lørdag den 10. maj 2014

Genbrugstøj, smykker og diverse tilbehør.

Jeg har jo som sagt en svaghed for genbrug og det ses også i min påklædning og måden jeg leger med mit look. Jeg finder en del ting i genbrugsbutikker, men hvad angår vintagekjoler, så finder jeg dem i en skøn lille butik ved navn Genbrugen på Vesterbrogade i Kbh. Hun har skønne klæder til en god og rimelig pris.
Jeg gjorte status ved sidste køb hos hende, at jeg nu ejer omkring 15 stykker tøj fra hendes butik alene og derudover havde jeg på daværende tidspunkt 15 vintage kjoler mere. Og så kommer der dem jeg selv har syet af vintage / retro sengetøj. Så jeg er ved at have en pæn skøn samling af smukke vintage kjoler, som også meget ofte bliver bemærket rundt omkring af folk jeg ikke kender.
 
Men her er nogle af de nyeste kjoler jeg har købt dels hos hende på Vesterbrogade og dels i genbrugsbutikker.
 
Købt i butikken Genbrugen på Vesterbrogade i Kbh.
 
 
Samme sted  - de to kjoler ser smukkest ud med tylskørt indenunder synes jeg.

 
Købt samme sted og jeg lyste helt op da jeg så den - så meget så ejeren af butikken bemærkede det og måtte give mig ret da hun så mig med den på. - den er uden form og derfor ser den smukkest ud med et bælte på.

 
Denne her er også fra samme butik og jeg er helt vild med den - i pigernes nye børnehave sagde en pædagog tidligere på ugen at det ligner plus plus brikker og det var også min første tanke da jeg så den :)

 
Også fra Genbrugen på Vesterbrogade.

 
Jeg har været heldig i det nye år at finde en masse lækre gamle smykker, og her er billeder af størstedelen af dem - med undtagelse af en masse halskæder.
 
Det øverste sæt tror jeg er af ældre dato.

 
Til pigerne når de leger fine damer eller prinsesser.

 
Det her sæt kunne jeg ikke stå for, da der også var armbånd til. Det er så Yvonne fra Olsen Banden agtig og så minder øreringene mig rigtig meget om et par min bedste veninde havde at lege med, da vi var små. Hendes var bare blå.

 
De her to sæt er også sjove, så de kom også med hjem og især da jeg fik dem til så fabelagtig en pris, at jeg ikke kunne sige nej tak.

 
Sterling broche og ægte sølv øreringe med dreje funktion. Øreringene er med sølv stempel og lavet i Norge.

 
Smukke gamle clipsøreringe med perler.

 
Tre sæt plastikclips, som pigerne kan holde ud at have på, et par lækre brune roser der ligner rav og et par skrueclips med perler og med påskrift bagpå fra Italien.

 
Skøn kjole med lynlås og bindebånd - jeg binder den dog bagpå så kjolen får form.

 
Pink kjole med blå prikker der er noget for stor, men når først jeg får syet indsnit og lidt i siderne, så kommer den til at være skøn :)

 
Denne smukke hat fik jeg for 10 kr i engenbrug og synes den er så sjov så den har været brugt. Her er det Laura med min hat og små lækre handsker.

 
I den samme genbrug hvor jeg fandt hatten fandt jeg også tre par handsker, som man ikke kan se er blevet brugt. Handskerne fik jeg også for 10 kr pr par, og jeg kunne bare ikke stå for dem, for sådan nogle er jeg ikke stødt på før. Jeg har altid som lille pige set blandt andet Ghita Nørby i de gamle danske film have disse smukke handsker på og altid syntes de var så elegante. Og så er der det lille aspekt i det, at jeg altid har kolde hænder og jo ikke kan gå med vinterhandsker om sommeren - nu kan jeg have disse lette handsker på :)

 
Disse er hæklet og meget smukke - der var flere par end disse tre, men de her tre var absolut de smukkeste.

 
Et par brune lange handsker er da sjove at eje :)


 
Dem her er blevet brugt flittigt.


 
Lækker turkis halskæde med firkanter i stedet for de traditionelle runde og en lille broche.

 
Clipsøreringe - et par med skrue funktion og de turkise ligner lidt gammeldags manchetknapper, men det er øreringe.

 
Armbånd og plastikclipsøreringe.

 
Min plastskål også fundet som genbrug med nogle af de smykker jeg startede ud med - nu har pigerne og jeg så mange at det ikke er plads til dem :)

 
Gamle clipsøreringe med noget marmorering og et par med perler og skrue funktion.

 
Smuk halskæde med guldglimmer i perlerne - låsen er en billig børneplastik lås, men funktionen er okay indtil en anden lås er fundet.

 
Jeg har også været heldig og finde gamle kraver - her er kun de første jeg fandt, for billederne af de andre og mere sjove er ikke lagt ind på computeren endnu.




 
Disse orange clipsøreringe er jeg helt vild med og de andre lange med alle farverne er blevet Lauras ynglings. Armbåndene er til fælles afbenyttelse af alle os tre tøser herhjemme - selvom de fleste af smykkerne nu bruges af os alle tre :)

 
Smuk kjole fundet i en genbrugsbutik - den er med glimmereffekt og ikke spor kradsende som de ellers plejer at være.

 
Tasker fundet i diverse genbrugsbutikker - den store hvide er jeg meget meget glad for - den lille selskabstaske er Mathildes, da begge piger har en hver nu. Den lille røde har jeg for nylig set Pusle have i en af de gamle Min søsters børn film.

 
Denne smukke grønne lange 70´er kjole fandt jeg igår i min gode genbrug - tænker jeg skal have den på i aften mens jeg ser melodi grand prix herhjemme :)
 

 

 
Og så fandt jeg disse to smukke hvide sæt handsker og et lille guldsjal med frynser, som jeg ikke har fået taget billede af.

 
 
 

Ingen kommentarer: