fredag den 26. oktober 2012

Lækker maskingtape.

Jeg var i Føtex igår morges efter noget til Claus og i køen bemærkede jeg at de havde sat nogle standere op med kalendergaver til børn. Eftersom jeg jo har to små piger, så kigger jeg jo ofte sådanne steder, for man ved jo aldrig hvilke skatte man kan finde :) Og jeg synes jeg var heldig og fandt et par skønne skatte. De havde noget tape i store pakker - 4 stk til 20 kr. Farverne var pink, lilla og sort.


Jeg synes de meget lignede den masking tape jeg købte i Søstrene Grene, som jeg bare har været rigtig glad for - hvilket mine piger også har :) Så jeg tog chance og købte to pakker i pink og lilla. Og glæden var bare stor, da jeg i bussen bare var nødt til at åbne den ene pakke og tjekke - for tapen er præcis den samme type, som dem Søstrene Grene har for tiden :)


Og de er altså bare så fantastisk flotte i farverne og mønstrene, så hvis du står og mangler noget lækker masking tape, så smut forbi en Føtex og køb et lille lager, for du bliver afhængig af det ;)
Send en kommentar