mandag den 11. august 2014

Drivhus fund

Før vores ferie og en enkelt gang efter ferien gjorte jeg nogle gode og skønne fund i drivhuset, som jeg jo altså bare er så vild så vild med !!! Elsker hele idéen bag det, at man kommer med sine stadig brugbare ting, som man måske normalt ville have smidt direkte ud, fordi de har lidt brugsspor eller tidens tand, og nu kan andre så få muligheden for at genanvende det enten til samme formål eller et nyt.

Kunne ikke stå for de her små søde piger til tøserne og så blev det til en enkelt bølle med sut. Tror vi er oppe på en 6-7 stk nu.


Skønne pige bøger fra 40´erne - elsker billederne og håber at tøserne når de bliver større har lyst til at læse dem, og ellers kunne det jo være at moren kunne finde på det indtil da :)


Elsker de her billeder.


Og dem her.


For noget tid siden var vi en søndag aften over på vores plads her hvor vi bor - en plads hvor man kan smide sit affald i en stor container - rigtig rigtig tit smider folk nogle virkelig virkelig gode og brugbare ting ud, hvor vi altså er nogle rundt om i gårdene, der går på fisketur. Den aften var jeg så heldig at en havde sat denne smukke skål over på sådan en lang hylde eller bord der er sat op på væggen. Jeg kunne med det samme se hvem designeren bag den var, så jeg blev temmelig glad :)


Synes det er skønt med det her i bunden.


Skålen er en utrolig smuk Bjørn Wiinblad model og det eneste der er i vejen med den er et skår øverst i kanten, men som sagt så har vi intet imod ting der har levet.


Jeg fandt også 4 noget anderledes og sjove Disney bøger.





Og en sjov bog med alle mulige lege :)


Og så faldt jeg over dette ufattelige dejlige bløde og smukke tæppe, som jeg bare er rigtig glad for og det er pigerne også for det er sådan et godt putte tæppe.


Og jeg synes bare det er svært at bestemme mig for hvilken side der er smukkest.


Og så fandt jeg denne utrolig skønne bornholmske vase med den typiske blå farve og glasur :) Den har ingen brugsspor eller fejl.


Jeg har også fundet de her 4 kopper, 4 tallerkner fra Rösti og de typiske pålægsgafler, som jeg husker derhjemme fra da jeg var barn.


Det blev også til tre dejlige dåser i lækre farver - alle tre bliver flittigt brugt i køkkenet.


Og så afleverer folk utrolig mange vhs bånd og der er bare mange gode og sjove film imellem og eftersom vi har vhs maskine, ja så finder jeg en del til os. Her var lige nogle til tøserne.


Og så da jeg var dernede med Claus for nogle uger siden faldt jeg over disse to utrolig søde Mads Stage bagepulver og vaniljesukker krukker med låg. De står nu sødt og pynter ude i køkkenet - synes de er så smukke og sjove og på en af de andre sider står der bagepulver og vaniljesukker.


Ingen kommentarer: