mandag den 5. november 2012

Hjemvendt fra Fyns land og en del ting rigere.

Igår aftes kom jeg hjem fra et weekendbesøg hos min far på Fyn. Mine lillesøstre, far og jeg skulle mødes i min farmor og farfars hus, da min far ikke vil bo der længere efter min farmors død sidste sommer. Så nu var tiden inde til at dele de sidste ting, som min far ikke havde lyst til at beholde eller havde brug for. Jeg kunne ikke tage mine udvalgte ting med hjem i toget, så dem kommer min far nok snart herover med, men et par af tingene havde jeg dog med mig i bagagen igår.

Min farmor og farfar var nok som så mange andre ældre mennesker fra deres generation samlere i den henseende at de ikke kunne smide noget ud. Jeg fandt mange sjove ting, som de havde gemt på, og som jeg ikke anede de havde liggende. Men særlig en ting fandt jeg i et gammelt skab inde på mine lillesøstres gamle deleværelse i et tøjskab. På nederste hylde allerbagerst bag tøj og noget porcelæn stod nemlig denne skønne gamle sag og gemte sig ....

Er den ikke bare for COOL ???? Jeg faldt for den lige med det samme !!! Mine lillesøstre og far var ikke interesseret i den, men det var min mindste lillesøsters kæreste dog, men han lod mig beholde den, selvom han virkelig var yderst vild med den og rent faktisk ville bruge den som den skal. Pt kommer den nok mest til at stå til pynt hos os.


Det er en vinkaraffel tror vi, for som min svoger bemærkede så er der et lille rør i proppen, som kunne tyde på noget iltningsfunktion.


Og så har den den fedeste ekstra detalje, som min anden svoger bemærkede - den kan trækkes op og spille den melodi der hedder " How dry I am " og når den bliver sat på bordet trykkes fjederen ind og musikken stopper indtil man løfter den igen. Hvis man tager begge proppe af og kigger ned i flasken er bunden af glas og man kan se den mekaniske del, der får musikken til at spille.


Min far kan ikke erindre at den nogensinde har været brugt og det ser det heller ikke ud til.

Flere steder fandt jeg også knapper i mine farmors gemmere skønt jeg synes jeg har været alle steder for længe siden, da jeg fandt en stor portion.


Jeg fandt også nogle gamle metalæsker, som jeg har puttet hendes knappenåle i eller som her


en masse ringe.



Derudover har jeg fået et gammelt skønt maleri jeg altid har haft en forkærlighed til, et indrammet fotografi, nogle håndklæder og viskestykker, retrosengetøj ( skal syes om til ting ), en gammel børnebarnevogn, en gammel sort kuffert, nogle fede lysestager, smykker til pigerne og mig, mit gamle apotekerbord som jeg fik af min farfar længe før han døde, men som han lånte på plejehjemmet, serveringsbakke, vaser, de gamle kagebøtter med fx røde låg og røde blomster, smørrebrætter og andre småting. En masse skønne og dejlige ting.
Send en kommentar