søndag den 26. maj 2013

Nyt til håret og væggene.

Jeg har idag brugt nogle hæklede lapper og strikkede trekanter jeg havde liggende og lavet pigerne et par hårelastikker.

Her er Mathildes elastik.


Og her er Lauras i brug. De er faktisk rigtig gode og bruge og meget søde og man kan jo bruge mange forskellige slags lapper. Jeg tænker at lave nogle diys på nogle forskellige en af dagene.


Så fik den blomst Laura for noget tid siden hængte op i stuen endelig selskab af to hjerter som pigerne har lavet. De hænger hen over sofaen under den ene grønne hylde.


Disse tre neonfarvede ophæng hænger i hjørnet ved hjørnesofaen og giver et smukt skær på den hvide væg med den limegrønne stødende op til. Jeg elsker at lave nye former for ophæng og variere dem på alle måder, så ens nysgerrighed og naturlige gåen på opdagelse i hjemmet bliver vakt til live.


Fire dejlige hjerter ude i vores spisekrog.


Hama perler er da bare en skøn opfindelse som både styrker motorikken, farveopfattelse, farvesammensætning, man lærer former, men man kan også i den grad pifte sit hjem op eller lave skønne gaver på næsten ingen tid og så er det bare ren hygge at lave sammen med sine børn :) OG man bliver nok også lidt hooked og afhængig af at lave det, når man først har stiftet bekendtskab med disse skønne plastikperler.
Send en kommentar