lørdag den 11. august 2012

Perleting i fornyet udgave.

For længe siden søgte jeg inspiration på google, så vi havde nogle andre perleting at lave end dem i bøgerne fra Toys r´us, og jeg faldt ved den lejlighed over denne blog http://frk-trillingsgaard.blogspot.dk/ , som blandt andet havde lavet cup cakes så skønne, så dem har vi lavet op til flere af herhjemme. De sidste par dage har pigerne og jeg så leget lidt med perler, og jeg har ladet mig inspirere til at videreudvikle disse kager - her er resultatet.

En firkant til Lauras vindue, som hun og jeg sammen har kreeret - en cup cake i midten. Den er så smuk, når den sættes op i et vindue og lyset kommer ind igennem den, fordi perlerne rundt om er gennemsigtige. Min tanke er at mange af disse firkanter kunne sættes sammen til et billede a la patchwork. Eller som små drikkebriks.


Og så har jeg ved samme google lejlighed fundet denne blog http://trinesoehest.blogspot.dk/2011/10/fantelastisk-stjerne.html , hvor jeg så de skønneste pinke 3d stjerner, som så har inspireret mig til at forsøge at gøre det sammen med de dejlige cup cakes. Her er de første to fra forsøget, og jeg er godt tilfreds, for synes faktisk at de også er søde som 3d modeller.




Man skal blot huske at lave de to streger, hvor de skal sættes sammen er i hver sin ende af de to ens modeller, for ellers kan man ikke lave den som 3d.



Mine 3d stjerner og en lille, som lige blev skabt igår ud af det blå.



To små hjerte plader måtte da kunne anvendes til 3d hjerte så jeg kastede mig ud i det forleden dag - men den er ikke helt god for den er noget skråbelig eftersom stregen bliver takket ..... Må nok hellere lave dem på en anden måde, hvis de skal være 3d.



Send en kommentar