torsdag den 3. juli 2014

Gang i strikkepindene

Mit energiniveau er ikke så højt for tiden, men jeg er gået igang med et projekt, som jeg egentlig meldte mig til og påbegyndte for over 1 år siden eller mere, men som jeg måtte sætte i bero. Nu har jeg så genoptaget det, for det passer til mit aktivitetsniveau mht det kreative - på facebook er jeg medlem af en stadig daglig voksende gruppe af strikkere og hæklere, som hedder " Strik til børn på neonatalafdelinger vest for Storebælt ". Vi strikker og en smule hækler alt hvad sådanne små guldklumper har behov for, for at kunne komme hurtigere ovenpå og dermed komme hjem til mor og far og ikke være små syge babyer, men være som andre små nyfødte :) Det er et skønt projekt at kunne gøre noget for forældre, som på én og samme tid oplever den største lykke og den største sorg, og hjælpe dem med ikke at tænke alt for meget over, at deres guldklumper ser syge ud og kæmper for deres liv. Og så er det en skøn måde at få brugt sine små rester af bomuldsgarn, for der går ikke meget garn til til sådan en lille vendestrikket trøje som dem her - de her små bluser er den mindste størrelse og måler 8*15 cm.

Her er de tre til piger, som jeg har strikket indtil nu :)


Ryggen på dem - der mangler en hæklet halskant, tre knapper og at hæfte ender :)


To styks til drenge :)


Ryggen af dem.


Jeg vil også gerne senere strikke nogle tæpper, men der skal jeg have nogle hele garnnøgler, men indtil da vil jeg nøjes med at strikke bluser så jeg kan få brugt mine rester :) Jeg kunne også sagtens strikke små djævlehuer til, men min hjerne har sommetider lidt svært ved at forstå opskriften på dem og så er det nemmere for mig at strikke de her vendestrikkede bluser, for de sidder på rygraden :) Og djævlehuer skal der nok være nogle andre skønne kvinder der laver, som kan matche til mine små bluser :)

Er du med i et projekt, hvor du i fællesskab gør en forskel for andre ??? :)

Send en kommentar