torsdag den 24. maj 2012

Oldemorsfirkanter.

Vi har i de sidste par uger haft flytning i hovedet, men det har mest været min dejlige mand der har kunne gøre noget ved det - han har kørt det ene flyttelæs efter det andet og har siden sidste torsdag haft gang i malerrullerne og penslerne hver dag også efter arbejde. Jeg kan " kun " pakke ned for nogen skal jo bringe og hente pigerne og mit helbrede gør det tillige svært. Til gengæld kan jeg i mine stille stunder sidde og være kreativ og lave noget til vores nye hjem og komme på skønne idéer der skal afprøves og laves ;)

Så jeg har kastet mig over hæklet oldemorsfirkanter, som jeg laver af alt mit dejlige bomuldsgarn - har så meget som rester i alle mulige vidunderlige farver - nogle med multifarver, som giver et skønt look, når de bliver blandet sammen med de rene farver :)

De 6 jeg har hæklet indtil videre.



De kommer allesammen til at være forskellige regner jeg med og tænker at de skal bruges til puder, legeting til pigernes køkken, noget til deres nye værelser osv. Alle muligheder er jo åbne :)







Jeg har yderligere idéer om at sy puder til vores nye hjem både stuen, soveværelset og pigernes værelser, og så ender jeg nok med at skulle sy gardiner når vi er flyttet ind i vores nye hjem, så regner med at jeg skal en tur i Stof og Stil og du kan tro at jeg vil GLÆDE mig til det !!! ELSKER at være i Stof og Stil og bare gå og blive glad over farverne og mønstrene og mærke på det osv, men samtidig blive dybt deprimeret over ikke at have økonomi til at købe særlig meget af det :(
Send en kommentar