I lørdags stod hele huset på den anden ende, fordi Claus havde fødselsdag - min dejlige kæreste blev 30 år og havde inviteret familie til bowling og bagefter lækker mad. Eftersom jeg ikke kan bowle mere og en bowlinghal ikke rigtig er noget sted for to små krudtede piger, så blev vi tre tøser hjemme sammen med Kirsten. Claus havde forberedt maden så meget som muligt inden turen gik til bowlinghallen. Vi var 17 mennesker i alt, så var en okay stor fødselsdag.
Så i søndags var vi alle 4 herhjemme godt mørbankede, dels fordi pigerne først kom i seng kl.22 og stod op kl.5.45 - og Claus og jeg først kom i seng kl.2 og stod op kl.5.45, men også bare fordi det mindre sollys begynder at påvirke os alle 4, så vi ganske enkelt bliver mere trætte end vi har været de sidste par mdr.
Så i søndags stod den på hygge tegning pigerne og jeg og Claus slappede af ved computeren og andet.
Jeg gik igang med at tegne noget fantasi halløj, for jeg gad ikke rigtig tegne noget der skulle ligne noget specifikt, og resultatet blev indtil videre denne tegning.
Jeg startede med blomsten på midten af tegningen og lavede bladranker af forskellig art og så kom der sneglehuselignende blomster på og hen af vejen tilføjede jeg de små detaljer, som giver en anden helhed. Til slut lavede jeg baggrunden i to retninger, for at give tegningen noget mere liv og kant.
Jeg tænker at den skal farvelægges med farveblyanter og tegnes op med sort kuglepen, da jeg kun har tegnet den med trykblyant. Alt er tegnet i hånden uden nogen hjælpemidler og er derfor skævt hist og her og uens, men det er en del af charmen ved noget Home Made, at man kan se de menneskelige fejl og i mine øjne bedre fornemme livet bag de små værker man skaber :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar