torsdag den 28. august 2014

Vintage kjoler

Igår var jeg på genbrugstur og var så heldig at finde to utrolig smukke smukke lange vintage selskabskjole, men øv øv øv og atter meget øv så har jeg en lidt mere fyldig barm end hvad disse to kjoler kan rumme :( jeg ærger mig bare så meget, for kjolerne er bare lige mig og så ufattelig smukke og jeg ville elske at gå med dem! Så i stedet har jeg valgt at sætte dem til salg på DBA og håber så at en kvinde køber dem og bliver mindst lige så glad for dem, som jeg ville være blevet, hvis altså jeg havde kunne bruge dem. Jeg håber inderligt de får et nyt hjem hos en der vil værdsætte dem og bruge dem flittigt, for det fortjener sådan et par undeskønne og smukke kjoler!

Se lige hvor pragtfuld denne kjole er og hvor smukke farver og mønster den har. Den når mig til anklerne.



Den er af dansk design og mærket Axel of Denmark.


Den anden kjole er jeg mindst lige så vild med og mindst lige så ærgerlig over heller ikke at kunne passe over barmen, og derfor være nødt til at sælge og lade pryde en anden kvindes krop. Men jeg er sikker på at den her også nok skal få et godt hjem hos en der også vil værdsætte den, som den fortjener!



Den er også af dansk design og af mærket Gejlin.


Her kan du lige få et lille kig ind i mit klædeskab og få en fornemmelse af hvilke herligheder der gemmer sig derinde:) nogle af kjolerne er jeg mere glad for end andre og bruger jeg meget mere end andre, og jeg er også sikker på at nogle af dem også bliver solgt på et tidspunkt, når blot den rigtige kvinde kommer forbi. Faktisk kan man ikke engang se at jeg allerede har luget lidt ud i kjolerne og har taget over 10 fra som er til salg. Og så finder jeg ofte flere nye kjoler at tilføje til min samling, og det er jo altid skønt:) jeg fandt en i tirsdags, som jeg heldigvis selv kan bruge, men ville da allerhelst gerne have tilføjet de to fra igår. Den jeg købte til mig selv i tirsdags kommer der billede af senere og så har jeg faktisk en mere liggende, som først lige skal fikses, da den har en lang lang grim lynlås hele vejen igennem kjolen og en skandaløst har klippet en lap af kjolen nederst foran på kjolen. Og så har jeg en anden kjole liggende, som ligner at den er blevet syet ind og gjort mindre, men på en temmelig grim måde. Så når de to kjoler er blevet fikset har jeg pludselig tre kjoler mere at hænge ind i skabet:) Laura min ældste datter har flere gange sagt at nu skal jeg altså ikke have flere kjoler og så i samme sætning siger hun hver gang at hun godt kan forstå at jeg køber nye, for de er jo så flotte og smukke.


Ingen kommentarer: