onsdag den 22. februar 2012

Ugler i perler

Jeg er som så mange andre også helt vild med ugler og har besluttet at der skal nogle flere ugler ind i vores hjem nu når vi i næste uge går igang med en gennemgang af hele lejligheden :) Og derfor er projekt ugler startet her i det små sammen med vores ældste datter Laura - havde hende hjemme i hele sidste uge med feber, hoste og snotnæse ( heldigvis var Mathilde blevet rask efter også at have ligget ugen før ) Så mens jeg lavede ugler på livet løs lavede Laura sine egne perleting :)

Overblik over mine ugler.


Disse ugler har en skøn kvinde på denne blog lagt ud til fri afbenyttelse, så måtte jeg jo lige integrere i vores hjem for er da en skøn model :) http://www.tinadalboge.dk/kreative-pafund/ugler-i-mosen





Denne uglemodel er mit eget design og jeg tænker lidt at man kan bruge den på tre måder - 1. ugle, 2. kylling til påske, 3. pingvin, hvis blot man udskifter farverne :)


Denne model blev lavet fordi Laura bad mig om en ugle og hun sad med en firkantet plade. Jeg er ikke helt tilfreds med næbet som kun kunne blive en streg så den skal der arbejdes mere på - men Laura blev vældig glad og kvitterede med et kæmpe kram, kys på munden og et " Jeg elsker dig mor " så er man da ligeglad med det næb, når bare hun er glad og tilfreds =0)


De her er et eksperiment - jeg lavede to hjerter med en revne ned i midten og ville så have lavet 3d hjerter, men men men fibromyen drillede mig lidt den dag, så lige meget hvordan og hvorledes jeg forsøgte at forestille mig det færdige resultat, så lignede det bare ikke :( Først noget tid efter opdagede jeg at det ene hjerte skulle have revnen fra modsat ende - altså fra bunden og ikke toppen af hjertet - så i stedet blev resultatet dette finurlige abstrakte kunst, som straks fik mig til at tænke lidt på en aids sløjfe :)


Set fra en anden vinkel, hvor man bedre kan fornemme hvordan de ser ud :) Den orange har en kant lavet med selvlysende Hama perler og tænker lidt at de skal i nogle snore og så op og hænge med en perle eller to øverst oppe :)

Ingen kommentarer: