søndag den 21. april 2013

Genbrug fra Nykøbing Falster.

Jeg er lige kommet hjem idag efter en weekend hos min veninde på Lolland Falster og igår var vi blandt andet en tur til Nykøbing F og i en genbrugsbutik, hvor jeg fandt en hel del lækre ting :) Blandt andet fandt jeg lidt til pigerne som fx

Pippi og Vi på krageøen på Vhs. Pigerne kender ikke Vi på krageøen.


Ligesom de heller ikke kender Alle vi børn i Bulderby, og Emil er de bare vilde med også. Vhs´erne kostede 20 kr for alle fire.


Jeg fandt også fire store pixibøger, hvoraf den ene var temmelig gammel og af et mærke jeg ikke kender. Dem tager jeg billeder af imorgen, for de ligger inde på pigernes værelser. Men jeg fandt også Peter og dragen Elliott, som min lillesøster Mette altid har været vild med og har ledt efter på film i mange mange år, så når jeg nu fandt den og den kun kostede 5 kr, så kom den også med mig hjem :) Så nu ligger den og venter på at min søster kommer på besøg :)

Jeg fandt også disse to hæklede dækkeservietter, som jo er en tro kopi af dem min farmor havde liggende, så tænkte at de kunne bruges til to kjoler til pigerne.


Og så var vi i Kvickly og her fandt jeg disse to skønne neon neglelak, som pigerne og jeg nu kan pynte os med :)


Send en kommentar