søndag den 26. februar 2012

Anderledes julepynt

Forrig jul fandt jeg mønstret på disse noget anderledes kræmmerhuse på CC Hobby´s hjemmeside og måtte da straks prøve at lave sådan nogle med de materialer jeg havde liggende. Jeg valgte selvfølgelig at lave nogle små ændringer, for at give dem mit eget personlige touch og det kom til udtryk ved blandt andet papirerne, men også at jeg havde udstanset en blomst på det lille ombuk og yderligere tilsat en anden udstanset blomst lidt forskudt. Det kom der disse resultater ud af - nogle lavede jeg i meget små kræmmerhuse.


Nærbillede af de to størrelser - mener jeg her brugte en hel side fra de helt store papirbøger fra Bilka til den største og en halv til den mindste, men er ikke sikker.




Her lavede jeg de små ud fra resterne af papirerne til de store. Jeg har anvendt dobbeltklæbende tape og en enkelt brads.



De næste to sæt - den røde og den guld er mere juleagtige end de forrige.





Og her er så nogle jeg lavede til denne jul vi lige har paseret, som Lauras dagplejemor Gitte fik i afskedsgave, da Laura stoppede i december. Papirerne er en blanding af Bilkas skønne udvalg og så Tigers skønne pakker med stykker i smukke mønstre og print. Tilsat brads og guldklistermærker med forkskellige mønstre - man kan skimte at jeg også har sat dem på nederst på kræmmerhuset - hankene er lavet ud fra en halv strimmel til papirstjerner, som de fleste altid giver sig i kast med i december og så pyntet med papir matchende kræmmerhusenes bund.

Send en kommentar