Jeg lånte for længe siden en skøn bog på biblioteket, som jeg fandt en opskrift fra, som bare blev en ynglings at strikke ud fra og noget af det der gjorte udslaget var blandt andet denne søde kant med en enkelt række flæser. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg ville eksperimentere lidt så derfor strikkede jeg tre fælserækker både forneden og på ærmerne og ligeledes en halv række som krave. Hele blusen blev strikket i ren bomuld fra Brugsen og Netto og med delvis striber i glat og retstrik. Resultatet kan ses her :)
Vores skønne datter Laura i det sidste stykke strik min farmor nåede at se fra min hånd inden hun gik bort d.7/7-2011. Hun var umådelig stolt over mine evner indenfor strikkens kunst, eftersom hun i tidernes morgen var den der lærte mig det og jeg er så ufattelig ked af at hun aldrig kommer til at se alle mine andre kreationer jeg fremover vil skabe med mine hænder og jeg savner hver gang enten at kunne dele det med hende eller ringe og spørge hende til råds om noget!!! Det sidste jeg lovede hende sidste gang jeg så hende var at mine piger nok skulle lære at strikke så den kunst ikke ville dø ud sammen med mig- jeg har arvet alle hendes strikkepinde og nogle bøger og hæfter med gamle smukke strikkeopskrifter helt tilbage fra 1940´erne :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar