Igår fik jeg endelig taget mig sammen til at få farvet mit hår - jeg har haft farven liggende siden min weekend på Fyn. Og nu skulle det være, for imorgen har Claus fødselsdag - han bliver 30 år og vi får gæster - mest hans, og så vil jeg jo gerne se godt ud for ham :)
Og så kan jeg også godt mærke at al den tid hos psykologen er begyndt at hjælpe på den måde, at jeg faktisk er begyndt at synes om mit udseende. Det hjælper ikke på min sygdom og mine kroniske smerter at gå hos psykologen, men det hjælper mig til at sige fra, forstå mig selv og andre bedre, kunne kommunikere bedre, kunne stå mere fast på mit, tro mere på mig selv og mit eget værd og i det hele taget at kunne tackle min omverden bedre. Alle disse mange måneders terapi begynder at give pote på den måde, og det er skønt, for jeg gør det jo først og fremmest for min egen skyld, men også for at kunne blive en bedre mor for vores piger og en bedre kæreste for Claus.
Jeg er begyndt at genfinde den oprigtige glæde ved selv de små ting i hverdagen og jeg har taget mig selv i op til flere gange de sidste par uger at smile uden nogen egentlig grund, og at synge offentligt uden pigerne. Jeg har altid sunget meget og ELSKER musik og hvad det kan give mig og jeg synger stadig hver dag både sammen med pigerne og når jeg er herhjemme alene - men nu er jeg altså begyndt at gøre det når jeg har afleveret og skal hente pigerne :)
Så hvis du ligesom jeg har nogle lig i lasten, der kan ligge og trykke, så gør dig selv den tjeneste og investere i din fremtid, i dig selv og i dit eget velbefinden og få lidt tid hos en god psykolog. Mine problemer ligger dybt forankret, og er blevet forstærket af store sorger og tab, og alle de ting kombineret med noget fysisk i min krop har givet mig en svær fibromyalgi og store problemer med mit autonome nervesystem. Jeg har højst sandsynlig fået op til flere voldsomme traumatiske chok tidligt i mit liv, som har sat sig i min krop og jo mere der er kommet ovenpå jo mere er det eskaleret indvendigt og gør at jeg idag har to kroniske sygdomme, som jeg ALDRIG vil blive fri for, men du skal ikke have ondt af mig, for jeg tror at der er en mening med alting, og at den dybere mening med det her er at jeg skal vise mine piger forståelse og tolerance overfor mennesker i lignende situationer. At mine piger skal lære at intet er sort eller hvidt, men der er mange grå nuancer i tilværelsen, og at det ikke behøver at være noget dårligt !! De vil forhåbentlig også lære at selvom man ikke længere kan gøre tingene som man plejede, så er det ikke en katastrofe, for man skal blot tænke alternativt og finde nye metoder, for at opnå det man ønsker. Livet slutter IKKE med en kroniske sygdom - nogle døre lukkes, andre sættes på klem, men mange åbnes også til nye eventyrer og sider i livet man ikke kendte til eller vidste var mulige !!! Når man først har accepteret kendsgerningen omkring det, så bliver det lettere at finde smilet frem selv på de rigtig dårlige dage, og dem er der mange af. Så er det så befriende og skønt at have to så skønne livglade piger og en pragtfuld mand, som kan få smilet frem på ens læber mellem de mange tårer der løber ned af kinderne :)
Jeg elsker jer så utrolig meget og højt Mathilde, Laura og Claus. Tusind TAK fordi I er med til at gøre mit liv dejligt at leve og for AL den kærlighed I giver mig hver eneste dag - alle de dejlige varme kram, kys og smil !!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar