lørdag den 7. juli 2012

En sorgens dag.

Dagen idag er på alle leder og kanter præget af stor sorg, men samtidig også glæde og ikke mindst ære. Idag kl.11.40 er det nøjagtig 1 år siden at min elskede farmor gik bort efter en kort tids kamp mod sin meget fremadskredende cancer. Vi vidste alle at vi ville miste hende til sygdommen og at tiden vi havde med hende var dyrebar, men det gjorte jo ikke tabet og savnet mindre. Og her 1 år efter føles smerten stadig ubegribelig stor og voldsom og jeg længes med hele min krop og sjæl efter både hende og min elskede farfar. De to mennesker var HELE min verden både som barn, men også som voksen og jeg har dem så meget at takke for !!!! Jeg savner ubeskriveligt at kunne give dem et kæmpe stort kram og høre deres stemmer, men også at kunne ringe til min farmor og fortælle hende om mine piger !!! Jeg snakker med dem begge næsten hver dag og måske lyder det dumt, men er nu min måde at leve videre på og forene savnet og smerten efter dem med min hverdags oplevelser og glæder - så føles det som om de stadig er her på en eller anden måde.

Jeg har lært så mange skønne ting af dem, som jeg bruger i min hverdag både ubevidst men også bevidst, og som jeg forsøger at give videre til begge mine piger så godt jeg nu formår.

Jeg er i disse dage hjemme på Fyn hos min far, som bor i min farmor og farfars hus, og minderne er overalt hvor jeg kigger og derfor har jeg også tilladt mig at gå i deres gemmere og lede efter billeder. Jeg har fundet en del billeder, som min far og jeg fandt efter min farmors død og som jeg aldrig havde set, men som jeg nu har taget billeder af, fordi det er sådan nogle dejlige billeder.

Så her er nogle billeder fra en hensvunden tid, der viser mine elskede bedsteforældre og deres kærlighed og liv sammen - jeg håber at du vil kunne se hvorfor de to mennesker betød og stadig efter deres bortgang betyder så uendelig meget for mig !!!

Min farmor sammen med min far - det eneste barn hun fik. Min farmor er omkring min alder på det billede - hun blev født d.12 november 1927 og min far kom til verden d.16 juni 1956, så min farmor var 29 år, da hun blev mor.


Min elskede farmor og farfar på besøg hos hendes forældre i Nordjylland, hvor min farmor er opvokset i en søskendeflok på 9 - 6 drenge og 3 piger. Jeg elsker når min farfar griner, og det smil han viser på billedet her husker jeg også fra min opvækst.

Det er så sjovt men også underligt at se mine bedsteforældre sidde så tæt og holde hinanden i hånden, for jeg husker ikke at have set det særlig meget i min opvækst, og jeg var faktisk ofte i tvivl om deres kærlighed til hinanden, fordi jeg ikke forstod at den sagtens kan være så stor selvom man ikke viser den offentligt. Men nu hvor jeg selv er blevet voksen og har fundet min eneste ene - for det føler jeg i den grad Claus er, så ved jeg ud fra hverdagens små ting og billeder osv at min farmor og farfar elskede hinanden så uendelig højt og meget og at de følte de havde haft et godt liv sammen. Jeg ved fra mange samtaler med min farmor, at hun savnede min farfar usigeligt meget og at de 3 år der gik fra han gik bort til lige før hun gjorte havde været så længe og smertefulde og at hun inderligt ønskede at han havde kunne opleve mine piger sammen med hende - men for pokker min farfar døde kort før sin 94 års fødselsdag.


Dette her billede har jeg aldrig før set og havde min far heller ikke men ud fra påklædningen så må de have været til en dejlig fest. Sådan her husker jeg min farmor og ikke mindst min farfar - altid et smil på læben. Et flot par !!!


Min farmor og farfar på deres bryllupsdag - jeg elsker at det er i sort / hvid og så tidens typiske opstillede billeder, men dog elsker jeg mere ......


dette billede, hvor deres ansigter viser lidt mere liv, fordi min farmor i mine øjne forsøger at holde glæden og lykken indenbords og min farfar ser i mine øjne ligesådan ud - billedet skulle jo nok helst ikke vise for mange følelser, da de var dyre at få taget og skulle være opstillede portrætter og ikke pjat. Og slet ikke et bryllupsbillede, der jo nok skulle afspejle noget seriøst og meget alvorligt - men læg mærke til hvordan de alligevel ikke har kunne lade være med at vise deres kærlighed og ømhed til hinanden ved at holde i hånden under min farmors smukke brudebuket :)


Min farmor og farfar havde kendt hinanden en del år før de blev gift og det kan man jo tydeligt se, idet min far er en halvstor knægt - men han er da en sød dreng at se på. Min farmor har iklædt ham hans stiveste og flotteste puds med en skøn tynd butterfly, som jo kun afspejler tiden.


Endnu et festbillede af mine dejlige bedsteforældre - jeg kan altså ikke helt vænne mig til at se min farmor uden briller. Min farfar så jeg ofte uden briller som barn, men aldrig min farmor. De ser bare så søde ud sammen på dette billede og så glade ud - i rigtig festhumør :)


Det ansigtsudtryk har jeg ofte set min farmor have og min farfars drengede smil på læben, når han hyggede sig og var i et ekstra godt humør - hans ballade humør :) Min farfar elskede sjov og ballade og sjove påfund og narrestreger - nogengange var det vist lidt for meget for min farmor, men tror hun for det meste synes det var rart med en mand, der også kunne have sådan en side.


Min farmor og farfars kobberbryllup på min farfars fædrende gård, som jeg også er vokset op på og som ligger i den samme by, som min farmor og farfars hus ligger i - en lille landsby nær Kerteminde på Fyn. Desværre er gården ikke længere i familiens skød, da min far valgte at sælge den, men jeg nåede at have hele min barndom på den og fik en masse glæder og gaver forærende af både min farfar, farmor og far og størstedelen af min viden omkring naturen og glæden ved den blev grundlagt sammen med de tre mennesker.


Her er min far lige kommet med og man ser tydeligt 1970´ernes tidsånd i de her billeder pga tøjet, håret, brillerne og farverne. Jeg synes min farfar får sådan et stramt ansigt af de der briller.


Og her er to billeder jeg husker og som idag betyder meget for mig. Min farmor og farfar har altid haft den holdning at skulle der holdes stor fest så skulle der ikke mangle noget og så var der altså FEST. Her blev min farfar og hans tvillingesøster 70 år og derfor skulle festen holdes på Kerteminde Marina og i den anledning havde vi tre piger fået fint nyt tøj - min mor havde syet de røde nederdele til min lillesøster Mette og jeg og min mindste lillesøster Maria havde fået en sød kjole - jeg tror ikke at min mor kunne få den hvide skjortebluse i hendes størrelse og derfor blev kun Mette og jeg klædt ens på. Men man er jo slet slet ikke i tvivl om at min farmor og farfar forgudede os tre piger, som var deres eneste børnebørn !!! Billederne her afspejler det i den grad og også vores kærlighed og beundring til dem.


Se hvordan min farmor holder godt fast i min mindste lillesøster, men også hvordan min farfar holder om min lillesøster Mette samtidig med at jeg også lige skulle have en hånd om livet - sådan var min farfar. Han skulle helst kunne holde om os alle tre på én gang og både min farmor og farfar havde det bedst, når vi piger var i nærheden. Derfor kom vi jo også op til dem hver eneste morgen inden skolen og ofte i det store spisefrikvarter og i hvert fald også efter skole - skolen ligger kun et par huse hen af vejen fra min farmor og farfars hus :)


Kære farmor, men også farfar ( gik bort d. 14 juni 2009 ) jeg savner jer utrolig meget og føler stadig en stor stor længsel efter jer, men samtidig føler jeg også stor glæde ved at have kendt jer og  ikke mindst en kæmpe ære over at I lod mig blive jeres barnebarn. At I tog så godt imod mig og ALDRIG gjorte forskel og lod mig mærke den lille forskel på mig og mine søstre !!! I gjorte verden til et meget bedre sted at være i og jeg følte mig altid velkomme i jeres hjem og hel i jeres nærhed !!!! Tomrummet i mit hjerte er stort, men fordi jeg har pigerne at kunne dele min viden og mine historier sammen med bliver det ikke større. Jeg elsker jer af hele mit hjerte og ved at I kigger ned og besøger os og bliv endelig ved med det !!!

TAK for alt

Ingen kommentarer: