meget overraskende syn på facebook - nemlig en konkurrence på Hendes Verden, hvor man kan stemme mellem 6 håndarbejder.

På linket herunder kan du se de 6 kandidater - og surpricen er at min lille runde pude jeg lavede for længe siden af en opskrift af Stine Hoelgaard Johansen er med til afstemningen :) Den hæklede del er Stines opskrift, men resten er eget påfund.

http://www.hendesverden.dk/Handarbejdscommunity/Forside/Manedens-handarbejde/

Jeg er meget stolt og beæret over at være nomineret :)

God aften.
Send en kommentar