torsdag den 18. juli 2013

Foto tur anden del

Her er lige de resterende af de bedste billeder fra min foto tur igår formiddags.

Smukke lilla klokker.


Selv de mindste små dyr, som man måske sjældent gider bruge tid på er smukke og fantastiske at beundre og især den smukke kontrast af den lille orange sorte bille i de meget smukke gule og grønne blomster - nærmest et helt lille hav.


De er da smukke og så bløde, selvom den grønne del godt kan virke lidt skræmmende - vores piger troede i hvert fald at de kunne stikke.


En ærteblomst.


Og endnu en af arten bare i en anden farve og facon.


De her har jeg aldrig før set og jeg må indrømme at de tog mig med hæftig storm, da jeg så dem igår. De er så fantastisk smukke og de var i den her sarte spættede farve og i en mere mørk lilla farve. Men wow for en smuk blomst !!


En tidsel med smukke smukke mørke blomster.


Og så er jeg helt vild med at selve hovedet på tidslen jo nærmst ser ud som om den er lavet af spindelvæv - så smuk en struktur.


Hvad synes du ved første øjekast den her blomst ligner ???? Jeg blev i den grad draget af den, fordi den for mig ligner en edderkop med sine lange ben. Det er absolut heller ikke nogen tidsel jeg før har stiftet bekendtskab med, men ikke desto mindre er jeg dybt betaget og fascineret af den. For selvom den ikke har de vilde farver at lokke med, så er den da dragende med sin udforming og marmorering.


Endnu en smuk gul blomst, som selvfølgelig havde visit af små sorte dyr - hvor der er gule blomster er der næsten altid små sorte dyr :)


Den her blomst har jeg heller aldrig før set, så den væltede mig også lidt omkuld, for den er jo smuk i sine farver og jamen fik mig til at tænke på en blanding af kodriver, kødædende blomster og en stedmoderblomst pga farveopdelingen.


Den er da helt fantastisk.


Se lige en smuk farve - så intens.


Her er blomsten fra før, hvor man rigtig kan se opbygningen af den.


Så flot og idyllisk er der blevet nede ved vandløbet, hvor vi for en måneds tid siden vil jeg tro var nede og fiske sammen med pigerne. Masser af planteliv i vildt format.


Så smukt og helt uberørt og naturligt.


Så intens i farven og med en midten som et kryds.


Dyreliv i det meget små - mon der er et form for hieraki ?


En lille ven kom ind foran kameraet.


Se endnu en blomst, som får mig til at tænke på en kødædende blomst, da den har den facon og er meget dyb, så insekterne kan kravle langt ned.


De er da smukke i farvenuancen selvom selve planten egentlig altid har været mig en del kedelig. En masse frø på en meget meget rød gren.


Valmuer er bare så smukke med deres røde farve, men så svær at fotografere, fordi farven altid flakker - men synes ikke det gør noget, for billedet får mig til at fantasere og jeg synes der er noget satin, silke, velour over valmuens glød. Og så var jeg så heldig, at en lille bi var på arbejde i netop den valmue jeg fandt.


De er da flotte i deres farver og form.


Det var mine billeder fra min skovtur så jeg håber at du fik en lille følelse af at have været med på turen :0)
Send en kommentar