mandag den 17. december 2012

Lækre farver i denne tid.

Jeg var i sidste uge i SuperBest sammen med pigerne og opdagede at de blandt andet havde fået noget nyt akryl garn - nu ved jeg at rigtig mange ikke bryder sig om ren akryl garn, men jeg synes nu stadig det meste af det kan være okay at strikke med og anvende som tøj bare man har noget indenunder. Dog skal det siges at jeg altid kun går efter det blødeste akrylgarn jeg kan købe. Men som sagt havde de fået nogle af deres store 150grams nøgler i flotte multifarver og jeg var bare nødt til at købe dette nøgle. Jeg havde også kigget på en i hvid, sort, orange og vistnok også grå nuancer, som jeg nok ender med at købe på et tidspunkt :)

Nå men hvorom alting er så var min tanke at strikke mig et halsrør, fordi det har været så koldt så koldt den sidste tid. Jeg strikker på en pind 5,5 så det går lidt hurtigt med at se et resultat.


Jeg har valgt at lave en lidt anderledes ribkant, som du kan se lidt nærmere på her. Et dejligt nemt og let mønster at gå til, men som har en fed effekt.


Jeg har slået 202 masker op og efter ribkanten strikker jeg kun retstrik, for meningen er at brodere nogle ensfarvede stjerner på senere. Meennnnn hvis du snart har luret mig, så sker der ofte et eller andet når jeg strikker og det gjorte der også denne gang ;) Ja jeg fandt ud af at mine 202 masker på pind 5,5 faktisk kan passe mig omkring hoften, så nu har jeg besluttet mig for at lave en bluse :) Nu tænker jeg så på hvordan den videre skal laves, for jeg prøver at springe ud i slet ikke at anvende nogen former for opskrift !!! Skal jeg nogensinde prøve at tage springet, så tror jeg det bør være nu. Mine tanker kører i retning af enten flagermuseærmer eller ærmer i retstrik med en twist af et ærme udover som hvis du tager en kortærmet udenpå en langærmet. Og så noget hals med en stor krave eller noget skævt lukning. Tankerne er mange og jeg må se jo længere jeg kommer i forløbet hvad jeg beslutter mig for :)
Send en kommentar