mandag den 24. juni 2013

Kartoffelvarmer, flakon og retroknap bliver til rund pude.

Jeg gik mine gemmeskuffe med flakoner osv fra min farmor igennem igår og kom til at tænke på, at jeg ville lave hendes kartoffelvarmere om til brugbare puder, hvilket jeg er overbevidst om hun ikke ville have haft noget imod - tværtimod ville hun have været glad for at de blev taget frem og brugt til et eller andet frem for at ligge i en skuffe og være gemt og glemt.

Så her er den første pude jeg har fået lavet i hånden, for selvom symaskinen syer lidt pænere og tættere osv, så er der nu noget charmerende og sjovt ved at sy det hele i hånden.


Kartoffelvarmeren og jo dobbelt med en hvid bund og det smukke røde mønster ovenpå, hvor jeg så har sat en af min farmors smukke små flakoner ovenpå, fordi den også havde dette stjerne eller blomstermotiv, og så er der kommet en smut grøn blomsterknap på.


Bunden af puden for og hele bagsiden er et stof fra Stof2000 jeg byttede mig til med en fra Mathildes mødregruppe for længe længe siden. Det passede jo lige perfekt hertil.


Jeg er igang med flere runde puder, for der er 3 kartoffelvarmere mere plus to grydelapper til hver kartoffelvarmere. Så nogle af de små grydelapper bliver til små puder til pigerne, for må da være på tide de også får nogle puder ind på værelset :0)

Og så er to af de andre grydelapper blevet brugt til noget andet sjovt, som nok skal komme på bloggen senere idag eller imorgen :)

Ingen kommentarer: