fredag den 8. februar 2013

Fastelavn er mit navn......

Indianer vil jeg være :)

Ja det var sådan vores piger så ud, da de kom hen i børnehaven imorges :) To dejlige glade og stolte indianer prinsesser. Oprindeligt havde jeg tænkt mig noget helt andet, men jeg har haft nogle dårlige uger, hvor energien og overskuddet ikke har været så stort, så det blev til de her to dejlige piger i stedet :)




Faktisk var det meget let at gå til, for jeg har brugt to babydynebetræk som kjole - klippet hul til halsen og armene, klippet af i længden og klippet frynser, som vi så har sat skiftevis nogle med træperler og nogle med plastikperler og nogle uden. Jeg har på ingen måde gået op i farvesammensætning eller ens længde på frynserne da vi kom perlerne på, og jeg synes det gør det hele mere charmerende og levende :) Dertil har jeg lavet et bælte til dem hver af to farver muresnor i dobbelt og med to slags perler  som pynt.


En halskæde til dem hver i hama perler, hvor jeg er startet med at sy en firkant og lave selve kæden og hæfte den fast og til slut har jeg lavet frynser nederst også med hama perler, som Laura i den grad var meget begejstret for :) Begge piger har også fået et hjemmelavet elastik lavet af bomuldsgarn, fjer, og perler. Og så har jeg lavet en hårtot på dem hver, hvor jeg har viklet garn om og lidt indianer maling på kinderne :)


Dejlig lette kostumer, som ikke koster alverden at lave eftersom man kan købe meget billige brugte babydynebetræk i genbrugen - perlerne er fra Tiger og Søstrene Grene, ligesom fjer også er og muresnor fra et byggemarked og garn fra Søstrene Grene.

Oprindeligt havde jeg i tankerne at lave to kostumer fra gamle eventyr -

Laura som " Prinsessen på ærten ", hvor jeg ville sy forskellige flæser på en kjole som madrasserne og så indenunder hist og her nogle lommer, hvor der i en lomme skulle være en hæklet ært og så en hjemmelavet prinsessekrone. Så kunne gimmicken være at Laura kunne flytte ærten rundt fra lomme til lomme og så kunne det blive en lille leg at gætte hvor den nu befandt sig.

Mathilde havde jeg tænkt skulle være noget fra " Alice i eventyrland " - jeg ville lave en kjole til hende af spillekort, og bruge forskellige størrelser spillekort til både kjolen og tilbehør og fx vende nogle af kortene med spillesiden opad og andre med bagsiden opad.

Men nu ved jeg da i hvert fald hvad jeg måske kunne lave til dem til næste år - eller måske bare som udklædningstøj :)

Ingen kommentarer: