fredag den 10. august 2012

Så fantastisk en himmel.

Igår morges på vej hen til Mathildes gæstedagpleje kom jeg til at kigge op på himlen som så mange gange før, men det syn der mødte os var jeg bare nødt til at forevige på mobilen, for flottere himmel har jeg ikke set længe !!!!

Prøv lige at se hvor fantastisk et syn det var - hvis du klikker på billederne så de bliver større kan du endnu tydeligere se hvor smukt det så ud.

Disse skydannelser tog helt pusten fra mig og jeg husker ikke jeg før har set dem sådan og jeg har ellers set mange himler i kraft af at jeg er født og opvokset på landet på Fyn.



Og midt i dette smukke syn lige lidt mod højre bagud mødte dette syn os - et hul midt i det hele, som fik mig til at tænke på en orkans øje.


Det er da ubeskriveligt smukt og ikke mindst den flotte dybe blå kontra det hvide.



Dette billede fortæller desværre ikke hele " historien ", for grunden til at jeg tog det var at der var en meget stor flot grålig skydannelse, som man kan ane mellem husene.


Se hvordan lyset brydes i disse smukke tætte vatterede skyer ! Hvorfor kigger man ikke noget mere op på himlen som vi er så omgivet af og ser hvor smuk og forskellig artet den kan være indenfor en meget lille radius ??? Har vi virkelig så travlt med alt andet at vi ikke kan nyde noget så smukt og unikt og ubeskriveligt, som tilmed er ganske gratis og kun her og nu !?

Send en kommentar