mandag den 10. juni 2013

Snart færdig pigemodel.

Jeg har det sidste stykke tid strikket på en pigebluse, som bliver til Laura. Den er strikket udelukket af bomuldsgarner fra Søstrene Grene i deres nye forårs pastelfarver. Jeg leger lidt med lusemønster, striber, ensfarvet glatstrik, ribstrik og seler.

Her er billede af første del af lusemønstret i den lyserøde farve.


Her har jeg færdiggjort den lilla del af lusemønstret.


Og her er både den blå og turkise del af mønstret færdiggjort. Det var så kroppen på blusen og så til ærmerne.


Status er nu at ærmerne er strikket færdige og monteret på kroppen og ranglan er påbegyndt. Jeg strikker modellen færdig og laver en grøn ribkant i halsen og samler derpå nogle masker på på blusens bagside og strikker to seler, som skal fastgøres foran, så modellen kommer til at ende med at se sådan her ud, som billedet nedenunder viser -


En overalls bluse, men uden lomme foran. Jeg har lavet nogle ændringer i forhold til min tegning, fordi jeg elsker at kunne lave forskellige looks ud fra samme grundmodel, hvilket jeg synes man sagtens kan med min tegning :) Så nu glæder jeg mig afsindigt til at få blusen færdig og se den på Laura, som i øvrigt synes det er ret sjovt med selerne :)


Hvad strikker du for tiden??
Send en kommentar