Jeg havde lånt en skøn bog på biblioteket - et skønt sted at finde ny inspiration :) Og jeg var faldet over en bog af Hanne Meedom, som jeg ikke kendte så den kom med hjem og hvilken skøn bog det var - rent guld i mine øjne :) Jeg fandt jo hurtigt ud af at hun også havde lavet en vendestrik 2 men den fik jeg først lånt på biblioteket noget senere. Jeg valgte at strikke en voksenmodel til mig selv, men men men som du nok har indset, så holder jeg mig stort set ALDRIG til den originale opskrift og det var heller ingen undtagelse her. Jeg havde noget skønt strømpegarn fra http://www.palopeshop.com/ liggende - har stadig noget af deres skønne garn tilbage i gemmerne, og valgte at udfordre mig selv lidt.
Først strikkede jeg den store lilla/lyserøde del med de vandrette striber, dernæst den mindre lilla/lyserøde del og til sidste strikkede jeg de to små røde/lyserøde/orange dele og som slut hæklede jeg alle delene sammen og valgte bevidst at sammenhæklingerne skulle kunne ses. Jeg kom to forskellige farver knapper i for igen at bryde det lidt.
Her ses modellen fra bagsiden.
Og fra siden - som du kan se så blev modellen lidt mere udvidet end jeg havde forestillet mig, så den var faktisk for stor til mig og lidt for kort til min smag. Heldigvis viste jeg den til min farmor i påsken 2011 ( da var hun desværre allerede så syg af sin cancer, så hun ikke kunne holde rigtigt på varmen :( ) og synes lånte den mens hun og min far var på besøg hos os ( desværre sidste gang hun var i vores hjem men sikke nogle skønne dage, hvor vi var på Vallensbæk havn og fik taget nogle skønne billeder nede på stranden af hende og pigerne!! ). Min farmor blev så glad for blusen at jeg gav hende den og jeg ved hun brugte den flittigt lige indtil hendes død d.7 juli 2011.
Denne model strikkede jeg efter samme grundopskrift som den anden, men jeg valgte at lave den kortere og det kom til at se sådan ud. Jeg ville give den et sjovt twist, så syede to gule knapper på og lavede en form for revers, som man kender det fra habitter :)
Det multifarver garn er igen fra http://www.palopeshop.com/ og det gule i kanterne er ren bomuldsgarn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar